Geert Wilders får Rønn-Hornbech til at ryste i trusserne

Det ville have været hylende grinagtigt, hvis det ikke lige var så tragisk. Birte Rønn-Hornbech er så bange for Geert Wilders, at hun udskyder en konference om ytringsfrihed (!!!), så ham grimme Geert ikke skal komme her og bruge sin ytringsfrihed til at fortælle, hvor groteske forholdene i Holland er.

Ny minister, tak!

Fra 180Grader:

Birthe Rønn udskyder konference om ytringsfrihed
Udenrigsministeriet frygter, at et senere besøg i efteråret af den hollandske politiker og islamkritiker Geert Wilders vil spolere klimakonferencen i København i december.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har ifølge Berlingske Tidende sendt et brev ud, hvor hun udskyder den danske konference om ytringsfrihed og antiradikalisering fra juni til til efteråret.

“På trods af det intense arbejde og sonderinger er tiden nu så fremskreden, at det vil ikke være praktisk muligt at afholde konferencen inden sommerferien,” skriver Hornbech i brevet.

Udskydelsen af konferencen huer ifølge Berlingske Tidende ikke Udenrigsministeriet. Årsagen er, at den hollandske politiker og islamkritiker Geert Wilders muligvis skal deltage i konferencen, og at det ifølge Udenrigsministeriet kan spolere klimakonferencen til december.

Hvis Wilders dukker op til efteråret, vil de muslimske lande endnu engang få bekræftet indtrykket af Danmark som et land, der er islam fjendtligt sindet, og det kan betyde, at nogle lande vil boykotte klimakonferencen eller på anden måde spolere den, lyder analysen.

24-års regelen

Læs hele JP’s leder her

Det må forbløffe, med hvilken iver visse kredse her i landet tilsyneladende arbejder for at underminere Folketingets greb om, hvad der er lov og ret i Danmark.

Tør man stilfærdigt minde om, at et meget bredt flertal i Folketinget – grundet på et meget bredt flertal i befolkningen – ønsker den udlændingepolitik, som har været ført her i landet siden 2001? Det må da være udgangspunktet. Hvordan sørger vi for at imødekomme dette klare folkelige ønske, baseret på helt normale regler om national suverænitet?

Selvfølgelig er det ærgerligt for nogle mennesker, at de ikke kan få deres amerikanske eller indiske kæreste med til Danmark. Det er jo altså heller ikke den egentlige mening med 24-års reglen – den er infdørt for at beskytte islamiske kvinder mod tvangsægteskaber, og for at beskytte Danmark mod uhæmmet indvandring fra islamiske lande.

Og indtil man begynder at kalde en spade for en spade og målrette lovgivningen direkte mod dem, den er beregnet på, vil den være uretfærdig, men so be it. Hvis man lavede en lov specifikt rettet mod “den kritiske masse”, skulle I bare høre Bjørn Elmquist, Uffe Ellemann, Svend Auken og hele resten af hylekoret lave røre i andedammen.

Her et klip med Søren Pind og Morten Østergaard, som diskuterer Birte Rønn-Hornbechs og “Udlædingeservice”s oplysningsforpligtelser:

Klik her

Vi kan altså fra nu af forvente, at DSB har pligt til at oplyse om den billigste rejsemåde, at bankerne har pligt til at oplyse om de laveste rentesatser for lån, at Skat har pligt til at oplyse om huller i skatteloven etc. etc.?

Hul i 24-års reglen skal lukkes

Copy-paste fra Politiken, som fryder sig over udsigten til flere tvangsægteskaber og “familiesammenføringer” – som lys for enden af tunnelen:

[DF’s] medlem af integrationsudvalget Martin Henriksen kræver nu et hul i udlændingeloven lukket.

Kravet kommer, efter at integrationsministeren har oplyst, det ikke er nødvendigt at flytte til Sverige for at undgå 24-årsregel og tilknytningskrav.

EU-regler giver nemlig danske statsborgere mulighed for at tage et sommerjob i et andet EU-land og efter mellem to og ti uger kan danskeren vende hjem og få sin udenlandske ægtefælle med.

»Folketingets vilje og dermed det danske folks vilje er blevet tilsidesat af EU’s regeltyranni. Det er hamrende udemokratisk. Jeg vil snarest muligt rette henvendelse til ministeren, så vi kan få et overblik over konsekvenserne og forhåbentlig få lukket hullet effektivt, så der ikke er tvivl om retstilstanden i Danmark«, siger Martin Henriksen.

Integrationsministeren

Lone Nørgaard i Information – læs det hele!

Læs også dette indlæg af Nørgaard i JP! (hat tip: Snaphanen)

Birthe Rønn Hornbech støtter tørklæder og stormoskeer. Begge udmeldinger er katastrofale, fordi islam ikke først og fremmest er en religion, men en politisk ideologi. Hvad er det for en psykologisk mekanisme, som forhindrer tørklæde-forsvarerne i at se skriften på væggen, når alle de mange tilgængelige oplysninger om islam i vesten lægges sammen?

Ikke-integrationsvillige muslimer volder problemer og udgør en trussel for alle de europæiske demokratier. Det betyder ikke, at jeg afviser, at der er masser af kulturmuslimer. Jeg hører bare ikke, at de giver deres røst til kende i offentligheden med krav om koran-fortolkninger, reformer og afvisning af kønsapartheid.

Derfor må Rønn Hornbech og ligesindede i gang med at gøre deres hjemmearbejde. F.eks ved at læse briten Patrick Sookhdeo, hvis studier har ledt ham frem til, at der foreligger en mere eller mindre detaljeret køreplan for islamiseringen af Europa. Når muslimer lever som en minoritet, bliver de nemlig konstant konfronteret med problemet om, hvordan de skal leve i ikke-muslimske stater. De faseinddelte instruktioner til minoritetsmuslimer kan koges ned til følgende: I skal samle jer og organisere jer med det formål at etablere et levedygtigt muslimsk fællesskab baseret på islam. Det er pligten for hver eneste muslim. I skal oprette moskeer, kulturcentre og Koran-skoler. Naturligvis skal piger og kvinder være iført hijab. I skal for enhver pris undgå at blive assimileret i majoritetsbefolkningen. For at undgå assimilation skal I gruppere jer geografisk og danne områder med så høj en muslimsk koncentration som muligt. I skal stille religiøse særkrav.

Derfor bør Birthe Rønn Hornbech overveje, om hun kan forsvare at blive siddende som principløs minister. For åbenbart kan hun ikke huske de principper, som hun tidligere har stået for. I præ-ministertiden var hun nemlig ligesom Karen Jespersen (der også har foretaget en karriere-bekvem kovending på tørklæder), udmærket klar over, at hijab ikke er en uskyldig beklædningsgenstand. Til gengæld røber integrationsministerens holdning til stormoskeer, at hun ikke aner, hvad der foregår i England, hvor moskeerne har spillet en hovedrolle i islamiseringsprocessen: Halal-mad i skoler, fængsler og på hospitaler, koran-skoler finansieret af staten, bederum. Hele pakken solgt under det multikulturelle flag, som kan blive Europas undergang.