Karen Ellemann igen igen – nu med niqab!

Hvor har Løkke fundet hende? Går han på jagt med hendes far eller hvad? (Ja, det gør han jo sandsynligvis…)

Først var det madpakkesagen, hvor arrogante Ellemann ville sende “hyrdebreve” rundt for at få det genstridige vælgerkvæg til at makke ret – denne gang er det den famøse “burqa-rapport“, som er fremstillet af “folk med interesse i sagen” – dvs. folk som Reino “wahoo” Pedersen, diverse lektorer på Carsten Niebuhr (ingen nævnt, ingen glemt), islamiske taquiyaforeninger og den nye radio med Rune Engelbreth. Disse “eksperter”, som man må formodes at de bliver benævnt, har kun talt med et par mullah’er og nogle skræmte muslima’er, og konkluderer, at der ikke er nogen i Danmark der går med burqa…

Jeg ser jævnligt disse indpakkede kvinder (???) gå rundt her, hvor jeg bor, i både niqab og burqa (jeg kan nemlig se forskel – rejst i Østen, anyone?) – og det er ikke på Nørrebro!

Må jeg have lov at se deres kørekort - øh - fru?

Det går sg* godt for venstre for tiden, sagde hunden. Gud ske lov har vi Dansk Folkeparti til at holde dem lidt i ørerne, hvad man så ellers måtte mene om DF’s politik.

Burqaer? I tager fejl, det er niqab'er.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) offentliggør nu den omdiskuterede rapport om udbredelsen af burkaer og niqab’er i Danmark.

Det sker efter pres fra blandt andre Dansk Folkeparti.

– Vi har valgt nu at offentliggøre rapporten fra Københavns Universitet for simpelthen at undgå flere misforståelser, siger Karen Ellemann.

Ifølge rapportens hovedforfatter er der tre, der bærer burkaer i Danmark og mellem 150-200 niqabklædte, men den konklusion er blevet kritiseret.

Karen Ellemann vil hverken kommentere kritikken af rapporten eller forklare, om regeringen vil lovgive mod burkaer. Rapporten skulle slet ikke have været offentliggjort før regeringens arbejdsgruppe er klar, og det er den ikke endnu.

– Det er ikke færdigt endnu, og det har jeg forstået kommer til at ske snarest, men kan ellers ikke gå ind i det og sige yderligere, siger Karen Ellemann.

Med arrogancen i højsædet

Lad dem æde briocher

Pæren falder jo som bekendt ikke langt fra hesten, eller hvordan er det nu. Karen Ellemann vil krampagtigt fastholde den socialistiske ordning om, at børns forældre ikke længere må have ansvaret for deres egne børns ernæring, på trods af, at det viser sig, at et stort flertal – også af Ellemanns kolleger på Christiansborg – er imod ordningen.

Det huskes til næste valg, Karen Ellemann. Du opfører dig jo som en vis fransk dame, som sagde: “Kan de ikke få brød, så lad dem æde briocher”,  så mon ikke Karen Ellemanns politiske hovede ryger samme vej som den franske dames (nej, det var IKKE Marie Antoinette).

EB:

Karen Ellemanns forsvar for madtvangen er, at maden er en del af dét at gå i børnehave, og forældrene betaler for det hele.

Skulle hjælpe svage børn
Ministeren har bebudet, at hun vil præcisere i et såkaldt ‘Hyrdebrev’, at kommunerne bare har at leve op til den lov, der ligger. Her stopper det frie valg!

Resultaterne ved redaktionens slutning

Fakta:

Den omstridte madordning

Læs resten

Mufti-klynk over Schweitserne

Ali Gomaa

En moské med minareter er ikke bare en bygning af interessant arkitektonisk tilsnit. Det er derimod et erobringstegn, som for al fremtid gør det område, hvori det er bygget, til islamisk ejendom – i islamofascisternes øjne.

Desuden bliver moskéer rask væk anvendt til opbevaring af kontrabande og våben, som det gang på gang er set i Mellemøsten og på Balkan. Genévekonventioner? Demokrati? En evig kilde til moro for islamofascisterne, undtagen når de selv kan bruge dem til at slippe for konsekvenserne af deres handlinger.

Selveste storpufftien i ‘gypten har svunget sig op til, på Muslim Brotherhood‘s og egne vegne, at “fordømme” forbudet. Det ville jo være ærgerligt at gå glip af Schweitz, hvor selv Hitler kom til kort.

