Sarah Palin

Sarah Palin

WASHINGTON: Nu ved amerikanerne, hvorfor Sarah Palin bliver kaldt “Barracuda”;

Når Alaskas populære guvernør bliver pirret, har hun kæber stærke nok til at bide igen, så det gør ondt.

Med en brandtale har Palin i nat dansk tid accepteret posten som Republikanernes vicepræsidentkandidat. Og hun satte partikonventet i Minneapolis/St. Paul i brand.

»En ny stjerne er født,« sagde en begejstret kommentator på amerikansk tv.

Sarah Palin præsenterede sig selv og sin familie – med fem børn – som repræsentanter for det lille-by-Amerika, som “eliten” i Washington ser ned på.

Den første, lange del af talen handlede om familien, og der var adskillige nærbilleder af børnene. Også af hendes gravide teenagedatter, Bristol, og den 17-årige piges forlovede, som var fløjet ind fra Alaska. Billederne af de unge, vordende forældre skabte jubel i salen.

Familiens yngste, den få måneder gamle Trig, som har Downs Syndrom, gik på skift mellem sine søskende og sin far, den tidligere verdensmester i snescooterræs Todd Palin. Også Cindy McCain, hustru til præsidentkandidaten John McCain, fik lov til at holde Trig og dikke ham under hagen.

Læs resten