Robin Hood og Sheriffen af Nottingham

Lene Espersen skriver på sin blog om SF:

C'est ci ne pas de Robin Hood

C'est ci ne pas un Villy Søvndal

… Det understreger vist tydeligt, at Robin Hood – denne ædle bekæmper af de onde skatteopkrævere – bestemt ikke ville føle sig hjemme i SF. Men det ville en anden karakter fra den klassiske fortælling. Nemlig sheriffen fra Nottingham. Det er ham, der uafladeligt udpiner befolkningen og hæver skatterne, indtil de sidste skillinger er rystet ud af støvlerne på de arme borgere. Det er ham, som Villy Søvndal og hans partifæller ønsker at kopiere med deres politik, der altid levner plads til endnu et vrid på skatteskruen.

Villy Søvndal er langt fra at være en nutidig Robin Hood. Men han er betænkeligt tæt på at ligne den onde sherif fra Nottingham.

Tag fra de rige, og giv til de fattige. Men så bliver de rige jo fattige? Villy’s parti går ind for, at man skal sætte næring efter næring, med en omskrivning af det gamle ordsprog. Man behøver ikke at være professor i statsfinanser for at se, at SF’s økonomiske politik mildest talt er uigennemtænkt.

Villy snupper æren

Villy Søvndahl vil ikke lade Pia Kjærsgaard tale under den planlagte demonstration mod islamisk terrorisme. Han vil selv stryge æren for den udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti har været alene om at føre de sidste mange år.

Villy og venstrefløjen har i disse år ikke ydet andet end at svine modstandere af islam til for “forkert menneskesyn” og meget værre ting, men da der nu er stemmer at fiske, er det bare med at tage æren for DF’s politik – lige indtil næste folketingsvalg, hvor alt igen vil være ved det gamle, når SF er vokset betydeligt på grund af Dansk Folkepartis politik, som Villy med et snuptag har taget patent på.

Stol aldrig på venstrefløjen!

Søvndals religiøsitet

Det ser ud til, at Venstrefløjen har afskrevet den dialektiske materialisme – i hvert fald så længe det passer i deres kram. Man samarbejder uden blusel med mullah’er og socialistiske præster, med hvem venstrefløjen ifølge Villy Søvndal har et “værdifællesskab”. Jo, tak, Villy. Fra dagens Kr. Dagblad:

Danske præster vil have Anders Fogh Rasmussen (V) ud af statsministeriet. En dugfrisk meningsmåling foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at godt 53 procent af præsterne vil stemme på den røde blok, når vi på tirsdag går ind i stemmeboksene. Desuden vil knap 11 procent sætte deres kryds ved Kristendemokraterne, som også peger på Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister. Det foretrukne parti blandt præsterne er dog SF, som får mere end hver femte præsts stemme, mens Socialdemokraterne ligger på andenpladsen med 17,8 procent af stemmerne.

Der er dog stor forskel på kvindelige og mandlige præsters politiske ståsted. Hos kvinderne er SF det klart største parti med 28 procent af stemmerne, mens De Konservative med godt 16 procent er topscorer blandt mandlige præster.

Hos SF glæder partiformand Villy Søvndal sig over præsternes store opbakning, som han selv forklarer med et værdifællesskab.

Det sociale arbejde og næstekærlighedsbudet er jo centralt i kirken, hvad enten det så gælder i forhold til de hjemløse, misbrugerne og de udsatte børn herhjemme eller i forhold til vores ansvar over for verden generelt. Netop det er også nogle af SF’s mærkesager, og derfor er det formentlig let for mange præster at identificere sig med SF, siger han.


jesus-and-child.gif

SF’s nye image – det er Villy til venstre i billedet


At Villy Søvndal påberåber sig og SF at have budet om Næstekærlighed som en mærkesag, er et utroligt letgennemskueligt stunt. Vi skal dermed forstå, at SF er de gode mennesker, som vil af med den grimme regering. Og de samme kvindelige venstrefløjspræster, som modarbejdede Danmark under Muhammed-krisen, bakker nu Villy op. Smukt.