JihadWatch har følgende lille kommentar om Ali Gomaa:

Ali Gomaa is the statue-hatin’, wife-beatin’, Hizballah-supportin’, Muhammad’s-urine-drinkin’ Mufti of Egypt, who some time ago denied reports that he had rejected the traditional Islamic death sentence for apostates. The delirious Dinesh D’Souza has praised him as a “traditional Muslim” with whom American conservatives should cultivate an alliance.

And now Ali Gomaa’s poor little feelings are hurt. “This proposal…is not considered just an attack on freedom of beliefs, but also an attempt to insult the feelings of the Muslim community in and outside Switzerland.”

Venstre her i Danmark har som sædvanlig været ved at sk*de i bukserne af skræk over at blive anset som politisk ukorrekte, hvis man da skal dømme efter Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen‘s reaktioner som: “Det er ikke et emne, som egner sig til en folkeafstemning.

Det “egnede sig heller ikke til folkeafstemning” at importere en kvart million arabere (etc.) til Danmark.

Det husker vi til næste folketingsvalg!!!

Stormuftien i Egypten fordømmer folkeafstemningen i Schweiz, hvor et flertal har stemt for at forbyde minareter.

Det egyptiske nyhedsbureau Mena citerer stormufti Ali Gomaa for at betegne forbuddet som “en fornærmelse” mod alle muslimer og som et angreb på religionsfriheden.

Stormuftien, der er den mest fremtrædende religiøse personlighed i Egypten, opmuntrer muslimer i Schweiz til at benytte lovlige midler for at protestere over forbuddet og gå i dialog med det schweiziske samfund.

Et stort flertal af vælgerne i Schweiz stemte i weekenden overraskende for forbuddet mod minareter.

Schweiz’ regering er modstander af forbuddet. Der bor omkring 400.000 muslimer i Schweiz.

Også den hjemlige, såkaldte “islam-forsker”, Tim Jensen, truer og galper op:

Tim Jensen advarer regeringen mod at sætte fuld blus under symbolpolitikken rettet mod muslimer i Danmark. Det kan nemlig give bagslag.

– Det her kan føre til boykot af schweiziske varer, og der vil være muslimer rundt om i verden, der synes, det går for vidt. Også herhjemme vil et forbud kunne skabe vrede og frustration, og det kan være farligt, uddyber forskeren.

Tim Jensen er en af disse elfenbens-forskere, som mener, at farlige beslutninger bør undgås som pesten. Ganske som Chamberlain vice versa Hitler. Tim jensen er en kujon, som mener, at det er bedre at bøje sig for totalitarismen end at kæmpe for sin ret. Jeg har kun foragt tilovers for hans slags.

Seneste: Nu skal der bygges stor-moské i Roskilde. Gad vide, om borgerne er blevet spurgt? Af en eller anden grund tillader jeg mig at tvivle.

Fogh og NATO – konsekvenser for dansk politik

Fantast, som jeg jo nu engang ifølge mange radikale og venstreorienterede bliver betegnet, så jeg helst Søren Pind som minister (ikke statsminister – endnu). Men gammel vin på nye flasker synes jo at foretrækkes på Christiansborg.

På én måde kunne det være spændende at iagttage, hvordan den økonomiske situation kunne udvikle sig med partisoldaten og fanatikeren Claus Hjorth (manden, som altid har ret) som finansminister og Lars Løkke som statsminister. To partisoldater, som højest har prøve at holde en skovl i hænderne i rosenbedene ved deres luksusvillaer. Brrrr!

Ved man, hvor man har Venstre? Gu’ gør man ej!

JP:

Hvis Fogh meddeler sin afgang inden for kort tid, er løjtnanter og fodsoldater (læs: gribbe… AL) i Venstre parate til et vagtskifte.

Men akkurat som det diplomatiske spil om Nato-topposten, hvor alle ser Fogh som kandidat, uden at han selv vil bekræfte det, foregår der et tilsvarende mummespil blandt unge ambitiøse ordførere og fyringstruede ministre i Venstre. Alle taler om tiden efter Fogh, men de færreste tør spille deres kort åbent.

Der er dog sendt prøveballoner op. Den mest interessante er afsendt af kredsen helt tæt på Foghs arvtager, finansminister Lars Løkke Rasmussen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er blevet sendt i luften som et tredje bud i en efterhånden langvarig intern diskussion af, om Løkke vil vælge skatteminister Kristian Jensen eller forsvarsminister Søren Gade til finansminister.

Formålet er at teste, om Hjort kunne være en mulig overgangsfigur i en mini-rokade blandt V-ministrene, før Løkke laver en stor rokade og sætter holdet frem mod næste valg.

Per Stig Møller og DurbanII

I går sagde en af mine venner glædesstrålende: “Har du læst det seneste om DurbanII? Danmark og EU vil boykotte mødet”. (Han havde læst MSM for et par dage siden).

Han tog fejl.

Per Stig Møller fortsætter uforfærdet hen imod Durban II-konferencens forsøg på at bringe menneskerettighederne til diskussion til fordel for diverse “religioner”.

Besøg links’ene i indlægget.

Fra 180Grader

Udenrigsminister Per Stig Møller modtog i går over 1.000 underskrifter fra en række kendisser, som alle ønsker, at Danmark boykotter FN’s racismekonference Durban II. Men udenrigsministeren står fast på sin holdning om at deltage.

1.106 underskrifter fra blandt andet Mikael Jalving, Kai Sørlander, Bent Blüdnikow, Jørgen Leth, Peter Øvig Knudsen, Manu Sareen, Kurt Westergaard, Farshad Kholghi, Ralf Pittelkow, Claes Kasthold Hansen og Ole Birk Olesen blev i går afleveret til udenrigsminister Per Stig Møller. Det fortæller Berlingske Tidende.

De mange underskrifter indsamlet på initiativ af gruppen Beskyt Menneskerettighederne fik dog ikke udenrigsministeren til ændre sin holdning til Durban II.

“Kan man nå i mål via forhandlinger, så er det min opfattelse, at det er bedre end at løbe væk og svigte ytringsfriheden. Hvis der er mulighed for at vinde slaget om ytringsfriheden, så skal man blive og kæmpe, dem der går i utide, kan i hvert fald ikke slå nogen,” sagde Per Stig Møller ifølge Berlingske Tidende.

Nej, Per Stig, men ved at udeblive sender man et kraftigt signal omkring konferencens legitimitet, hvilket man iøvrigt også gør ved at deltage (blot med diametralt modsat værdiladning).

“Der er allerede sket et ryk i forhandlingerne. FN er kommet med et udkast, hvor forslaget om at forbyde kritik af religion er væk, og punktet angående Israel er fjernet,” fortsatte han med henvisning til det reviderede udkast til et slutdokument som FN’s menneskerettighedsråd præsenterede tidligere i går.

Idéhistoriker Malene Busk, der var blandt de fire repræsentanter for Beskyt Menneskerettighederne, som afleverede underskrifterne, mener ikke, at Per Stig Møller forstår alvoren i at begynde at forhandle om menneskerettighederne.

“Processen har mangel på legitimitet. Der er flertal for en fuldstændig ureglementeret kapring af, hvad der skulle have været menneskerettigheder, men nu er blevet særrettigheder til religioner. Man må vise, at det er en fuldstændig illegitim proces ved at nægte at deltage,” sagde hun ifølge Berlingske Tidende.

Indtil videre har Canada, USA, Israel og Italien boykottet konferencen, mens EU har truet med boykot, hvis konferencen kommer til at handle om at gøre religionskritik ulovligt og køre hetz mod Israel.

De islamiske landes samarbejdsorganisation, OIC, har endnu ikke kommenteret det reviderede udkast til slutdokumentet til Durban II.


Vinden kan hurtigt vende

VKO har nu igen flertal i meningsmålingerne. Her troede Marianne Jelved lige, hun skulle være statsminister, akkeja…

Fra 180Grader:

Ny måling: VKO har igen flertal
En ny meningsmåling viser, at VKO igen har flertal i den danske befolkning. Dette skyldes primært en markant tilbagegang for Det Radikale Venstre og Enhedslisten.

En stor tak til de Radikale og Enhedslisten!

Se også Berlingske’s artiklel

Update 15. feb. 2009: Ifølge nogen meningsmålinger har de røde nu igen flertal. Folk er åbenbart usikre, men lad os nu se – jeg synes flertallet skifter som vinden blæser.

En mand, som tiden er løbet fra

Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen er bredt anerkendt for, at han i 1980’erne og 1990’erne stod i spidsen for en succesfuld forandring af Venstre fra bondeparti til et moderne parti med bred appel i befolkningen.

Og den politiske pensionist kan stadig både begejstre og provokere sine partifæller. Særligt når han bryder sit eget løfte om ikke at blande sig i den politiske debat. Også i Venstres top er der delte meninger om, hvorvidt Ellemann bidrager positivt til den offentlige debat eller i stedet bør holde mund.

Mens beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen stadig ser Ellemann som »en stjerne og en stor gevinst for partiet« (Ja, det tror jeg gerne, at det betonhovede synes), er dommen anderledes hård fra undervisningsminister Bertel Haarder:

»Uffe har overhovedet ingen betydning. Han er komplet ligegyldig. Ingen er mere afdøde på Christiansborg end tidligere politikere.«

Haarder fastslår, at hverken regeringen eller Venstre tillægger Ellemanns meninger større betydning end en hvilken som helst anden læserbrevsskribents.

»Jeg kan ikke forhindre aviserne i at skrive, at det betyder noget som helst, hvad Uffe måtte mene, men det har bare 0,000 betydning,« siger Bertel Haarder.

Fup, Frederiksen og Pind

Hjorth-Frederiksen og Statsministeren tror åbenbart, at de kan gå på vandet. Hvis jeg kan komme til at stemme personligt på Søren, bliver det ham, som får min stemme til næste valg:

Den kraftige irettesættelse af Søren Pind var forkert, mener VU’s formand, som advarer partitoppen.

Bandbullen mod Søren Pind var en fejl.

Formanden for Venstres Ungdom, Thomas Banke, kommer nu med en direkte advarsel til både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i forlængelse af Venstre-toppens opgør med partifællen Søren Pind: Kraftige, offentlige irettesættelser af Venstre-folk med selvstændige holdninger kan skade engagementet i Venstres unge bagland, lyder advarslen.

“Det, der kan ødelægge håbet og troen, er, hvis hele den frivillige indsats ikke længere synes at nytte noget. Det ville være det mest demoraliserende for enhver frivillig; hvis troen og håbet bliver fjernet med en enkelt udtalelse. Det bringer mig til min pointe: Jeg kan ikke lade være med at beklage behandlingen af Søren Pind og Karsten Lauritzens liberale indspark før Venstres landsmøde,” siger VU’s formand, Thomas Banke.

Folketingsmedlemmerne Søren Pind og Karsten Lauritzen havde op til Venstres landsmøde i november efterlyst fornyelse af det borgerlige VKO-samarbejde.

EU-symbolik – påtvunget, selvfølgelig

Via EB:

– Det er en tåbelig ide.

Sådan karakteriserer socialdemokraternes EU-parlamentariker Dan Jørgensen en betænkning, der populært sagt skal brande EU og institutionerne stærkere hos de europæiske befolkninger.

Flere landes vælgere har for nylig sagt nej til Eu’s forfatningstraktat og dens statslignende bestemmelser.

Alligevel vil Europaparlamentet nu skilte tydeligere med sine symboler; i form af en Eu-hymne (’Ode til glæden’, Beethovens niende symfoni fra 1823), som skal afspilles ved ceremonielle lejligheder, eller når parlamentet konstituerer sig – ligesom mottoet ’Forenet i mangfoldighed’ skal fremgå på alt brevpapir fra Europaparlamentet.

I betænkningen, som behandles netop i dag i parlamentet, hedder det:

’Symboler kan være virkelig afgørende for offentlighedens følelsesmæssige tilknytning…’

Jeg har i hvert fald fået akut kvalme, (yderligere) politikerlede og depression…

Læs resten

Fogh er yt…

En statsminister, som i den grad lefler for EU, og hvis motiver efterhånden viser sig at være mindre end gavnilge for Danmark, skaffer kun flere stemmer til Dansk Folkeparti.

Berlingske:

Ifølge ny meningsmåling har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mistet troværdighed på både den økonomiske politik og udlændingeområdet.

Danskernes tilfredshed med Anders Fogh Rasmussens (V) håndtering af statsministerjobbet dykker markant. På få måneder er andelen af vælgere, som mener, at Fogh gør det godt, faldet fra 55 til 47 pct. Andelen af utilfredse vælgere er omvendt skudt frem fra 38 til 45 pct. Samtidig har Fogh mistet troværdighed på både den økonomiske politik og udlændingeområdet, og

VKO-blokkens mandatforspring er minimeret.

Det viser en ny måling, som Greens Analyseinstitut har lavet for Dagbladet Børsen.

Politisk kommentator Hans Engell er ikke i tvivl om, at det blandt andet er udlændingesagen, som rammer Fogh:

– Fogh taber terræn. Der er ingen tvivl om, at balladen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, uroen omkring udlændingepolitikken og Lars Løkke Rasmussens ikke så stilsikre håndtering af finansloven gør sig gældende her, vurderer Hans Engell.

