Lars Hedegaard i Deadline

Gammel, men lige så aktuel i dag.

Reklamer

Mediernes standard – et synspunkt

– som jeg er ganske enig i. Lars Hedegaard har gjort det igen.

Lørdag den 10. januar deltog jeg sammen med ca. 500 andre i en demonstration foran Københavns Rådhus til støtte for Israels ret til at forsvare sig mod de konstante raketangreb fra Hamas i Gaza. Forsamlingen optrådte værdigt og afdæmpet. Ingen råbte slagord eller truede nogen.

Talerne beklagede alle, at der havde været civile tab, men så det som en uundgåelig konsekvens af Hamas’ taktik med at bruge civile palæstinensere som levende skjolde og affyre raketter fra tæt beboede områder. Den dag, de holder op med det og i det hele taget opgiver fra deres forsøg på at slette Israel af landkortet, vil Israels offensiv stoppe.

Læs resten

Flere døds-fatwaer

Nu er kludehovederne fra Fredens Religion® igen blevet fornærmede. Læs selv, jeg orker ikke engang at bringe et uddrag. Og dog:

Lars Hedegaard er ikke overrasket. ‘Hvad skal man forvente af en totalitær ideologi som islam? Vi har at gøre med muslimer, der er rasende 24 timer i døgnet, og som ikke vil finde sig i noget af det, vi gør her i Danmark. Det gælder vores forsvar af ytringsfriheden, og det gælder også, når vi går ned ad Strøget og drikker en bajer‘, siger Lars Hedegaard.

Groft sagt…

Henrik Hoffmann-Hansen, boganmelder på Kr. Dagblad, har begået en anmeldelse af Lars Hedegaards bog “Groft Sagt”, som ifølge ham for det første er aaaalt for lang (til en læser af Pixi-bøger, måske), og mangler “et forsonende glimt i øjet”. Hofmann Hansen skriver blandt andet:


Dermed er vi tilbage ved Muhammedkrisen. Det var den, der for alvor skilte får fra bukke, og som på mange måder har gjort det nemt at være Groft sagt-skribent. Nemt at skelne, hvem der er mod os, og hvem der er med os.

Det er et af de store paradokser, at Lars Hedegaard forfalder til nøjagtig samme sort-hvide retorik, som de imamer, han foragter så dybt – men med modsat fortegn.

Jamen har han ikke ret? Står vi ikke midt i en civilisationskrig? Er der ikke umanerligt store problemer med integrationen af unge arabere? Er det ikke horribelt, at en dansk tegner skal leve under politibeskyttelse?

Jo, jo og atter jo. Spørgsmålet er bare, hvordan man bedst løser problemerne. Lars Hedegaards ideologi har haft magten i syv år, men det har ikke bedret integration eller givet sejr for vestlige værdier i Mellemøsten.

Nej, Lars Hedegaard har ikke skabt fred i Mellemøsten (hint: Der bliver ikke fred i Mellemøsten, før de opgiver islam). Det er dog nok snarere et problem, at islamtroende ikke vil integreres i deres værtslande, samt på daglig basis, verden rundt, myrder løs med sanktion i koranen og hadith, i et omfang, så det kun er en døv struds eller mainstream-medierne, der ikke ville opdage det.

Det kunne måske være grunden til Hedegaards – skal man kalde det popularitet, at han på grundlag af velunderbygget historisk viden er så uforskammet at skrive om ting, som ligger den danske befolkning på hjerte, som ingen andre indenfor de etablerede massemedier tør at fortælle os.

Så er det mere risikofrit at være en Henrik Hoffmann-Hansen, som klandrer Lars Hedegaard.

Væsentligt mere risikofrit end det har været at skrive i den forhenværende spalte Groft Sagt på “Politiken i Pilestræde” end at anmelde dette uddrag.

Og sådan er det jo med de rigtige meninger – de er risikofri…

Anbefaling!

omslag_groft_sagt

Jeg har netop modtaget Hedegaards bog med Westergaards illustrationer. Hvis I ikke har købt den endnu, kan jeg kun spørge: “Hvad venter I på”?

***** fra Anna Lyttiger!

Politikens afdeling i Pilestræde

larshedegaard

Lars Hedegaard

Lars Hedegaard er blevet fyret af Lisbeth Knudsen. Nu er den sidste grund til at læse Berlingske forsvundet.

