Så rabler det igen for Vestager

Vi ved alle, hvordan en løftet mullah-pegefinger ser ud. Her den radikale variant.

De radikale er travlt beskæftiget med at slå søm i egen ligkiste. Seneste stunt fra den kant er, at de nu forlanger, at vi skal tage imod KLIMAFLYGTNINGE. Herligt – så kan vi flytte Darfour-konflikten herop ved samme lejlighed.

Vestagers stunt minder mig utroligt meget om Bay Bundegaards stunt om at ville slå grænserne på vid gab for fattigdomsflygtninge (hvorefter hun og hendes mand byggede et meterhøjt hegn omkring deres ejendom).

Hvad foregår der inde i hovedet på de mennesker? Er det klimakteriets sidste krampetrækninger, de radikales dødskramper, tager de ecstasy eller hvad sker der?

De Radikale vil reservere 150 midlertidige opholdstilladelser i Danmark til klimaflygtninge og ændre FN’s flygtningekonvention, så den omfatter mennesker på flugt fra klimakatastrofer.

Tanken bliver på forhånd skudt ned af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), og også den konservative integrationsordfører, Naser Khader, vender tommelen nedad.

– Vi skal ikke udvide flygtningebegrebet til at omfatte andet end individuelt forfulgte, siger han. Han vil hellere hjælpe i nærområderne end flytte folk til Danmark.

Hvad er det nu, vejen til Helvede er brolagt med? Nåjo, gode intentioner.

…  – Intentionen om at hjælpe, synes jeg, er rigtig. Men vi har ikke fået defineret hvem og efter hvilke regler, der skal gives hjælp, siger han [Andreas Kam, AL] og understreger, at hjælp til klimaflygtninge ikke må gå fra andre flygtninge.

Reklamer

Vestager & Poulsen I/S

Få endelig Jøgen Hundeøjne med i De Radikale. Det må siges at være en genvej til at få dette landsskadelige parti mest ekspedit ud af Folketinget.

Det Radikale Venstres formand, Margrethe Vestager, er åben for at tage en snak med Jørgen Poulsen, når han har overvejet sin politiske fremtid.

– Jeg tror, at der er nogle ting, som vi ser ens på. Der vil givetvis også være ting, som vi ser forskelligt på. Det vil vi tage i en intern diskussion, hvis det kommer der til, siger Margrethe Vestager til Ritzau.

Ritzau: Men det kunne godt komme på tale, selvom du siger, at der er ting, som I er enige om og omvendt?

– Dem finder vi også andre steder. Radikale er selvfølgelig velkomne i den radikale gruppe.

Margrethe Vestager synes, at eksklusionen af Jørgen Poulsen er mærkelig. Han har nemlig stået for det politiske grundlag, som Ny Alliance er baseret på, mener hun.

Hvilket politisk grundlag? Dansk Folkeparti er DUMME, nå! – eller hvad? Jeg synes snarere, at der er Jørgen Poulsen, som er “mærkelig”.

Opdatering (hat tip Jarl Cordua): Poulsen er blevet smidt ud af Ny Alliance‘s folketingsgruppe.

Khader forklarer:

Naser Khader fremhæver Jørgen Poulsens sammenligning af Dansk Folkepartis kampagner med nazistisk propaganda, som en af de afgørende årsager til, at han nu må forlade partiet. Det blev ifølge partiformanden opfattet som meget illoyalt og egoistisk.

“Dansk Folkeparti er stadig det parti, som vi er mest uenige med, men vi behøver ikke at kalde dem nazister,” siger Naser Khader.

Det var dog et weekendinterview i Berlingske Tidende, hvor Jørgen Poulsen undsagde partiets beslutning om at anbefale et nej til euroen, der gjorde udslaget.

Fra valget:

I et sigende tv-klip, hvor [Jørgen Poulsen] gik med et gennemgnavet æble i den ene hånd, spurgte han kækt: ”Ved I, hvad det her er?” Og han svarede selv: ”Det er resterne af Dansk Folkeparti!”

