Karen Jespersen bedrager vælgerne
Af VILLY SØVNDAL
Socialministeren er en liberalistisk fantast, der fremstiller sig selv som én, der kæmper de svages sag.
KÆRE KAREN. Den nye fattigdom er ikke så ny, som I gerne vil gøre den til. Den er fortsat også økonomisk. Og du ved det. Du har ved din tiltrædelse som socialminister udtalt, at uligheden er faldet under den borgerlige regering (Politiken 13/9).
….
Min konklusion er klar, Karen. Du er en liberalistisk fantast, der begår vælgerbedrag ved forsat at fremstille dig selv som én, der kæmper de svages sag.
Du har udtalt på DR, at en enlig mor, som kun har 1.000 kr. tilbage til sit barn og sig selv, bare kunne tage et arbejde. Hvilke forudsætninger har du dog for at vurdere, hvilke problemer denne mor og andre i samme situation måtte have ud over ledigheden?
Villy Søvndals objektivitet og argumentation er vel at forvente af én, der i egenskab af forsvarspolitisk ordfører i ramme alvor tror, at flyvestationen Fort Bragg er placeret under den grønlandske indlandsis. Og desuden gør sig selv til grin ved at misbruge Folketingets spørgetid til den slags pjat. Og tonen, Villy – tonen…
***
Et læserbrev i samme dags avis beskriver denne enlige mors økonomi – hun er af DR forsøgt gjort til en slags “kassedame-symbol” som indlæg i valgkampen (kvinde, enlig mor, offerrolle, hulk), så alle må gyse over den store ulighed i dette land; en ulighed, som skyldes regeringen, Pia Kjærsgaard, jøderne og Præsident Bush (nånej, måske ikke de to sidstnævnte):
DANMARKS Radios redaktør på nyhedsprogrammet 21 Søndag, Jacob Kwon Henriksen, scorer et pinligt selvmål, når han afviser JP’s kritik af et pinligt manipulerende indslag om en enlig mor, som kun havde 1.000 kr. tilbage til sig selv og sin seksårige datter, når faste udgifter var betalt.
Som seer fik jeg – og alle øvrige seere – ikke nogen informationer om, at kvindens husleje var på 7.100 kr., og at hun havde store månedlige afdrag på en selvforskyldt gæld.
At de to politiske debattører, som Reimer Bo satte til at diskutere, var forhåndsinformerede, gjorde jo kun debatten endnu mere meningsløs for seerne.
Filed under: MSM, V, valgkamp | Tagged: DR, Fort Bragg, Karen Jespersen, ulighed, Villy Søvndal | 1 Comment »