Politiken skriver

Fogh dropper udlændingeloven

Fra dagens JP:

(Berlingske har mere)

Pamperne i EU bestemmer over vores indenrigspolitik.

Vor Statsminister

Vor Statsminister

Et internt regeringsnotat slår fast, at konsekvenserne af EF-dom er langt større, end regeringen har offentligt har erkendt. DF’s krav kan næppe opfyldes hedder det.

Sommerens afgørelse fra EF-domstolen gennemhuller den stramme danske udlændingelov mere, end regeringen hidtil har indrømmet. Det fremgår af et internt regeringsnotat, som Morgenavisen Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Notat dementerer Foghs udtalelser

I notatet dementerer regeringens jurister statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) udsagn om, at dommen kun berører »et hjørne« af udlændingepolitikken.

Notatet afslører også, at regeringen kun har beskedne muligheder for at opfylde Dansk Folkepartis krav om nye regler til at stoppe i de huller, som EF-domstolen har slået i udlændingeloven.

Reelt er juristerne efter en måneds intenst arbejde kun kommet op med ét eneste bud på at begrænse effekten af EF-dommen. Og det forslag tvivler de selv på: Det kan blive skudt ned af en ny afgørelse fra EF-domstolen, inden året er omme, advarer de.

Fjerner danske forsvarsværker

Siden EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Metock-sag den 25. juli i år har regeringen lovet en redegørelse for dommens effekt på de stramme danske udlændingeregler.

Redegørelsen lader vente på sig på nu sjette uge, og det interne notat fra Integrationsministeriet til regeringens koordinationsudvalg fortæller, hvor vanskelig opgaven er: Dommen fjerner helt de danske forsvarsværker mod at bruge EU-reglerne til at køre uden om dansk udlændingelov.

Og mulighederne for at lukke hullerne er få og tvivlsomme, konstaterer regeringens egne jurister.

Mere mikro-manipulation

Politikere. Det eneste de har i hovedet er forbud – når det gælder almindelige, lovlydige borgere. De er jo også lettere at chikanere og kriminalisere med latterlige forbud end hard-core-kriminelle som beskyttes af venstrefløjen på f. eks. Københavns Rådhus, eller end islamiske terrorister som beskyttes af EU, UNHCR samt diverse “menneskerettigheds-organisationer”.

Og at indføre et forbud er også meget lettere end at finde nogle holdbare løsninger, som for eksempel at oprette rygezoner eller skilte med at “Her må (ikke) ryges”.

Men man spekulerer måske i at skaffe arbejdspladser i stil med det saudi-arabiske “religiøse politi” Mutaween eller det gode, gamle, hæderkronede STASI, som flere af vore politikere og kulturpersonligheder jo har et indgående kendskab til?

Ryge- og luder-politiet

Ryge- og luder-politiet

Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, er parat til stramninger, når rygeloven i den kommende tid skal evalueres og drøftes på Christiansborg. Bl.a. mener hun, at det giver god mening at udvide rygeforbudet, så det ikke alene gælder indendøre, skriver nordjyske.dk.

“Når ingen må udsættes for passiv rygning, så er det urimeligt, at man for eksempel til en udendørs koncert skal stå tæt op ad folk, der ryger. (Ja, hvis man er så hjernelam, at man ikke kan finde ud af at flytte sig… AL) I sådanne situationer kan der indrettes særlige områder, hvor folk må gå hen og ryge. Det har man mange gode erfaringer med i andre lande, så det er en af de ting, jeg mener, vi skal drøfte nøje,” siger Birgitte Josefsen ifølge nordjyske.dk.

Birgitte Josefsen - lungernes ven

Birgitte Josefsen - lungernes og restriktionernes ven

Godt gået, Karen!

JP:

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) truer Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, med at inddrage statens tilskud til kommunens nordvestkvarter, hvis ikke overborgmesteren sikrer, at der bliver “fri og lige adgang” til det nye ungdomshus.

En talskvinde for det nye ungdomshus, der ligger i Københavns nordvestkvarter, har udtalt, at medlemmer af Venstres og Dansk Folkepartis Ungdom formentlig vil blive nægtet adgang til ungdomshusets faciliteter. Det er aldeles uacceptabelt for velfærdsministeren.

