– efter islamisk opfattelse (via 180Grader):
Fatma Øktem, der er folketingskandidat for Venstre, meldte i år afbud til et vælgermøde i Vollsmose. Dagen før var hun blevet generet af medlemmer af Islamisk Trossamfund.
Islamisk Trossamfunds mest fremtrædende medlemmer stod for rundrejsen i Mellemøsten efter muhammedkrisen, som startede afbrænding af danske (og norske, schweitzizske etc.) ambassader. Mostafa Chendid er leder af denne sekt, og afløser nu afdøde Abu Laban – og Chendid er om muligt mere rabiat end Laban.
Fatma Øktem er af tyrkisk oprindelse og folketingskandidat for Venstre. Ved flere lejligheder har hun kritiseret Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid for at blande religion og politik sammen. Det har ført til vrede i Islamisk Trossamfund, og førte fredag til at Øktem blev forulempet, da hun var var i gang med at uddele valgmateriale, skriver Politiken.
“Det var en kedelig oplevelse, men det kan til tider gå voldsomt til i valgkampen, og mere ønsker jeg ikke at kommentere,” udtaler Øtkem til politiken.dk.
I går skulle Fatma Øktem have deltaget på et vælgermøde i Vollsmose, men hun meldte dog afbud. Selv forklarer hun det med “tidsmæssige årsager”, men spekulationer går nu på om fredagens oplevelse har spillet ind. Hendes kredsformand i Venstre 2. kreds, Keld Anker, mener, at det “hang sammen med, at hun ikke ønskede at provokere, når hun føler, at hun ikke kan få en fornuftig dialog”.
Havde Øktem deltaget i mødet, ville hun ikke have været særlig velkommen. Det siger formanden for Odense Kommunes Integrationsråd, Adbulahi Bashir Egdal til Politiken: “Men der ville selvfølgelig ikke være sket hende noget”.
Avisen citerer også en anonym deltager for følgende vurdering af Fatma Øtkem: “En af vores egne skal ikke sætte spørgsmålstegn ved de behov, vi har, og som hviler på vores kultur. Det kan bedre accepteres, hvis en dansker gør det”.
Fik du den, Naser?
Islamisten Helen Lafiti, den omvandrende nuttegris, har denne small-talk-kommentar (argumenter er der i hvert fald ikke tale om) til begivenhederne, hvor vi kan se, at det jo nok var Øtkems egen skyld at hun blev overfaldet, hvis det da ikke ligefrem var løgn (http://helenlatifi.wordpress.com/2007/11/11/fatma-%c3%98ktem-tr%c3%a6kker-billige-points-med-hjem/):
‘Så er Fatma Øktem virkelig blevet udsat for så alvorlige trusler iflg. Politiken, eller har det noget at gøre med, at hun under sin valgkamp, var i Den Tyrkiske Forening, hvor hun følte at hun blev trængt op i en krog iflg. Fyens Stiftstidende? Eller er det bare i virkeligheden rent opspind, som går ud på at fremstille muslimerne som udemokratiske mennesker så hendes vælgerskare kan få sympati for hende, lidt ligesom Naser Khader brugte som middel til at komme ind i folketinget? Alle disse spørgsmål må ligge hen i det uvisse.‘
Filed under: islam, multikultur, valgkamp | Tagged: Asmaa Abdol-Hamid, Fatma Øktem, Islamisk Trossamfund | Kommentarer lukket til Valgkamp og demokrati