Farc-massakre

Awá-dreng lærer at mestre buen

Awá-dreng lærer at mestre buen

En af de væsentligste grunde til, at jeg i sin tid meldte mig ud af HK (som også har sympatierne placeret meget underligt) er, at jeg ikke vil støtte foreninger, som sympatiserer med, og proaktivt støtter terrorgrupper, fordi det tilfældigvis er mere eller mindre politisk korrekt:

FARC på skovtur

FARC på skovtur

Fra 180Grader:

Den kommunistiske FARC-guerilla, der herhjemme støttes af fagforeninger og tøjmærker, anklages nu for at have begået en regulær massakre på awá-indianere i den sydlige del af Columbia.

FARC anklages af Human Rights Watch og lokale myndigheder i Columbia for at have mishandlet, bortført og dræbt et tocifret antal awá-indianere. Det skriver dr.dk.

Ifølge Human Rights Watch overfaldt FARC indianernes boplads den 4. februar, hvor de mishandlede og myrdede 14 af indianere, og kidnappede et ukendt antal mindreårige. Senere vendte FARC tilbage og henrettede yderligere 10 indianere.

I Danmark er FARC måske mest kendt for at have fået økonomisk støtte af t-shirtfirmaet Fighters+Lovers. Fighters+Lovers blev efterfølgende kendt skyldige i at støtte en terrororganisation. På trods af dette fik de en kultur- og solidaritetspris af 3F Bygge, Jord og Miljøarbejdernes fagforening i København.

Endvidere har Den Faglige Klub i Træ-Industri-Byg København også støttet kommunistiske FARC økonomisk.

Før du boykotter Israel

Kosher Delikatesse
Lyngbyvej 87
2100 København Ø

Åbningstider:
tir-tor 8:00-17:30, fre 8:00-13:00

Derfor står jeg ikke i LO

I de grønne fagforeninger skal man ikke tvangsbetale til venstrefløjs-propaganda. Læs mere.

‘Tak for ingenting, Fogh’, ‘HELLE for velfærden’, og ‘LO-formand, Harald Børsting, og forbundsformanden for 3F, Poul Erik Skov, anbefaler personligt X ved Vibeke Grave (S)’. Sådan var ordlyden på en række annoncer under valgkampen i 2007.

De let forståelige opfordringer var hverken afsendt af Socialdemokraterne, SF eller Enhedslisten, men derimod fagforbundene Dansk Metal, Fødevareforbundet NNF, LO og 3F.

Mindst ni fagforbund støttede venstrefløjen
En gennemgang af annoncer fra valgkampen viser, at mindst ni fagforbund bragte annoncer, der anbefalede et kryds ved venstrefløjspartierne. Selv om de fleste fagforbund har stoppet deres officielle partistøtte, hjælper de altså alligevel venstrefløjen…

Arbejdsretten dømmer imod foreningsfriheden

Via 180Grader:

Det ser ud til, at man skal bruge vold, chikane og socialisme for at få synspunkter igennem her i landet. Fagforeningspamperne i 3F spiser åbenbart gode middage med dommerne i Arbejdsretten – hvad ved jeg, jeg er ikke jurist, men sådan ser det ud for os ubegavede, almindelige mennesker:

Arbejdsrettens afgørelse er netop gået Nørrebro Bryghus imod, men det stopper ikke bryghusets kamp for at kunne brygge øl i fred for 3F. Bestyrelsesformand Frederik Heegaard kan ikke se, hvorfor fagforeningen vil tvinge en overenskomst ned over bryggeriet, som ikke engang de ansatte bryder sig om. “Når man har en lovlig overenskomst, og samtlige medarbejdere og hele virksomheden er et hundrede procent enige om, at det er den overenskomst man vil have, så har vi svært ved at se, at LO og 3F gennem aktioner kan forsøge at tvinge virksomheden til at gå i knæ økonomisk og slutte en overenskomst med dem,” siger Frederik Heegaard til 180Grader.dk.

Han håber nu på et politisk indgreb, men erkender, at det kan have lange udsigter. Indgrebet møder nemlig modstand fra en besynderlig kant.

Leveringsblokade opløst
“Både Venstre, de Konservative og Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordførere har jo været ude at støtte det synspunkt, at man ikke skal kunne konflikte mod en virksomhed, der har en lovlig overenskomst. Den eneste i de tre borgerlige partier, der har givet udtryk for det modsatte, er desværre Venstres beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen. Han er vist ikke rigtig klar over, om han sidder i en socialdemokratisk eller i en borgerlig regering,” siger Frederik Heegaard.

Heldigvis er den værste del af konflikten overstået. Oprindeligt blokerede 3F i samarbejde med LO firmaets mikrobryggeri i Hedehusene, der ikke kunne levere flaskeøl til supermarkeder. Den blokade er dog blevet afværget, efter at Nørrebro Bryghus med Arbejdsrettens mellemkomst tegnede en 3F-overenskomst med bryggeriarbejderne.

Prøveklud
Tjenerne på firmaets restaurant på Nørrebro i København foretrækker dog deres overenskomst med Kristelig Fagforening, og her fortsætter konflikten altså med Arbejdsrettens velsignelse. Fra tid til anden vil restaurantens gæster blive mødt af midaldrende 3F-medlemmer, der iklædt refleksveste demonstrerer på vegne af restauratens tjenere, der primært er unge studerende.

Hvad er det konkret, 3F gør? Er der mere i det end nogle forkølede mennesker i refleksveste?
“Jeg har svært ved at besvare dit spørgsmål, for vi mener heller ikke, der er mere i det. Hvis jeg skal være lidt fræk, vil jeg sige, at det bidrager til underholdningen. De har i øvrigt ikke været her de sidste fjorten dage, så mon ikke de har opgivet?”

Men hvis der ikke er mere i det, hvorfor så forlange et politisk indgreb?
“Det er det rent principielle. Vi har bare været prøveklud, og der kommer nok en ny sag, måske om fjorten dage eller et halvt år. Det ved jeg ikke.”

Jeg vil endnu en gang her på siden opfordre til at man køber øl fra Nørrebro Bryghus – ikke kun af politiske årsager, men det smager faktisk rigtig godt!

Dygtige fagforeningsfolk

Sådan kan det gå, hvis man forsøger at tvinge fagforeninger igennem på en arbejdsplads (fra 180Grader):

Da en computervirksomhed nægtede at lade sig presse til at tegne overenskomst med 3F, gik lagerarbejdere i strejke og modtog efterfølgende en fyreseddel. Nu udføres deres arbejde af en robot. For en uge siden gik 18 lagermedarbejdere i strejke for at presse deres virksomhed til at tegne overenskomst med 3F, men i stedet for en overenskomst har arbejdsgiveren givet de ansatte en fyreseddel.

“Vi har ikke ønsket at tegne overenskomst med 3F. Idet vi er en handelsvirksomhed, og hovedparten af de ansatte er kontoransatte, ville det være mere logisk at tegne en overenskomst med f.eks. HK. Dette meddelte vi 3F. 3F mente, at vi så måtte have to overenskomster. Hvilket for os virker helt åndssvagt. Vi var 37 fuldtidsansatte medarbejdere i gennemsnit i 2006,” siger virksomhedens adm. direktør Thomas Falborg i en pressemeddelse.

I øjeblikket varetager kontormedarbejdere arbejdet på lageret, men om kort tid ankommer en robot, der overtager for dem, så de kan komme tilbage til deres almindelige arbejde. Det skriver Metroxpress.

Oprindeligt var robotten købt som et supplement til lagerarbejderne, men nu bliver den en erstatning.