Farc-massakre

Awá-dreng lærer at mestre buen

En af de væsentligste grunde til, at jeg i sin tid meldte mig ud af HK (som også har sympatierne placeret meget underligt) er, at jeg ikke vil støtte foreninger, som sympatiserer med, og proaktivt støtter terrorgrupper, fordi det tilfældigvis er mere eller mindre politisk korrekt:

FARC på skovtur

Fra 180Grader:

Den kommunistiske FARC-guerilla, der herhjemme støttes af fagforeninger og tøjmærker, anklages nu for at have begået en regulær massakre på awá-indianere i den sydlige del af Columbia.

FARC anklages af Human Rights Watch og lokale myndigheder i Columbia for at have mishandlet, bortført og dræbt et tocifret antal awá-indianere. Det skriver dr.dk.

Ifølge Human Rights Watch overfaldt FARC indianernes boplads den 4. februar, hvor de mishandlede og myrdede 14 af indianere, og kidnappede et ukendt antal mindreårige. Senere vendte FARC tilbage og henrettede yderligere 10 indianere.

I Danmark er FARC måske mest kendt for at have fået økonomisk støtte af t-shirtfirmaet Fighters+Lovers. Fighters+Lovers blev efterfølgende kendt skyldige i at støtte en terrororganisation. På trods af dette fik de en kultur- og solidaritetspris af 3F Bygge, Jord og Miljøarbejdernes fagforening i København.

Endvidere har Den Faglige Klub i Træ-Industri-Byg København også støttet kommunistiske FARC økonomisk.

Arbejdsretten dømmer imod foreningsfriheden

Via 180Grader:

Det ser ud til, at man skal bruge vold, chikane og socialisme for at få synspunkter igennem her i landet. Fagforeningspamperne i 3F spiser åbenbart gode middage med dommerne i Arbejdsretten – hvad ved jeg, jeg er ikke jurist, men sådan ser det ud for os ubegavede, almindelige mennesker:

Arbejdsrettens afgørelse er netop gået Nørrebro Bryghus imod, men det stopper ikke bryghusets kamp for at kunne brygge øl i fred for 3F. Bestyrelsesformand Frederik Heegaard kan ikke se, hvorfor fagforeningen vil tvinge en overenskomst ned over bryggeriet, som ikke engang de ansatte bryder sig om. “Når man har en lovlig overenskomst, og samtlige medarbejdere og hele virksomheden er et hundrede procent enige om, at det er den overenskomst man vil have, så har vi svært ved at se, at LO og 3F gennem aktioner kan forsøge at tvinge virksomheden til at gå i knæ økonomisk og slutte en overenskomst med dem,” siger Frederik Heegaard til 180Grader.dk.

Han håber nu på et politisk indgreb, men erkender, at det kan have lange udsigter. Indgrebet møder nemlig modstand fra en besynderlig kant.

Leveringsblokade opløst
“Både Venstre, de Konservative og Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordførere har jo været ude at støtte det synspunkt, at man ikke skal kunne konflikte mod en virksomhed, der har en lovlig overenskomst. Den eneste i de tre borgerlige partier, der har givet udtryk for det modsatte, er desværre Venstres beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen. Han er vist ikke rigtig klar over, om han sidder i en socialdemokratisk eller i en borgerlig regering,” siger Frederik Heegaard.

Heldigvis er den værste del af konflikten overstået. Oprindeligt blokerede 3F i samarbejde med LO firmaets mikrobryggeri i Hedehusene, der ikke kunne levere flaskeøl til supermarkeder. Den blokade er dog blevet afværget, efter at Nørrebro Bryghus med Arbejdsrettens mellemkomst tegnede en 3F-overenskomst med bryggeriarbejderne.

Prøveklud
Tjenerne på firmaets restaurant på Nørrebro i København foretrækker dog deres overenskomst med Kristelig Fagforening, og her fortsætter konflikten altså med Arbejdsrettens velsignelse. Fra tid til anden vil restaurantens gæster blive mødt af midaldrende 3F-medlemmer, der iklædt refleksveste demonstrerer på vegne af restauratens tjenere, der primært er unge studerende.

Hvad er det konkret, 3F gør? Er der mere i det end nogle forkølede mennesker i refleksveste?
“Jeg har svært ved at besvare dit spørgsmål, for vi mener heller ikke, der er mere i det. Hvis jeg skal være lidt fræk, vil jeg sige, at det bidrager til underholdningen. De har i øvrigt ikke været her de sidste fjorten dage, så mon ikke de har opgivet?”

Men hvis der ikke er mere i det, hvorfor så forlange et politisk indgreb?
“Det er det rent principielle. Vi har bare været prøveklud, og der kommer nok en ny sag, måske om fjorten dage eller et halvt år. Det ved jeg ikke.”

Jeg vil endnu en gang her på siden opfordre til at man køber øl fra Nørrebro Bryghus – ikke kun af politiske årsager, men det smager faktisk rigtig godt!

Bondam omgør tidligere borgerrepræsentationers afgørelser

– endda uden så meget som at blinke – han fremturer oven i købet. Det vil sige, at det nu er umuligt at træffe bindende aftaler med Københavns Kommune. Via 180Grader:

Miljøordførerne fra Venstre og de Konservative annoncerede i går, at de er villige til at bruge det såkaldte landsplansdirektiv, der giver Folketinget ret til at overtrumfe landets kommunalbestyrelser i sager af “større betydning”. Direktivet skal bruges til at sikre parkeringspladser under det nye skuespilshus i København. Men truslen om at tage direktivet i brug, får københavns miljø- og teknikborgmester, den radikale Klaus Bondam, til at fremsætte en modtrussel, skriver Politiken.

