Al Gore på pinebænken

Al Gore forsøger til det sidste at holde fast i sine løgne og sin uvidenhed. Tak, Gud, fordi den mand ikke blev President of the US!

Fra Huffingtonpost 12- 9-09 12:09 PM:

Err? Me?

As world leaders convene in Copenhagen for the global climate conference, Former Vice President Al Gore has been making the interview rounds pushing back on “ClimateGate” and promoting his new book , Our Choice: A Plan to Solve the Climate Crisis.

In a wide-ranging interview with Slate, Gore talks about environmental policy, why the Copenhagen meeting matters, and the hacked climate science emails. The emails, Gore stresses, were “taken wildly out of context” and the uproar surrounding them is “sound and fury signifying nothing.”

His frustration with the hacked-email fallout is palpable. “The basic facts are incontrovertible. What do they think happens when we put 90 million tons up there every day? Is there some magic wand they can wave on it and presto!–physics is overturned and carbon dioxide doesn’t trap heat anymore?” Gore asked, and pressed his point harder: “And when we see all these things happening on the Earth itself, what in the hell do they think is causing it?

Slate asked about Gore’s conversation with President Obama on Monday, but the climate change leader declined to discuss it, saying only that they had talked about Copenhagen, and the Senate legislation, and that he’d like to keep the rest of their conversation private.

Gore also appeared on CNN Tuesday night, in a lengthy interview covering similar ground. Watch it below. On Wednesday, he was interviewed by Andrea Mitchell, who tweeted preview bits of their conversation. To Mitchell, on Palin’s controversial Washington Post op-ed, Gore’s message was simple: “It’s a principle. It’s like gravity. it exists.”

Læs også dette interview med Al Gore (ADVARSEL! SATIRE!) på The Daily Beast

Reklamer

Gorebal Warming i Tromsø

Pas på - udledning af varm luft!

Pas på - udledning af varm luft!

Man må sige, at “opfinderen af Internet” og Connie Hedegaards store forbillede, Al Gore, forstår at føre sig frem…

180Grader:

“Isen smelter for øjnene af os,” råbte Al Gore bl.a., da han i dag talte i Nordnorge.

USA’s tidligere vicepræsident Al Gore holdty i dag en rigtig ølkassetale, da han talte om klima på Arktisk Råds møde i den nordnorske by Tromsø, skriver Ritzaus Bureau.

“Isen smelter for øjnene af os. Skal vi virkelig give en jord, der er i ubalance, videre til de kommende generationer? Skal fremtidens generationer se tilbage på os og sige ‘hvad skete der, var de i trance? Lyttede de ikke til forskerne, og var de helt ligeglade med deres børn og børnebørn?’,” nærmest råbte Al Gore ifølge Ritzau.

Al Gore, der har en britisk domstols ord for, at hans fremtidssyner om klimaet ikke er i overensstemmelsen med klimavidenskaben, har de senere år engageret sig stærkt i bestræbelserne på at få verdens befolkninger til at frygte global opvarmning.

Pengene fosser ud af statskassen!

Suk…

Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) har taget et nyt skridt i kampen for at lande en global klimaaftale i København til december næste år.

Ministeren har udpeget fem diplomater, som får sæder i lande, der spiller nøgleroller for, at en københavneraftale kan komme i hus.

Diplomaterne får titel af klimaattaché og skal arbejde under ambassadørerne i USA, Rusland, Indien, Brasilien og Sydafrika. De fem lande hører til verdens største udledere af drivhusgasser. Ikke mindst USA er med verdens højeste udslip af drivhusgasser pr. indbygger vigtig at få med på vognen. Uden USA bliver det nemlig vanskeligt at få vækst-økonomier som Indien og Kina med.

Scientist commits heresy

Facts are stubborn things; and whatever may be our wishes, our inclinations, or the dictates of our passion, they cannot alter the state of facts and evidence. – John Adams

I almost spilled my coffee. I just stood there, dumbstruck right in my own kitchen. Flipping through the Wall Street Journal the other morning while waiting for the oatmeal to cool, my eye was caught by an article I had to read all the way through – then and there. It was the text of an interview with the latest Nobel Prize laureate. No, not the one named Al Gore.

Few may have noticed, but Mr. Gore shared this year’s Nobel Peace Prize with a real scientist, or rather a whole slew of them on the UN’s Intergovernmental Panel on Climate Change. That group’s work is as unglamorous as its bureaucratic name. It’s never even made a horror film (GLOBAL WARNING!) about the earth’s being inundated as the polar icecaps melt.

This international panel just plods along trying to find out what’s really going on with the climate. Facts are stubborn things, as dour John Adams once noted, and it takes a lot of patient research to find and evaluate them, then suggest an appropriate response. It’s about as exciting as bookkeeping.

Being an alarmist is a lot easier; some politicians and pamphleteers make highly successful careers of it. Real scientists may not be pleased by the sensationalism that envelops the whole subject of global warming. But if they speak up, they could be labeled heretics and exiled to the farthest reaches of academic opprobrium. For global warming has become more of a fighting faith than a topic for calm analysis. Disagree and you’re liable to be called not just wrong but anti-science. Today it is the ultimate heresy.

One of the scientific dissenters is John Christy, a member of both the UN panel and the University of Alabama’s faculty. (He’s the director of that university’s Earth System Science Center.) In a break with tradition, Dr. Christy declined to perform the traditional pas de deux of mutual flattery when Nobel laureates share the same prize. Not when Al Gore’s may be the first on record awarded essentially for the kind of PR that comes too close to being propaganda. It makes you wonder what propagandist will get it next year – Michael Moore?

