Geert Wilders får Rønn-Hornbech til at ryste i trusserne

Det ville have været hylende grinagtigt, hvis det ikke lige var så tragisk. Birte Rønn-Hornbech er så bange for Geert Wilders, at hun udskyder en konference om ytringsfrihed (!!!), så ham grimme Geert ikke skal komme her og bruge sin ytringsfrihed til at fortælle, hvor groteske forholdene i Holland er.

Ny minister, tak!

Fra 180Grader:

Birthe Rønn udskyder konference om ytringsfrihed
Udenrigsministeriet frygter, at et senere besøg i efteråret af den hollandske politiker og islamkritiker Geert Wilders vil spolere klimakonferencen i København i december.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har ifølge Berlingske Tidende sendt et brev ud, hvor hun udskyder den danske konference om ytringsfrihed og antiradikalisering fra juni til til efteråret.

“På trods af det intense arbejde og sonderinger er tiden nu så fremskreden, at det vil ikke være praktisk muligt at afholde konferencen inden sommerferien,” skriver Hornbech i brevet.

Udskydelsen af konferencen huer ifølge Berlingske Tidende ikke Udenrigsministeriet. Årsagen er, at den hollandske politiker og islamkritiker Geert Wilders muligvis skal deltage i konferencen, og at det ifølge Udenrigsministeriet kan spolere klimakonferencen til december.

Hvis Wilders dukker op til efteråret, vil de muslimske lande endnu engang få bekræftet indtrykket af Danmark som et land, der er islam fjendtligt sindet, og det kan betyde, at nogle lande vil boykotte klimakonferencen eller på anden måde spolere den, lyder analysen.

%d bloggers like this: