Ulighed?

3F’s valgkampagne mod “ulighed” i verdens nok mest egale samfund antager hysteriske proportioner. Der mangler blot billeder af cigarrygende ældre mænd med høj silkehat og urkæde over den brede bug, i færd med at fortære jordkloden. Visualiseringen er ny, men ikke mindre letgennemskuelig.

Danskerne er generelt en flok møgforkælede, flommefede narcissister, som ville have godt af at huske tilbage på, hvordan man levede før 1960 (hvem stopper strømper i dag?), i stedet for at skrige på mere velfærd – alle danskere har en grad af velfærd, som er en af de højeste i verden, men alligevel hulkes der for fuld skrue her op til valget.

Fattigdoms – eller uligheds-offerrolle-indehaveren er i dagens Danmark den stakkel, som ikke har DVD-afspiller og 56″ fladskærm i alle soveværelserne, kun har råd til én bil og kun kan tage på ferie én gang om året.

Det er forståeligt at flere og flere (herunder undertegnede) forlader LO og kumpaner til fordel for grønne fagforeninger eller uforsikret selvforsørgelse.

3f_propaganda.jpg

Læg mærke til den stakkels, fattige (!!!) pige i baggrunden, som angiveligt (skal vi forstå) er et offer for ulighed skabt af VKO-regeringen. Det onde, rige barn med bøgerne i hånden er en undertrykker. Hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære (hvor var det nu lige den kom fra…).

Der er mere af samme skuffe her – desværre tror folk uden synderlig interesse i politik sandsynligvis på konceptet.

Tillad mig endnu en gang at vende tilbage til Eric Hoffer: “We clamor for equality chiefly in matters in which we ourselves cannot hope to attain excellence. To discover what a man truly craves but knows he cannot have we must find the field in which he advocates absolute equality. By this test Communists are frustrated Capitalists.”

Se desuden dette indlæg på Copenhagen Institute Blog.

%d bloggers like this: