Angiveligt…

... angiveligt

Jesper Langballe (DF) blev angiveligt overfaldet uden for værtshuset Byens Kro i maj.

Fra FIDUSO‘s *) hjemmeside:

Man bruger ordet [angiveligt] når man har en oplysning som der er rimelig grund til at tillægge en vis vægt, men hvor man bare ikke (endnu) kan være sikker på at den er rigtig.

Det er oplagt at medier forholdsvis ofte vil have brug for ordet eftersom de jo søger oplysninger fra så mange kilder som muligt.

Men mon bare det er noget, han har fundet på at sige til pressen selv om der var flere vidner? Mener al-Ritzau? Dette her er en bevidst, politisk manipulation, hvis nogen skulle være i tvivl.

Passer det ind i Politikens journalistiske linje, at bringe den slags – hvad skal man kalde det – 100% ukritisk? Det må man desværre nok sige ja til, ikke at det kommer som et chock. Det gør det heller ikke, at man glædesstrålende meddeler de måbende læsere, at voldsmanden går fri for overfald på et medlem af Folketinget.

(* Folkefronten af Intelligente Danskere til Udbredelse af Sproglig Omhu 😀

En ægte Godwin!

Selvfølgelig er det en arabisk suicidaldemokrat, Ikram Sarwar, som kører offer-retorik over, at vi ikke vil finde os i, at en dommer ligner en mullah – og sandsynligvis har samme holdninger som en sådan (DF’s fejl er udelukkende, at en muhamedansk kvinde alligevel aldrig vil få lov til at praktisere som dommer – det er imod shariaen).

Men dette er begribeligvis det mest naturlige for dette socialdemokratiske islamiske byrådsmedlem. Og for vores allesammens Gülay, som igen har fundet noget at klynke over.

I morges havde Politiken slået sagen stort op på internet-forsiden, og man havde lavet en “afstemning”, hvor man – efter at have skældt DF ud for nazisme – spurgte Politikens læsere, om ikke DF nu var gået for vidt? Og tænk jer bare – det synes de fleste af fiskeindpakningspapirets læsere selvfølgelig, at DF var. Men det synes de jo uanset hvad. DF-bashing er jo ren rutine i det møgblad.

Her til aften har man så rykket vrøvlet langt ned på siden.

islamisk antizionisme
Tegning fra det demokratiske islamistan – Stürmer, anyone?


Hvad nu, hvis man havde spurgt Politikens læsere, om de vil have sharia-lovgivning indført i den nugældende danske lovgivning? Svaret må blæse i vinden, for det spørgsmål kunne de aldrig finde på at stille.

Hvor er vi henne, når vi helt alvorligt diskuterer skæglængder og burkaer til dommere?

Ifølge den københavnske, socialdemokratiske byrådspolitiker Ikram Sarwar er vi derhenne, hvor det er farligt. Og hvor det minder om nazisternes forfølgelse af jøderne i 1930’erne.

»Det er på tide, at der er nogen, der går ud og siger, at det er en farlig vej, det der. Efterhånden vil det bygge nogle fjendebilleder op, og der begynder at være ligheder med det, man så i Tyskland i 30’erne mod jøderne«, siger han til politiken.dk.

Hvor vi er henne? Jo, Ikram. Vi er i Danmark.

Selv om det er jo er rørende at høre muhamedaneren Ikram gå til forsvar for jøderne, er der bare det, at hans præmis er 100% forkert.

Nazisterne tvang – iøvrigt efter arabisk forbillede (!) – jøderne til at bære en gul stjerne synligt på tøjet, så alle kunne genkende dem og tage afstand fra dem – lige det diametralt modsatte af modstand mod brugen af burqa, heejab, pludderbukser og fuldskæg, som har til formål at vise de elendige vantro hunde, hvem der er de rigtige rettroende.

Altså, for Arveprinsen & Co.:

Jøderne blev af nazisterne TVUNGET til at eksponere sig selv.

Muhamedanerne FORLANGER at eksponere sig selv.

DF – og mange andre europæere uden mindste tilknytning til DF – vil tvært imod påpege, at den slags bryder vi os ikke om, så derfor skal der ikke være særlige religiøse kendemærker på personer, som fungerer i nogle af landets højeste embeder.