– Nordvestkvarteret fik på et tidspunkt penge til et kvarterløft. Heri indgik penge til et kulturhus. Men forudsætningen for, at vi ikke kræver statstilskuddet tilbage, er, at der er fri og lige adgang. Det er Københavns Kommunes ansvar, siger Karen Jespersen til Ritzau.

Hun vil nu skrive til sin tidligere socialdemokratiske partifælle Ritt Bjerregaard og understrege, at hun forventer, at Københavns Kommune sikrer, at der bliver lige adgang for alle til at leje ungdomshusets lokaler.

Talsmanden for aberne, “Viktoria”, har trukket kraftigt i land, men siger alligevel, at aberne selv skal vurdere, om folk er politisk på det rigtige hold, hvis de skal bruge huset. “…åbent for alle, så længe man ikke er racistisk, sexistisk, homofobisk, bruger hårde stoffer eller er voldelig.”

Voldspsykopaterne fra helvede, som aberne selv ynder at kalde sig, har altså ikke lov at være i huset?

Og hvem vurderer, hvem der er “racistisk” og “sexistisk” (hvad i alverden betyder det ord i det hele taget?), og ud fra hvilke kriterier???

Ritt Bjerregaard – gid du må rådne op i helvede sammen med det meste af Københavns såkaldte “borger-repræsentation”. I repræsenterer ikke borgerne – I pisser os rent ud sagt op og ned af ryggen.

Pyha, det gav luft.

Vælgerne? HA! De har bare at makke ret!

Vi bliver nu manipuleret ind i Unionen af vores såkaldt “liberale” regering, som på bedste Robert Mugabe-vis tillader sig at gennemføre vidtrækkende ændringer af verdenshistorisk kaliber uden at spørge vælgerne. Jeg er rasende! Anders Fogh-Rasmussen har nu i mine øjne mistet al troværdighed. Sjovt nok er Politiken den eneste avis, som nævner sagen.

(BERIGTIGELSE: Information nævner også sagen, men er mest bekymret over, om konfliktretten lider skade – vi skulle jo gerne ud og svinge de røde og grønne faner en gang imellem, ikke sandt.)

I dag vedtager Folketinget Lissabontraktaten uden folkelig debat og mediebevågenhed. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

To sætninger. Så kort kan det gøres.

»I morgen – torsdag – vedtager Folketinget den ny EU-traktat – Lissabontraktaten. Nu er tiden så kommet til at tage fat på de danske undtagelser«.

Sådan skrev Venstre i går i sit nyhedsbrev og fik dermed sat et effektivt punktum for debatten om en af de største traktater i EU’s historie, som i dag bliver vedtaget under en tredjebehandling i Folketinget. Den kom aldrig til folkeafstemning, og et flertal af partierne er allerede blevet enige om at stemme ja til traktaten.

»Der er larmende tavst«
Så selv om den vil afføde en vis rituel debat fra Folketingets talerstol, er vi ifølge EU-eksperter langt fra tiden i 1980’erne, hvor danskerne højlydt diskuterede alt fra krumme agurker til EF-pakken og det indre marked over middagsbordene. Eller nogle år senere, hvor danskerne efter en ophedet folkeafstemning sagde nej ØMU’en – den fælles EU valuta.

I dag er der tavst, mener leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, Marlene Wind:

»Og ikke bare det. Der er så larmende tavst, at man ville kunne høre en knappenål falde til gulvet i Folketinget«.

EU-eksperterne mener, at den manglende debat er et demokratisk problem. Historisk set har der nemlig været en tradition for EU-debatter i den brede befolkning i forbindelse med de store folkeafstemninger. Og når de ikke er der, så forstummer debatten:

»Derfor har politikerne på jasiden en ekstra forpligtelse til at tage EU-spørgsmål op. Det har de ikke gjort, og dermed har de forsømt at få EU på dagsordenen i en grad, så det nærmest ligner en skandale«, siger Marlene Wind, der er blevet inviteret til et hav af EU-debat arrangementer af blandt andet 3F, LO og Konservative Studerende. Men aldrig af de politiske partier på Christiansborg.

Læs resten

Farvel, minimalstat

Regeringen er for rød, og DF er for rød. Her i landet tør man åbenbart kun at føre socialdemokratisk politik, nemlig ved at presse forbud ned over hovederne på os i stedet for at gøre noget reelt ved problemerne (Danmark er et utroligt reguleret samfund, hvis min kære læser ikke skulle have opdaget det, hvor man indfører knivforbud, som kun rammer den almindelige borgers lommekniv i stedet for at bure de kriminelle inde), nægte os afstemningen om EU-traktaten, som ellers var blevet lovet os (Anders Fogh-Rasmussen, skam dig!) og i det hele taget betragte ordet liberalisme som et skældsord.