Duer og radigale

Det er sjældent at jeg ligefrem copy-paster en hel serie læserbreve – faktisk tror jeg ikke det er sket før, men disse her stod så godt for hug*] – brevskrivernes postadresser er redigeret væk:

Niels Dhimmie Jensen

Dhimmien fra Bjerringbro Niels Due Jensen fra Grundfos har igen – i anledning af det islamiske bombeangreb på den danske ambassade i Pakistan – anbefalet, at Danmark giver efter for islamiske krav, så han kan fortsætte med at sælge pumper til diktaturstaterne i de islamiske lande.

Han er et landsskadeligt eksempel på en dhimmie, det vil sige en, der frivilligt underkaster sig islams krav.
Niels Erik Søndergård
Odense SV

(Korrektion: En dhimmi er en kristen eller jøde, som er underkastet sharia-lov. AL)

Hykleri
Det er vel ikke uden grund, at en af Danmarks sidste halal-hippier – Niels Due Jensen (Grundfos) – ønsker, at Danmark bøjer sig for muslimernes ønsker om at begrænse vores ytringsfrihed. Så slipper han (Grundfos) for at betale returkommission til sine muslimske kunder. Af samme grund har FN boykottet/stoppet al handel med Grundfos. Så Niels Due Jensen – du må hellere ”stikke halalpiben ind”, inden du brænder snuden.
Kurt Tværkær
Vejle

Margrethe Vindtør

Som frem til 9. april
Margrethe Vestagers (R) svar på terroristernes støvletramp og bombesprængninger ligner til forveksling svarene på Nazitysklands trusler. Udtalelsen »Danmark er ikke ? Nordens Israel«, matcher i uansvarlighed og tåbelighed Th. Staunings (S) »Danmark er ikke Nordens lænkehund.« Også dele af erhvervslivet – som for eksempel Niels Due Jensen – reagerer som tidligere med lige dele angst og grådighed.
Ove Bjerregaard-Madsen
Glostrup

Naive politikere
De radikale har åbenbart patent på tåbeligheder langt tilbage i historien, og senest altså formandinden selv. Sig mig, konkurrerer de ligefrem om, hvem der er mest tåbelig? Et råd til fru Vestager: Tag dog tørklæde på og vis, hvad I virkelig står for.
Steffen Rasmussen
Skovlunde

Radikale krystere
Så har vi atter fået syn for sagn. Margrethe Vestager har med sine udtalelser om Danmarks førte udenrigspolitik trukket en linje direkte fra P. Munch. Som en flok ynkelige krystere har de radikale endnu en gang bøjet sig i støvet for terrorister og diktatorer. Føj for pokker.
Jens Gravesen
Aalborg SV

[* En vikingehøvding rejste sig engang op under en middag og kløvede uden videre en hyggelig gammel mand ned til livremmen med et hug fra sin krigs-økse. Adspurgt om hvorfor han dog havde slået den søde gamle mand ihjel, svarede han: “Han stod så godt for hug!”

Vestagers appeasement-politik

Radikale “Chamberlains” – fra Kr.Dawblad:

Knap har røgen efter selvmordsbomben i Islamabad lagt sig, før sagen giver indenrigspolitiske dønninger. Den radikale leder, Marianne Vestager, fyrede op under debatten allerede mandag aften, da hun åbnede for en ny debat om Danmarks udenrigspolitiske kurs.

Det skulle hun aldrig have gjort ifølge Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. At sætte spørgsmålstegn ved Danmarks aktivistiske udenrigspolitik lige nu, ville kun give terroristerne mod på at smide flere bomber, lod de forstå efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn i går.

– Et terrorangreb er en uendelig dårlig baggrund for at diskutere udenrigspolitik og vore interne diskussioner herhjemme blandt andet om vores ytringsfrihed, sagde Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, med direkte adresse til Margrethe Vestager.

