Politbureau

Karl

Min baggrund:

Jeg er midaldrende (i den tunge ende – lol) tekniker med tidligere tilhørsforhold til Socialistisk Folkeparti og Kvindebevægelsen.

Jeg elsker hvide (eller sorte, gule og brune) kristne (eller asatro, taoistiske, buddhistiske, ateistiske), hæderlige, heteroseksuelle danske (eller udenlandske) mænd og kvinder, som kan tænke og handle selvstændigt.

Jeg gik – heldigvis for mig – i det, som ‘gokkerne nu kalder “Den sorte Skole”, hvor Lærer Mortensen på kærlig vis ledte os ind i sprogets og historiens mysterier gennem otte år, fra 1. klasse i 1960 til 1. real i 1968, det år hvor kommunisterne og de kulturradikale kuppede folkeskole-undervisningen, journalist-højskolen og centrale lærestole ved universiteterne. Hvis man vil vide, hvad en super-‘gok er, skal man lede efter titlen cand. pæd. pæd., så er vi helt derude, hvor Djengis Khan er misundelig.

Dette oplevede jeg på egen person, da jeg uforvarende tog på en efterskole i Sønderjylland, hvor jeg oplevede Amdi Petersen i rollen som min klasselærer. Han mødte desværre op på skolen med et par måneders forsinkelse, da han (hvilket senere ikke viste sig domsgyldigt) havde smidt med brosten under en eller anden demonstration i Flensborg, hvorefter han nødtvungent måtte benytte den tyske stats gæstfrihed i et par måneder.

Mens Amdi var lærer på skolen, blev stakkels rektor Mønsted (SF’er med arkitekthue og W.C. Fields-næse) dybere og dybere alkoholiseret, hvilket der absolut ikke var noget at bebrejde ham for… 😉

Anna

Jeg rejste siden meget som rygsækturist i Asien, og har indgående teoretisk og praktisk førstehåndskendskab til mange asiatiske kulturer og religioner, og lærere, venner og gode bekendte mellem disses tilhængere.

Ikke desto mindre har udviklingen de seneste godt og vel 35 år med ukontrolleret indstrømning af uintegrérbare muhamedanere og ikke mindst venstrefløjens næsegruse tilbedelse af disse “ædle vilde” – samt mine medsøstre i kvindebevægelsens larmende tavshed overfor islamisk kvindesyn, tvunget mig til at skifte politiske og holdningsmæssige standpunkter.

I dag stemmer jeg – i mangel af bedre – på Dansk Folkeparti, da DF efter min mening er det eneste nuværende danske parti, som bevidst siger fra overfor den tiltagende salami-islamisering af Den vestlige Verden. Dermed være ikke sagt at jeg er enig med DF i alt, men de får min stemme.


Om alias’er og net-anonymitet:

Jeg er anonym, da jeg under et fredeligt foredrag på Valby Medborgerhus har været ude for et planlagt, korporligt overfald fra nogle sortklædte fascistiske “antifascister”.

Braldrede ind af døren under råbet “I SKAL DØØØ!” i vort lokale, hvor gamle frihedskæmpere fra 2. Verdenskrig og deres koner fik smidt fyldte flasker efter sig. Og hvem var på pletten 12 minutter før Politiet? Local Eyes, som forsøgte at filme os allesammen. (Hvor vidste de det mon fra?)

Så det laver jeg ikke om på, og dette forhold er iøvrigt ikke til diskussion på bloggen.


Jeg kan sige med en læserkommentar på Villy Søvndals blog, op til Kommunalvalget 2009:

“Jeg er skabs-SF’er, men kunne ikke drømme om at stemme på SF, da jeg ALDRIG tilgiver partiet for dets andel i min multikulturelle hverdag.”

Egentlig har jeg vel nærmest udviklet mig til at være liberal nationalkonservativ, men mine holdninger udvikler sig naturligt nok efter omstændighederne.

Verdens mindste politiske quiz

Verdens mindste politiske quiz

Mit aktuelle standpunkt ifølge quizzen (klik)

Tjek dig selv her

Siden er optimeret til en opløsning på 1280*1024 pixels, og ses bedst i MSIE eller Firefox/Mozilla.
Firefox anbefales på det skamløseste.


Om censur:

troll_2.jpg

Trolls vil blive modereret væk – de er kun ganske få, men kan alligevel sætte lus i skindpelsen på en ellers god blog. (Lynforklaring: En troll skriver f. eks. hade-indlæg om Linux i Open Source-fora for at få opmærksomhed – trolling for newbies.) Kald mig bare antidemokrat.

Decideret hadske og racistiske indlæg (“ned med [indsæt din favorit-hadegruppe her]” etc., ud fra en rent antropologisk betragtning), dobbeltposteringer og bevidste forsøg på at afspore debatten, vil også blive bortmodereret. Ligeledes indlæg, som udelukkende er personangreb på navngivne bloggere. Under alle omstændigheder er det mutter her, som svinger øksen.

Anna's Økse, +10 dmg mod trolls

Disclaimer:
Kommentarer til indlæggene er ikke nødvendigvis redaktionens holdninger.
Indlæg står forfatterne af disse selv inde for, juridisk såvel som etisk.

Så var der ikke mere – hyg jer! 🙂

%d bloggers like this: