Khader inviterer Wilders

Geert Wilders

Den omstridte hollandske filminstruktør og politiker Geert Wilders får nu en invitation til regeringens kommende internationale konference mod ekstremisme. Geert Wilders navn står således på den ønskeliste, De Konservatives Naser Khader mandag afleverer til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

– Geert Wilders er ikke helt min kop te. Men i modsætning til vores modstandere – og i modsætning til eftergivenhedspolitikerne og meningsdannerne i Danmark og England – så tør vi godt invitere ham. Også selv om vi er meget, meget uenige med ham. Det kaldes ytringsfrihed, siger Naser Khader.
…

Senest har Storbritannien nægtet Geert Wilders indrejse, efter at Overhuset havde inviteret ham til en diskussion af hans stærkt islam-kritiske film “Fitna”. En film som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) også har taget afstand fra. Til gengæld har Dansk Folkeparti – ligesom nu De Konservative – krævet Geert Wilders navn på invitationslisten.

Konferencen – der er en del af finanslovaftalen for 2009 – har ellers levet en hensygnende tilværelse hos integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). Hun har netop ventet på Naser Khaders ønskeliste, som desuden indeholder navne som den britiske forfatter Salman Rushdie og den hollandske menneskerettighedsforkæmper Hirsi Ali.

PET, Khader og imamserne

Khader: Samarbejde med imamer spild af tid

Naser Khader synes ikke, at det er fornuftigt, at PET vil indgå nærmere samarbejde med imamer for at forebygge mod terrorisme, og er ikke begejstret for, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil gøre mere ud af samarbejdet med personer i det religiøse miljø for at forebygge mod terrorisme.

»Imamer mig her og imamer mig der. Jeg fatter det ikke. Hver gang, der er et problem, er svaret imamer. Sociale problemer? Imamer. Unge kriminelle? Imamer. Terror? Imamer. Jeg mener, man er med til at give dem for stor indflydelse i forhold til, hvor mange de repræsenterer«, siger Naser Khader.

Han mener, at der ikke er nogen garanti for, at det overhovedet har noget positiv effekt at involvere de religiøse ledere. Naser Khader opfordrer i stedet for PET til at udvide kontakterne til »verdslige grupper og foreninger«.

Torben Hansen og Naser Khader om tørklædets ideologi

Se iøvrigt mit tidligere indlæg om emnet

Uskyldigt hovedtørklæde eller politisk symbol

TØRKLÆDE: Medlem af Folketingets Præsidium (øverste ledelse) Søren Espersen (DF) truer med at stoppe Enhedslistens suppleant Asmaa Abdol-Hamid, hvis hun går på tingets talerstol med tørklæde. Historiker Torben Hansen og formand for Ny Alliance, Naser Khader, er uenige om, hvorvidt det skal være tilladt eller ej at bære tørklæde på landets fornemste talerstol.
Skal Asmaa Abdol-Hamid (EL) have lov til at bære tørklæde på Folketingets talerstol?

Torben Hansen: Det skal hun ikke. Tørklædet er ubestrideligt et kulturelt og politisk symbol, som er knyttet til et voldeligt budskab, lige så klart som hammer og segl eller hagekorset er det, og ingen af disse symboler hører hjemme i folketingssalen. Asmaa Abdol-Hamid må gerne gå med tørklæde. Men hun kan ikke stå i Folketinget bærende på et totalitært symbol, som står for afstandstagen til demokrati, og så selv være repræsentant for demokrati. Det er selvmodsigende.

Naser Khader: Jeg bryder mig personligt ikke om, at kvinder skal tildække sig. Men samtidig mener jeg, at i et demokrati skal folk have lov til at klæde sig, som de vil. Så jeg vil forsvare hendes demokratiske ret til at gøre det. Det er mere hendes holdninger under tørklædet, der er problemet. Blandt andet mener jeg, hun havde en meget uheldig og opildne rolle under den første Muhammed-krise. Men skulle hun få muligheden for at stå på talerstolen, så giv hende muligheden for at tale. Reglerne på arbejdsmarkedet gælder også Christiansborg.

Hvor mener du, grænsen går for, hvad man må og ikke må bære på Folketingets talerstol?

Torben Hansen: Vi sætter en grænse mellem religion og politik. Islamiseringen gør islam til andet end religion. Der er jo demokratiske muslimer, som står i skarp modsætning til dette, og så er der dem som siger, at islam er sharia, og så er det ikke længere bare religion. Folk må tro alt det, de vil,og også vise det på gaden, hvis de har lyst til det. Men tørklædet er et politisk symbol , som ikke skal ind på talerstolen.

Naser Khader: Jeg synes, at man skal være klædt ordentligt på, når man står på landets fornemste talerstol. Jeg vil gerne have en talerstol, der er fri for tørklæder, men vi har ikke forbud mod tørklæde i det offentlige rum som i Frankrig. Men det er heller ikke bare sort/hvidt, for vi skal heller ikke acceptere, at beklædning markerer et statement på talerstolen.

Hvis Folketingets præsidium forbyder tørklæde, bør man så ikke også forbyde andre religiøse symboler som kors om halsen eller jødernes kalot?