Læs mere på 180Grader:

Flere borgerlige meningsdannere uddeler drøje hug til Anders Fogh Rasmussens regering. Regeringens retorik er socialdemokratisk, og det samme er dens politik, så derfor kan det være svært at se, at vi skulle have en borgerlig regering, mener folk som Claes Kastholm Hansen, Morten Albæk og Martin Ågerup ifølge dagens udgave af Berlingske Tidende.

“Kigger man på finansloven, som er den bedste måde at opgøre, hvorvidt samfundet har bevæget sig i en mere socialdemokratisk eller en mere borgerlig retning, så er den borgerlige regering ikke nået nogen vegne – hvis vi ser bort fra skattestoppet. Den har bare fortsat den linje, som Poul Nyrup, Mogens Lykketoft og Marianne Jelved lagde i 90erne. Det er en fuldstændig nøgtern, lidenskabsløs og saglig vurdering,” siger Berlingske Tidendes egen kommentator Claes Kastholm Hansen bl.a. i avisen.

Flere stemmer til Dansk Folkeparti

Rønn-Hornbech, Jørgen Poulsen og Christmas Møller

Ny Alliances Jørgen Poulsen skal mandag eftermiddag mødes med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Det ser ud til, at Pia Christmas-Møllers ord har vægt hos integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. I hvert fald har ministeren fulgt løsgængerens råd om at indkalde både Socialdemokraterne og Ny Alliance for at få en ny asylaftale i hus med et bredt flertal.

Min sidste sympati for Venstre og Anders Fogh-Rasmussen er ved at smuldre. Hvad hulen er det for en person at sætte på den post?

Er det nu grådige Jørgen Vand-ud-af-ørerne, afhopperen Christmas-Møller og vindhønen Rønn Hornbech, som skal bestemme indvandringspolitikken i Danmark?

Jeg forudser et jordskred af vælgere til Dansk Folkeparti, hvis de tre idioter og deres ligesindede skulle få held til at åbne for uhæmmet indvandring igen – i moralens og den fine medmenneskeligheds navn.

I tvivl om krydsets placering?

 

VKO eller Kaos!

Her er et kompetent forslag!

Liste Ø lister a’

Fra Kr. Dagblad:

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kan hente lidt opmuntring i den seneste meningsmåling. Venstre synes at have vendt skuden efter partiets dårlige start på valgkampen. Det viser en meningsmåling, som Catinét Research har udført for Ritzau. I meningsmålingen, som er udført mellem onsdag og lørdag, står Venstre til 26,8 procent lørdag mod 26,9 procent fredag. Partiet ligger stadig under valgresultatet på 29 procent i 2005, men har bevæget sig markant frem i forhold til resultatet i valgkampens første uge.

I oppositionen synes Socialdemokraterne at stå stille. Partiet får 24,2 procent lørdag ligesom fredag og ligger under valgresultatet. Efter fremgang de seneste dage er Venstre igen det største parti med 48 mandater mod 44 mandater til S.

De Radikale får 7,5 procent af stemmerne og står til 14 mandater. SF står stadig som valgets store vinder og får 22 mandater – dobbelt så mange som nu. I meningsmålingen har folkesocialisterne 12,3 procent af stemmerne og bliver Folketingets tredjestørste parti lige foran Dansk Folkeparti.

Det ser dystert ud for Enhedslisten, som ikke klarer spærregrænsen. Liste Ø får kun 1,8 procent af stemmerne i meningsmålingen og må forlade Folketinget efter 13 år på Christiansborg. Det vil ikke bare være en bet for partiet, men svækker også Helle Thorning-Schmidts chancer for at fortrænge Fogh som statsminister. Ved folketingsvalget i 2005 fik Enhedslisten 3,4 procent af stemmerne, så vælgernes støtte til partiet er næsten halveret.

Asmaa-effekten. Mange tak, frk. Abdol-Hamid.

Kristendemokraterne kommer ifølge meningsmålingen heller ikke i Folketinget. Partiet står lørdag kun til 1,3 procent af stemmerne, men kan glæde sig over lidt fremgang efter en træg start på valgkampen.