Helle Thorning-Schmidt lagde samtidig luft til Dansk Folkepartis udtalelser om, at Danmark skulle være blevet et hadeobjekt i den muslimske verden på linje med USA og Israel.

Nej selvfølgelig er vi ikke et hadeobjekt for mullah’erne, som jo er helt vilde med at blive beskrevet som de voldsgale hunde, de i virkeligheden er.

Men hvorfor skal man så ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledninger gå stille med dørene i udlandet om sit nationale tilhørsforhold, horfor skal man generelt tage sig i agt for at rejse til Muhamedanien, hvorfor boykottes danske varer bredt (ikke at det betyder noget – de gedehyrder har alligevel ingen købekraft) og hvorfor sprænges vores ambassader gang på gang i stumper og stykker?

Iøvrigt, Hellepigen – tak for det fine kakkelbord!

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, kaldte det ”sølle”, at Margrethe Vestager rokker ved grundlaget for den aktivistiske udenrigspolitik. Hun henviste i øvrigt til, at De Radikale også står bag Danmarks engagement i Afghanistan.

***

Ralph Pittelkow har også et indlæg i debatten (Radikal selvdestruktion):

Den radikale leder Margrethe Vestager har brugt terrorbomben i Islamabad som argument for, at Danmark bør ændre sin udenrigspolitik. Den skal være mindre aggressiv, mere ”konfliktløsende”, siger hun.

Det har indhøstet hende hårde angreb for at bøje sig for terroristerne. Hun har siden forsøgt at afbøde disse angreb ved at understrege, at hun selvfølgelig ikke taler for at svække kampen mod terror.

***

Fra dagens leder i JP – læs det hele!

Bortset fra den yderste venstrefløj er Vestagers knæfald blevet mødt med endog meget skarp fordømmelse fra alle partier på Christiansborg. Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger det, som det er – at Margrethe Vestager går terroristernes ærinde. Det danske folketing skal nok selv bestemme karakteren af den danske udenrigspolitik. Det skal vi ikke lade mørkemændene i hulerne i Tora Bora-bjergene få den mindste indflydelse på.

Der hersker i Det Radikale Venstre en forkrampet tro på, at det er det danske fredsbidrag i regionen (Mellemøsten, AL), som er årsagen til terroren. Må man minde om, at den spanske regering æreløst valgte at trække sig ud af Irak efter terrorbomberne i Madrid. Hjalp det så? Næh, kort efter blev der afsløret to nye terrorattentater. Må man også minde om, at selve angrebet på USA den 11. september 2001 fandt sted på et tidspunkt, da der ikke var skyggen af en vestlig soldat i regionen.

Der er mennesker med muslimsk baggrund, som har erklæret Vesten krig. Det lægger de slet ikke skjul på. Det er den røde tråd i alle de underlige videoer, som dukker op rundt omkring. Ene af alle vil den radikale leder ikke erkende denne nye trussel.

Appeasement-politikken går tilbage til 1930’erne, da Vesten troede at kunne holde Hitler stangen ved hele tiden at give efter for hans krav. På München-konferencen i 1938 førte det til, at vestmagterne solgte Tjekkoslovakiet til den tyske diktator. Premierminister Chamberlain rejste hjem og viftede i triumf med et stykke papir, ”Fred i vor tid” – sandelig ”konfliktforbyggelse”, der ville noget. Kort efter overfaldt Hitler Polen og indledte Anden Verdenskrig.

Det er grundlæggende den samme naivitet, som Margrethe Vestager nu lægger for dagen. Det er derfor ikke for uretfærdigt at påpege en lige linje mellem München 1938 og Christiansborg 2008. Har de radikale helt opgivet at søge at lære af historien?

***

Geoffry Cain skriver:

UNDER INDTRYK af terrorbombningen i Pakistan foreslår de radikales leder, Margrethe Vestager, at dansk udenrigspolitik skal være mere empatisk og mindre hurtig til at krænke andre lande.