Torben Hansen: Religion er en privat sag, men den katolske kirke og kristendommen har stor betydning for, hvordan vores samfund er i dag og er en del af danskernes kultur og selvforståelse. Men hvis der kommer fundamentalister, som vil kortslutte vores demokrati, så får deres symboler en valør. Så det er kolossalt vigtig over for alle de muslimer, også over for dem der både er religiøse, civiliserede og demokratiske og ikke går ind for sharia, at vi trækker en klar grænse. Asmaa Abdol-Hamid siger, at hun går ind for demokrati, men hun bærer et symbol , der står for det modsatte, og det er politisk selvmodsigende.

Naser Khader: Jeg nægter at tro, at præsidiet forbyder det, og jeg fornemmer også, at det ikke ender med et forbud. Man skal passe på ikke at lave et generelt forbud ud fra en person, for på den måde risikerer man at ramme de forkerte. Vi skal huske på, at der altså findes masser af muslimske kvinder med tørklæder, som går ind for demokrati. Det så vi blandt andet i Demokratiske Muslimer. Jeg bryder mig desuden heller ikke om Pia Kjærsgaards (DF) store kors, for det er generelt ikke heldigt at skilte for meget i politik med religion, som er en privat sag.

SAS censurerer Khader væk

Svenske dhimmier…:

SAS’ magasin, Scanorama, har besluttet at pille et ellers planlagt interview med Naser Khader af. Han kalder det et knæfald for islamisterne.

I flere måneder har SAS’ magasin Scanorama arbejdet på at færdiggøre et planlagt forsideinterview med Naser Khader, som tager udgangspunkt i hans kamp mod islamister og de omkostninger, som kampen har haft. Imidlertid har Scanoramas ansvarshavendes redaktionschef, Sandra Carpenter, i ellevte time valgt at pille interviewet med Naser Khader af.

Epn.dk erfarer, at Scanorama internt begrunder beslutningen med “sikkerhedsmæssige årsager“. Sandra Carpenter har afvist at kommentere forløbet, ligesom hun heller ikke ønsker at forklare, hvilken sikkerhedsmæssig risiko det ville være for SAS, hvis Scanorama bragte interviewet.

Naser Khader står ganske uforstående over for forløbet. “De fulgte mig i flere dage og henvendte sig til mig igen senest efter valget for at få opdateret artiklen,” siger Naser Khader, der samtidig også er skuffet over begrundelsen.

“Hvis det er rigtigt, at det er sket af sikkerhedsmæssige årsager, så er det jo det samme som at give efter for trusler eller mulige trusler, og det er altså et knæfald for islamisterne,” siger Naser Khader.

Han undrer sig også over, at han ikke har fået en officiel forklaring fra Scanoramas redaktionsledelse om beslutningen. “Der er ingen, som har orienteret mig om den beslutning,” siger Naser Khader.

Hos SAS’ koncernledelse i Sverige forsikrer talsmand Bertil Ternert, at hverken SAS-ledelsen eller sikkerhedsafdelingen i SAS på noget tidspunkt har været involveret i eller orienteret om beslutningen i Scanoramas redaktionsledelse.

Dagens grin

– af alle steder – fra Politikens ATS  [vidste I forresten, at jeg er i nær familie med Erling Brokkendorf? 🙂 ]:

Leif Mikkelsen skriver om livet i Nasercistisk Folkeparti

Tirsdag: Mødtes med folketingsgruppen. Jørgen Poulsen samlede ind til wienerbrød. Man må lade ham, at han er god til at stille sig op med sine hundeøjne og få os andre til at punge ud.

Jeg gjorde folketingsmedlemmerne klart, at hvis de ikke snart tager sig sammen, skal de ikke regne med mig som landsformand efter 1. april. For eksempel dur det ikke, at jeg endnu ikke har fået deres telefonnumre og adresser.

Malou Aabenmund, der jo kommer fra en ledende stilling i IBM, slog til lyd for, at vi skulle indføre lean management i partiledelsen for at identificere vore konkurrenceparametre og implementere et logisk værdisæt med henblik på at skabe et bedre flow i vores vælgertilstrømning. Dette blev vedtaget uden videre diskussion.

Onsdag: Blev i dag ringet op af partiets selvmordskandidat på Fyn, Lars K. Han foreslog, at vi som et forsøg delte høreapparater ud til alle vælgere i Odense, så de bedre kunne opfatte vores politiske budskaber.

Da jeg lød lidt afvisende, forsikrede Lars K., at han kunne skaffe høreapparaterne med 50 procent rabat og måske også uden moms. Det sidste sagde jeg dog blankt nej til, da Naser næppe ville bryde sig om det.

Torsdag: Hørte, at Anders Samuelsen i morgen har et indlæg i Jyllands-Komposten, hvor han roser Lars K.s forslag om høreapparater til alle vælgere i Odense. Dette er i lodret strid med partilinjen, hvilket jeg da også har tænkt mig at gøre Anders opmærksom på i klare vendinger, så snart jeg har fået udleveret hans telefonnummer.

ats