I DR’s Orientering kunne man 25/8 høre en forsker fortælle om en igangværende undersøgelse af 24-årsreglens konsekvenser.
Det fremgik heraf, at mange indvandrere, bl.a. tyrkere, i interviews i forbindelse med undersøgelsen havde givet udtryk for, at de følte sig krænkede og stigmatiserede som etnisk gruppe pga. 24-årsreglen.
I samme Orientering var der senere et indslag om et kristent græsk mindretal på en tyrkisk ø i Det ægæiske Hav. Det fremgik heraf, at de tyrkiske myndigheder gennem stribevis af bestemmelser chikanerer det lille græske mindretal, både som etnisk gruppe og som ikke-muslimsk samfund, og det på trods af, at grækere har boet på den lille ø i umindelige tider.
De tyrkiske indvandrere i Danmark, der beklager sig over den behandling, de får her i landet, burde nok feje for egen dør, før de begynder at beklage sig.
Islamtroende befinder sig som bekendt i en permanent offer-tilstand.
I Tyrkiets tilfælde er man offer, fordi resten af verden har erkendt Osmannernes folkedrab på armenerne, noget man i Tyrkiet bliver straffet hårdt for at nævne, og fordi man bliver kritiseret for den ulovlige besættelse af Nord-Cypern samtidig med, at man søger optagelse i honning-depotet EU.
Filed under: dhimmitude, diktatur, historieforvanskning, hykleri, islam, multikultur, offerrolle, Tyrkiet, undertrykkelse | Tagged: 24-års regel | Kommentarer lukket til Tyrkisk dobbeltmoral