Og så fyrer man Lars fordi han angiveligt skulle være kedelig!!! Jeg har decideret moret mig over Lars Hedegaards skarpe pen, hans vid og hans indsigt i det, han skriver om, og har set frem til et godt grin med indhold og dybde. De “pæne mennesker”, som læser Politiken Berlingske, kan i stil med Dansk Pen ikke tåle at høre sandheden, endsige være i stue med den slags vidende mennesker, som desuden nægter at holde deres mund.

Efter Lisbeth Knudsen tog over, har min eneste grund til at købe avisen netop været Groft Sagt.

Heldigvis kan man nu købe Trykkefrihedsselskabets bog med Lars Hedegaards 100 bedste, illustreret af Kurt Westergaard, og Lars får iøvrigt opbakning af Claes Kastholm, som overvejer, om han gider at fortsætte “Groft Sagt” efter fyringen.

Selvfølgelig er det en (chef)redaktør på et blad, som bestemmer, hvem der kan få offentliggjort indlæg, men dette lugter i den grad af en politisk motiveret fyring, men bladet bevæger sig jo også mod venstre rent politisk under “The Fat Lady”‘s lederskab. Hvornår begynder hun mon at synge? 😉

Der er mere på mange andre blogs – Omnial har en god klumme.

Thøgers hate-speech

seidenfaden_411_800.jpgLæserbrev i JP af Kirsten Sarauw

HVAD ER ”hate-speech”? Det er uunderbyggede, løgnagtige eller fordrejende postulater, som bliver fremsat under flittig brug af stærkt nedsættende adjektiver, beregnet på at dæmonisere andre mennesker og deres politiske eller religiøse overbevisninger, videnskabelige arbejder eller journalistiske praksis etc.

Tøger Seidenfadens indlæg på Trykkefrihedsselskabets solidaritetsmøde med den svenske kunstner Lars Vilks i forfatterforeningen 2/10, trykt i JP 5/10, er eksempel på sådan hate-speech af allerførste rang, som yderligere forstærkes ved, at TS forlod mødet umiddelbart efter endt udtømning (tøsedreng…).

Hvad er nu det værste ved TS’ performance? Er det alle skældsordene og den åbenlyse idiosynkrasi? Er det den foragtende sortie? Nej, dermed har han blot fået stemplet sig selv, så ”de onde” må le og ”de gode” græde. Det rigtigt alvorlige er den benægtelse eller det tab af virkelighed, som ligger bag chefredaktørens barnagtige udfald.

Da den islamkritiske bog ”I krigens hus” udkom i 2003, blev der råbt ”hate-speech” efter forfatterne, og medforfatteren Lars Hedegaards kandidatur til ”Pen-klubben” blev i den anledning beklikket. Ikke én af de forargede ulejligede sig dog med at efterprøve bogens dokumentation.

Typisk, ikke? Mange af de varmeste multikulturalister, for eksempel folk som Carsten Agger og Rune Engelbreth, afviser af de besynderligste grunde at sætte sig ind i værdigrundlaget for Islam – jeg har gentagne gange set fremsat, at man skam ikke gider at læse koranen, da teoretisk forståelse af islams fundament ifølge dette befolkningssegment er uden betydning for at forstå muhamedanernes handlemønstre og tankegang. Strudse-adfærd, i bedste fald – sandsynligvis angst for at save den holdningsmæssige gren over, man selv sidder på.

Nu har TS henvist til den gamle anklage, så det mindste man kan forvente er, at han også kommer op med en grundig dokumentation.

Er der i ”Krigens hus” tale om uunderbyggede, løgnagtige og frit-i-luften-svævende postulater uden hold i virkeligheden, som udelukkende er fremsat for at dæmonisere 1,3 milliarder muslimer? Eller er der tale om en veldokumenteret religionskritik, som man kan være enig eller uenig i, men som under alle omstændigheder er en stemme, der skal lyde til oplysning og nuancering af den virkelighed, som vi må kende for at kunne handle politisk adækvat?

Med dokumentation mener jeg ikke en opdyngen af ”afskyelige” citater, som det lanceres af TS, men en grundig undersøgelse af, om udsagn og fortolkning forholder sig sanddru til en underliggende historisk og nutidig virkelighed.

Viser virkeligheden sig at være ubehagelig, forsvinder den jo ikke af aldrig så mange skældsord og besværgelser. Eller ved at henrette budbringerne.

Jeg vil se frem til frugten af TS’ omhyggelige studeringer.

Du skal nok ikke holde vejret imens, Kirsten…