Villy “Fort Bragg” for fuld udblæsning

Karen Jespersen bedrager vælgerne

Af VILLY SØVNDAL

Socialministeren er en liberalistisk fantast, der fremstiller sig selv som én, der kæmper de svages sag.

KÆRE KAREN. Den nye fattigdom er ikke så ny, som I gerne vil gøre den til. Den er fortsat også økonomisk. Og du ved det. Du har ved din tiltrædelse som socialminister udtalt, at uligheden er faldet under den borgerlige regering (Politiken 13/9).
….
Min konklusion er klar, Karen. Du er en liberalistisk fantast, der begår vælgerbedrag ved forsat at fremstille dig selv som én, der kæmper de svages sag.

Du har udtalt på DR, at en enlig mor, som kun har 1.000 kr. tilbage til sit barn og sig selv, bare kunne tage et arbejde. Hvilke forudsætninger har du dog for at vurdere, hvilke problemer denne mor og andre i samme situation måtte have ud over ledigheden?

Villy Søvndals objektivitet og argumentation er vel at forvente af én, der i egenskab af forsvarspolitisk ordfører i ramme alvor tror, at flyvestationen Fort Bragg er placeret under den grønlandske indlandsis. Og desuden gør sig selv til grin ved at misbruge Folketingets spørgetid til den slags pjat. Og tonen, Villy – tonen…

***

Et læserbrev i samme dags avis beskriver denne enlige mors økonomi – hun er af DR forsøgt gjort til en slags “kassedame-symbol” som indlæg i valgkampen (kvinde, enlig mor, offerrolle, hulk), så alle må gyse over den store ulighed i dette land; en ulighed, som skyldes regeringen, Pia Kjærsgaard, jøderne og Præsident Bush (nånej, måske ikke de to sidstnævnte):

DANMARKS Radios redaktør på nyhedsprogrammet 21 Søndag, Jacob Kwon Henriksen, scorer et pinligt selvmål, når han afviser JP’s kritik af et pinligt manipulerende indslag om en enlig mor, som kun havde 1.000 kr. tilbage til sig selv og sin seksårige datter, når faste udgifter var betalt.

Som seer fik jeg – og alle øvrige seere – ikke nogen informationer om, at kvindens husleje var på 7.100 kr., og at hun havde store månedlige afdrag på en selvforskyldt gæld.

At de to politiske debattører, som Reimer Bo satte til at diskutere, var forhåndsinformerede, gjorde jo kun debatten endnu mere meningsløs for seerne.

SFU og dagens gode gerning

Læserbrev i JP:

PIA KJÆRSGAARD blev forulempet af unge venstreorienterede demonstranter på Christiansborg Slotsplads.

Nu strides Pia Kjærsgaard og Villy Søvndal om, hvorvidt SFU’erne også deltog i denne happening.

Villy Søvndal har dog ikke beklaget, at SFU-medlemmerne ikke kom Pia Kjærsgaard til undsætning, men bare hævdet, at SFU’ere ikke var blandt dem, der udviste truende adfærd over for PK.

Var SFU’erne rigtige ægte demokrater, burde de jo hjælpe en hjælpeløs midaldrende kvinde, der voldsomt forulempes af gadebøller – altså, hvis SFU’erne er ægte demokrater, men demokrati og socialisme er jo historisk set heller ikke det samme.

Nej, men nu er Villy jo udmærket klar over, at Pia Kjærsgaard er en antidemokratisk nazi-forbryder, så derfor er det helt legitimt at overfalde hende. Desuden scorer man måske stemmer på at svine en kollega til. Og SFU er jo hverken spejderdrenge, præster eller bodyguards, men derimod solidariske socialister, så hvorfor i alverden skulle de dog komme den lede slamsæk til hjælp?