Godwin og taquiya for fuld udblæsning. Tak for anskueliggørelsen, Ikram. Og jeg håber, at du får en injuriesag på halsen.

OPDATERING 3. maj 2008:

En religionsvidenskabsmand (som dog må formodes at være ikke-eksisterende som sådan) fremfører i dag, i direkte forlængelse af Ikram’s og Thøgher’s nazi-beskyldninger mod et demokratisk valgt dansk politisk parti, disse viise ord i Jyllands-posten:

Af Jørn Borup, adjunkt, Afdeling for Religionsvidenskab, Teologisk Fakultet, Aarhus Universitet,

DET ER HELT efter bogen, når DF på ny tager fat på kampagnen mod islam.

Ja, hvad fanden regner du med, din oikofobe, kulturrelativistiske halal-hippie??? Hvorfor tror du, at DF stormer frem i meningsmålingerne??? DF er det eneste parti at stemme på, hvis man vil undgå at blive underkastet islamisk styre i éns eget land.

Vejen til Damaskus ifølge Kjeld Hybel og Morten Thomas Højsgaard

Endnu en gang i dag snupper jeg fra lader jeg mig inspirere af Hodja:

Journalist Kjeld Hybel citerer blandt andet Kim Møller for at sige: ‘Øh, jamen’ og i syv tilfælde (7!) lader journalist Kjeld Hybel udtalelserne være fulgt af ‘…’ for at understrege, at Kim Møllers udtalelser er uafsluttede.

Nu har jeg selv været på TV nogle gange (som musik-udøvende), og kan skrive under på, at hele registret af adrenale reaktioner står i kø for at komme til, hvis situationen er uvant. Det er muligt at dette faktum ikke er trængt ind i Kjeld’s hybel…

Når man som journalist interviewer folk, oplever man tit, at folk siger ‘Øh, jamen’ (f. eks. Ritt øhh.. Bjerrøh-gaard?) og ikke gør deres sætningerne færdige. Det udelader journalisten meget ofte på tryk (da aviserne ellers ville blive meget lange), og Politiken citerer da heller ikke andre end Kim Møller på en tilsvarende facon i avisens udgave 31. januar 2008.

Hvorfor journalist Kjeld Hybel citerer Kim Møller på denne måde, skal vi en tur omkring Danmarks Journalisthøjskole i Århus for at finde svaret på.

På forløbet trykte medier lærer de journaliststuderende at citere folk komplet med lidet overbevisende indledninger som ‘Øh, jamen’, fortalelser og fremhævelse af deres uafsluttede sætninger. Det er en god måde at få kilden til at fremstå som utroværdig på, får de studerende at vide.

Tilegnelsen af denne citatskik indgår næppe i forløbets officielle undervisningsplan, og den hører vel snarere hjemme i afdelingen for beskidte tricks, som de studerende nødvendigvis også må stifte bekendtskab med. Men at det er et brugbart greb, demonstrerer Kjeld Hybel til fulde.

Hvorfor Kjeld Hybel lige vælger at anvende det i forbindelse med en omtale af Kim Møllers bog, bør han imidlertid præcisere.

Jamen det er vel et spørgsmål om holdninger. Hvis jeg skulle gætte, er Hr. Hybel både radikal (måske venstreorienteret, jeg kender ikke manden) og “humanist”.

Ligesom Morten Thomas Højsgaard, som i Kristeligt Dagblad nedlader sig til at skrive følgende:

… Den slags virkelighed (at “religionssociolog Lene Kühle har vist, hvordan visse moskeer i Danmark er meget tilbageholdende med at ”nyfortolke islam på dansk””) lader Møller ude af betragtning, for det vil jo tilsløre bogens sande hovedanliggende, nemlig afsløringen af Jørgen Bæk Simonsens hamskifte.

I næste sprogligt veloplagte bog af Møller kunne man passende forestille sig, at han beskrev dansk kirkehistorie fra 1885 til 2005 med særligt henblik på at afsløre, at den ene af bogens fire hoverpersoner, Søren Krarup (DF), engang var imod sognepræster som politikere.