It turns out there are indeed reasonable things to be said about global warming – and on television at that. I was amazed. The transcript of Dr. Christy’s interview with CNN’s Miles O’Brien is worth reading: (Just set down your coffee cup first.)

Læs interviewet her

Nobel’s Fredspris

al-gore-chatroom111.jpgLæserbrev i JP: Fredsprisen er omgjort til en miljøpris – en politisk, populistisk uddeling i mediedebattens tegn.

FREDSPRISEN er i år gået til FN’s klimapanel og Al Gore pga. deres kamp for miljøet og deres utrættelige arbejde for at bekæmpe forurening af planeten Jorden og atmosfæren omkring den.

Dermed har fredsprisen spillet fallit. (Det gjorde den nu efter min mening allerede, da man gav den til Yassir Arafat.)

Det er drønærgerligt og dybt beskæmmende, at en hæderspris, som er indstiftet med et idealistisk formål, efterhånden er blevet devalueret til nul og nix.

Respekten for FN kan efterhånden ligge på et lille sted, og nu kommer så turen til Nobels Fredspris.

At Al Gore, Michael More og vores egen letvægter Guldbrandsen formår at producere manipulerede propagandafilm bør være deres sag, men at højt placerede videnskabsfolk lukker øjnene for bevidste politiske usandheder – præsenteret som dokumentar – er katastrofalt for troværdigheden af de informationer, som skulle være et ærligt grundlag for almindelige mennesker at forholde sig til verden på.

Det er tankevækkende at se, hvordan medierne påvirker denne afgørelse. Al Gore får fredsprisen, fordi han lever og ånder for at skade miljøet samtidig med, at han giver alle andre moralprædikener.

Manipulerer
Al Gore har skabt opmærksomhed om et alvorligt problem, men han både manipulerer og henleder opmærksomheden mod de mindst effektive løsninger.

Men fremover behøver medierne såmænd ikke gøre et stort nummer ud af overrækkelsen af Fredsprisen. Den er efterhånden blevet så fuldstændig ligegyldig.

FN’s klimapanels videnskabelige arbejde med at undersøge klimaforandringerne fortjener prisen, fordi det er et glimrende signal om, at miljø har at gøre med fred.

Miljøproblemer (vandmangel, territorial-konflikter) er i bund og grund årsag til adskillige krige og konflikter, der har kostet millioner af mennesker livet.

Samtidig kan man sige, at menneskeheden ved at fokusere på en ydre fælles fjende (global opvarmning) har alle tiders oplagte mulighed for at bygge bro imellem klodens særdeles forskellige mennesker og deres måder at leve på – bestemt ikke nogen let opgave, men fælles indsats for miljøet kunne måske hjælpe?

Jeg mener, at bekæmpelse af fattigdom er det vigtigste, som kan hjælpe med til at sikre fred på Jorden. Hvis det var et argument ved uddeling af fredsprisen, så var det acceptabelt.

Der er penge at hente, når det gælder miljø – og de, som tidligere ikke har haft så store menneskelige følelser, vil vide, hvordan det skal udnyttes. Allerede nu ser vi, hvordan fattige befolkningsgrupper faktisk bliver endnu fattigere, fordi man inddrager dyrkbar jord for at bruge den til dyrkning af majs til biobrændstof. Majsprisen er øget til et niveau, så fattige ikke har råd til at købe majs. Og det gælder ikke bare salg af majs. Også fattige arbejdere bliver endnu mere udnyttet på jorderne for at tjene Vestens enorme behov for alternative brændstoffer.

Hvis vi alle havde udledt lige så mange klimagasser, som Al Gore gør, så ville vi snart komme til at leve i en regnskov. Hvad hvis vi i morgen eller den nærmeste fremtid finder ud af, at det er Solen, som er årsagen til den globale opvarmning, skal prisen så uddeles igen? eller?

Selvpromovering
For populisten Al Gore er selvpromoveringen langt vigtigere end at holde sig til fakta. Hans påstande er så fulde af faktuelle fejl og det i et så helt udsædvanligt og groft omfang, at det siger mere om Nobelkomiteen end om Al Gore.

At der er meget sund fornuft i at omlægge vores energiforsyning, er indiskutabelt, navnlig fordi vi i fremtiden vil blive afhængig af stater, som det ikke er ønskeligt at blive afhængige af.

Problemet er nu bare, at med fantaster af Al Gores kaliber skal der gennemføres fuldstændig nyttesløse foranstaltninger til mange milliarder via tvangsudskrevne brugerbetalinger (vindmøller).

Fredsprisen kommer til at blive brugt som “bevis” for, at klimaændringerne er menneskeskabte og til at fastlåse forskningen i én retning, og det er yderst betænkeligt.

Som det er nu, har Fredsprisen mistet sit formål, uanset hvor meget de ”kloge” folk i Nobelkomiteen prøver at få en fredspris til at blive omgjort til en miljøpris. Det er en politisk uddeling og tillige en populistisk i mediedebattens tegn. Hvis Alfred Nobel havde mulighed for at se, hvad der nu foregår, tror jeg, han ville have vendt sig i sin grav og forlangt den pengesum tilbagebetalt, som Nobelkomiteen nu så skamløst kaster i grams. Man merkt die Absicht und wird verstimmt.

Fredsprisen kommer til at blive brugt som “bevis” for, at klimaændringerne er menneskeskabte og til at fastlåse forskningen i én retning, og det er yderst betænkeligt.