Update 14/11: Liste Ø sneg sig lige op over spærregrænsen med 2.2% af stemmerne og 4 mandater. Tjah – det er socialistiske københavnere (hvad kan man forvente af folk, som er så tåbelige, at de vælger Ritt Bjerregaard som overborgmester) og islamiske indvandrere der har reddet “Den tomme Mængde” (= ø) fra at ryge ud i velfortjente glemselståger. Partiet får selvfølgelig ingen indflydelse, men de kan fortsat spilde Folketingets tid med tåbelige §20-spørgsmål i tæt samarbejde med SF. Det kunne vi godt have været foruden. 

Villy “Fort Bragg” for fuld udblæsning

Karen Jespersen bedrager vælgerne

Af VILLY SØVNDAL

Socialministeren er en liberalistisk fantast, der fremstiller sig selv som én, der kæmper de svages sag.

KÆRE KAREN. Den nye fattigdom er ikke så ny, som I gerne vil gøre den til. Den er fortsat også økonomisk. Og du ved det. Du har ved din tiltrædelse som socialminister udtalt, at uligheden er faldet under den borgerlige regering (Politiken 13/9).
….
Min konklusion er klar, Karen. Du er en liberalistisk fantast, der begår vælgerbedrag ved forsat at fremstille dig selv som én, der kæmper de svages sag.

Du har udtalt på DR, at en enlig mor, som kun har 1.000 kr. tilbage til sit barn og sig selv, bare kunne tage et arbejde. Hvilke forudsætninger har du dog for at vurdere, hvilke problemer denne mor og andre i samme situation måtte have ud over ledigheden?

Villy Søvndals objektivitet og argumentation er vel at forvente af én, der i egenskab af forsvarspolitisk ordfører i ramme alvor tror, at flyvestationen Fort Bragg er placeret under den grønlandske indlandsis. Og desuden gør sig selv til grin ved at misbruge Folketingets spørgetid til den slags pjat. Og tonen, Villy – tonen…

***

Et læserbrev i samme dags avis beskriver denne enlige mors økonomi – hun er af DR forsøgt gjort til en slags “kassedame-symbol” som indlæg i valgkampen (kvinde, enlig mor, offerrolle, hulk), så alle må gyse over den store ulighed i dette land; en ulighed, som skyldes regeringen, Pia Kjærsgaard, jøderne og Præsident Bush (nånej, måske ikke de to sidstnævnte):

DANMARKS Radios redaktør på nyhedsprogrammet 21 Søndag, Jacob Kwon Henriksen, scorer et pinligt selvmål, når han afviser JP’s kritik af et pinligt manipulerende indslag om en enlig mor, som kun havde 1.000 kr. tilbage til sig selv og sin seksårige datter, når faste udgifter var betalt.

Som seer fik jeg – og alle øvrige seere – ikke nogen informationer om, at kvindens husleje var på 7.100 kr., og at hun havde store månedlige afdrag på en selvforskyldt gæld.

At de to politiske debattører, som Reimer Bo satte til at diskutere, var forhåndsinformerede, gjorde jo kun debatten endnu mere meningsløs for seerne.

Afstemning II

Ajourføring af gårsdagens afstemning på Ekstra Bladet fra d.d. kl. 17:30. Jeg betragter EB’s læsersegment som en repræsentativ del af befolkningen – og netop den, som Velfærds-gåsen Helle Thorning-Schmidt henvender sig til – med bemærkninger om deres kakkelborde.

Det skal nok blive et sjovt valg.

afstemning1nov07_2.jpg

Socialisternes demokratiske sindelag

Fra EB:

Det politiske engagement tog overhånd, da tre unge fra Enhedslisten torsdag aften hængte valgplakater op i Næstved.

De nøjedes nemlig ikke med at hænge deres eget partis plakater op, men smadrede også valgplakater fra Venstre og Dansk Folkeparti. De venstreorienterede unge havde spraymaling med og nåede at ødelægge tre-fire valgplakater, før det lokale politi dukkede op.

Det koster en sigtelse for hærværk, oplyser politiet i Næstved.

Det er skam ikke kun i Næstved, de unge mennesker har været flittige. Det er således umuligt at få øje på en valgplakat tilhørende kandidater “til højre” for liste F, der hvor Anna Lyttiger bor. Til gengæld er Kamal Qureshis’ valgplakater i tip-top-form. Venstres plakater hænger og flagrer i vinden, hvis de da ikke er pillet helt ned.

Afstemning

– fra dagens Ekstra Bladet. På trods af en massiv mediekampagne fra oppositionen er vælgerne tilsyneladende ikke i tvivl:

afstemning1nov07.jpg

Klik på grafikken