Bilhaderen Bondam slår til igen – stod det til ham, skulle vi vel alle – uanset køn – køre rundt på damecykler, når vi vil i byen i København – ligemeget hvor vi bor. Og selvfølgelig bakkes han op af liste Ø, F og S i borgerrepræsentationen. Den mand – og den borgerrepræsentation, for den sags skyld – er en katastrofe for Københavns infrastruktur. Bondam skulle have holdt sig til at lave stand-up – det dur han heller ikke til –  men det har i det mindste ikke direkte indvirkning på et par millioner medborgeres daglige tilværelse.

Socialister og radikalere gør, lige hvad de har lyst til, og skider generelt på Grundlov (3F og stilladsarbejderne – og de autonome “antifascister” for den sags skyld) og aftaler (som indeværende). Med “moralen” som begrundelse. Det må være en virusepidemi som angriber venstreorienterede hjerner. Er der nogen som har et hus til salg i Jylland? Så er jeg interesseret. Gerne på landet.

Fagforeningsdiktatur

AT FAGFORENINGERNE igennem tiden har haft deres berettigelse, er der vel ikke mange danskere, der vil benægte, og at deres indflydelse har ført til bedre forhold for arbejdstagerne er vel også hævet over enhver tvivl.

Når man så ser en sag som den, 3F i dag kæmper imod Nørrebro Bryghus, kan man ikke undgå at tænke, om fagforeningerne har udspillet deres rolle i samfundet.

At 3F føler sig foranlediget til at indgå konflikt mod en virksomhed, der har en retsgyldig overenskomst (mellem arbejdsgiverforeningen RAF 2000 og Kristelig Fagforening), giver stof til eftertanke, når man samtidig ser på, at omkring 70 pct. af alle københavnske restaurationer ikke er underlagt nogen form for overenskomst.

Hårrejsende bliver det dog først, når man bliver bekendt med, at konflikten ikke er i overensstemmelse med virksomhedens medarbejderes ønsker, men direkte i modstrid hermed.

Nedenstående er et citat fra medarbejderforeningens pressemeddelelse 13/11 i forbindelse med, at medarbejderne 19/11 arrangerer demonstration mod 3F »i kampen om valgfrihed og tolerance«:

»Vi vil ikke længere finde os i det. Gang på gang lægger fagforeningsdemagogerne ord i vores mund. Vi er ikke interesserede i deres overenskomst. Og vi støtter på ingen måde deres konflikt.«

Ikke længere nogen sag
I min naivitet troede jeg, at fagforeningerne er til for deres medlemmer og ikke omvendt, men denne sag er vel med til at bevise, at fagforeningerne i dagens Danmark ikke længere rigtigt har nogen sag, men tværtimod lever deres eget liv ude af trit med medlemmerne og arbejdstagernes ønsker.

Man har snarere indtryk af, at 3F udvælger sig sine ”ofre” efter, hvor man kan forvente omtale (her med et succesfyldt bryghus) og PR.

Man kan derfor kun håbe, at den slags aktiviteter påkalder sig så megen opmærksomhed, at de får en negativ effekt for de fagforeninger, der koldt og kynisk mener, at hensigten helliger midlet.

Her er Nørrebro Bryghus’ mening om den sag (klik).

Støt Nørrebro Bryghus – køb deres øl!

Kilde: JP

Ulighed?

3F’s valgkampagne mod “ulighed” i verdens nok mest egale samfund antager hysteriske proportioner. Der mangler blot billeder af cigarrygende ældre mænd med høj silkehat og urkæde over den brede bug, i færd med at fortære jordkloden. Visualiseringen er ny, men ikke mindre letgennemskuelig.

Danskerne er generelt en flok møgforkælede, flommefede narcissister, som ville have godt af at huske tilbage på, hvordan man levede før 1960 (hvem stopper strømper i dag?), i stedet for at skrige på mere velfærd – alle danskere har en grad af velfærd, som er en af de højeste i verden, men alligevel hulkes der for fuld skrue her op til valget.

Fattigdoms – eller uligheds-offerrolle-indehaveren er i dagens Danmark den stakkel, som ikke har DVD-afspiller og 56″ fladskærm i alle soveværelserne, kun har råd til én bil og kun kan tage på ferie én gang om året.

Det er forståeligt at flere og flere (herunder undertegnede) forlader LO og kumpaner til fordel for grønne fagforeninger eller uforsikret selvforsørgelse.

Læg mærke til den stakkels, fattige (!!!) pige i baggrunden, som angiveligt (skal vi forstå) er et offer for ulighed skabt af VKO-regeringen. Det onde, rige barn med bøgerne i hånden er en undertrykker. Hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære (hvor var det nu lige den kom fra…).

Der er mere af samme skuffe her – desværre tror folk uden synderlig interesse i politik sandsynligvis på konceptet.

Tillad mig endnu en gang at vende tilbage til Eric Hoffer: “We clamor for equality chiefly in matters in which we ourselves cannot hope to attain excellence. To discover what a man truly craves but knows he cannot have we must find the field in which he advocates absolute equality. By this test Communists are frustrated Capitalists.”

Se desuden dette indlæg på Copenhagen Institute Blog.