Hvilket umiddelbart synes at være en afstandtagen fra det radikaltstøttede angreb på Serbien i 1999, men egentlig er der ingen inkonsekvens.

Den radikale linje har ligget fast siden partiets tilbliven for mere end 100 år siden, og har to hovedelementer:

  • from snak om fred for enhver pris og
  • servil underkastelse som svar på trusler udefra.

Således var de radikale ivrige samarbejdspolitikere under Besættelsen, og senere – da nazitruslen blev en sovjetisk trussel – var de støtteparti for DDR indtil Murens fald.

Tanken var, at man nødigt skulle krænke Danmarks fjender, og det allersikreste var at være gode venner med dem. Angrebet på Serbien – den første gang Danmark har været i krig siden 1864 – var en naturlig forlængelse af denne faste underdanighedsdoktrin.

Takket være det ikke underdanige USA var nazismen og kommunismen et overstået kapitel, og nu gjaldt det et knæfald for den ny totalitære trussel: Serbien skulle ofres for at glæde islam.

Derfor kunne Poul Nyrups udenrigsminister, den radikale Niels Helveg Petersen, bidrage til sønderbombningen af Serbien i fuld overensstemmelse med de radikales servilitetspolitik. I Serbiens tilfælde betød det bekæmpelse af de magtesløse kristne serbere og fuld støtte til de muslimske albanere.

Som modydelse forventede de radikale, at ”Fredens Religion” ville skåne os for terror, for underdanighed er det bedste forsvar, mener de radikale.

Men med den seneste bomberterror i Pakistan har vi åbenbart ikke været servile nok, selv om intentionerne har været de allerbedste.

Som tegn på underkastelse gik Elsebeth Gerner Nielsen med tørklæde. Snart går Margrethe Vestager og Simon Emil Ammitzbøll med chador.

Holdningstilkendegivelser

Margrethe Vestager (R) har forventeligt nok ikke forstået noget som helst. Hun er nu imod en demonstration mod religiøs fundamentalisme, arrangeret af De Sidste Dages Hellige (F og S), som langt om længe har indset, at det er politisk selvmord at være Nyrop’sk “stueren”.

Men hendes begrundelse er, at det ikke ændrer noget at demonstrere – typisk radikalt, “Hwa ka’ed nøtt'” – det centrale i arrangementet er vel heller ikke at løse problemer, men at sende et klart signal, en holdningstilkendegivelse om, at Danmark ikke er interesseret i verden, som Mostafa Chendid kunne forestille sig den.

Vestagers løsningsmodel: Lad os pakke dem endnu mere ind i vat, og bruge dem til at skaffe arbejde til alle pædagogerne, så skatteyderne kan få hældt flere millioner i det bundløse dyb, som kaldes “integration”.

Berlingeren:

Socialdemokraterne kan godt forestille sig til sommer at gå med i en stor demonstration mod religiøs og politisk fanatisme, sådan som SF-formand Villy Søvndal foreslår i Berlingske Tidende lørdag.

– Det vil jeg slet ikke afvise, siger den socialdemokratiske integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, til Ritzau. Han ville meget gerne se, at en stor del af demonstranterne var almindelige indvandrere, som ikke vil lade ekstremister tale på deres vegne. Socialdemokraterne har dog ikke har taget stilling til deltagelse i demonstrationen.

De radikales leder, Margrethe Vestager, jubler ikke over Søvndals demonstrationsforslag, som er en reaktion på den seneste tids uro og brande.

– Man kan godt gøre det, hvis man synes, det gør en forskel at samle 100.000 mennesker på rådhuspladsen, siger hun, men vil hellere prioritere omgående socialt arbejde, som får børn aktiveret i sport og skole i stedet for bål og brand.

Integration er her og nu. Det er hverdag mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. Det er ikke bare en fjern dato med sjov og ballade på rådhuspladsen, siger Vestager.