Men spørgsmålet er så, om Trykkefrihedsselskabet også ukritisk ville udgive den rodebutik?

Jaja, ad-hominem DF-bashing, mistænkeliggørelse af folkelig modstand mod islamiseringen af Europa – så mangler vi bare Bush og jøderne og et specifikt spark til Pia Kjærsgaard. Og en lovprisning af Mao og Che og Ho.

Desuden ser jeg lige, at Helen Latifi, den iranske (!!!) sharia- og heejab-fortaler, kalder Vejen Til Damaskus for en “skod-bog”. Da hun ikke argumenterer, er dette at betragte som ren ad hominem (slå ordet op, Helen, brug evt. min ordbog),  og ikke værd at spilde yderligere tid på, indtil denne såre intelligente, frigjorte og moderate muhamedaner  stiller op med nogle konkrete kritikpunkter.

Kommentar til Tøger Seid-al-Fadins forsvar for sin logebroder

Debatindlæg af Henrik Ræder Clausen til Politikens leder den 14. januar – brilliant!

Se også denne artikel i Nyhedsavisen

Tragisk at Politiken stadig ikke fatter en brik af hvad det vil sige at forsvare vores frihedsrettigheder. Det starter helt forkert med at nævne Jyllands-Posten som årsag til krisen. Det er helt forbi. JP og tegningerne var anledningen til krisen – årsagen var islamiske fundamentalister, der hader vores ret til at kritisere religion og tænke rationelt.

Men en ting har Politiken fattet – det var uforvarende. Jyllands-Postens redaktører ønskede ikke denne krise. Men pludselig stod vi i den, og så gjaldt det om at stå fast. Vi var under massivt internationalt pres, uden den forventede hjælp fra vores venner, men alligevel stod vi igennem takket været en usædvanlig principfasthed og mod fra de involverede.

Læs resten

Thak, Thøgher!

POLITIZK KOMMENTAR

Camilla Boesen fra 2. z på Blålys Gymnasium kommenterer dansk politik

Altzå, hvad er det lige med det dér folketingzvalg?

Anderz Fogh ziger, at det er for at renze luften! Halloooo! Hva’ zå med at gøre noget ved forureningen i ztedet for, måzke? Der er herremeget forurening alle mulige zteder. For ekzempel er der mange af dizkotekerne inde i byen, hvor det ikke er til at få luft, zå det zkulle ztatzminizteren hellere prøve at gøre noget ved!

Men nu har han altzå udzkreget valg, zå vi må undvære ’Dezperate Houswivez’ og ’Zex & The Zity’ og ’Zupermodels’, fordi fjernzynet zkal zende valgprogrammer, hvor politikerne zidder og znakker og znakker og znakker uden at zige noget – undtagen Pia Kjærzgaard, zom bare zidder og dizzer muzlimerne eller noget.

Hallooooo! Hvor mange muzlimer kender du måzke lige, Pia K.? Jeg ka’ bare sige zå meget, at jeg har været på Crazy Daizy med en muzlim, zom købte drinkz til mig og alt muligt. Jeg ved ikke lige, om han var egypter eller araber eller italiener, men han var i hvert fald helt vildt zød og enormt opmærkzom.

Zå zynz jeg bedre om Helle Thorning-Zmidt. Hun er herrezmart. Hun minder om min mozter fra Zolrød, zom ogzå er enormt zmart. Hun er i hvert fald zmartere end ham den gamle zozialdemokrat med fipzkægget – altzå Helle Thorning-Zmidt, ikke min mozter fra Zolrød, og det er ogzå vigtigt, at vi vælger nogle flere kvinder ind i regeringen i ztedet for alle de gamle zvedige mænd zom nu ham der Villy Zøvndal.

Helt ørli, han er da for klam! Han ligner fuldztændig min hiztorielærer, zom gav mig 0 i min prozektopgave om fazizmen i Italien, bare fordi jeg kom til at ztave Muzzolini med to z’er. Halloo! Zom om det ikke havde noget at gøre med, at jeg blev zur, da han forzøgte at gramze på mig til gallafezten – altzå min hiztorielærer, ikke Muzzolini.