Karen Jespersen står fast

Ritzau via JP:

Velfærdsminister Karen Jespersen står ved, at hun i Jyllands-Posten har kaldt de to talsmænd for Muslimernes Fællesråd, Zubair Butt Hussain og Abdul Wahid Pedersen, for ekstremister. På den måde nægter ministeren at følge foreningens opfordring om, at hun skal trække sine udtalelser tilbage.

Om Zubair Butt Hussain siger Karen Jespersen til Ritzau:
– Han stod som arrangør af et møde med den britiske konverterede muslim Yvonne Ridley*), hvor mænd og kvinder blandt andet sad adskilt. Her roste hun videoer, hvor gidsler i Irak blev halshugget, som nyttig alternativ nyhedsformidling. Det har han aldrig taget afstand fra. Det omtalte møde blev holdt i 2005.

Også Abdul Wahid Pedersen får hårde ord med på vejen af Karen Jespersen.

– Senest kan jeg pege på, at Abdul Wahid Pedersen i Kristeligt Dagblad har slået til lyd for, at man skal indskrænke ytringsfriheden af hensyn til religionen. Jeg mener, at det er en ekstrem holdning, at man vil bygge et samfund på Koranen, siger hun.

Velfærdsministeren understreger, at hun bevidst har rettet beskyldningerne specifikt mod de to talsmænd for Muslimernes Fællesråd, da hun ikke kender organisationen ned i alle dens kroge.

(* Her kommer, som et kuriosum, en islamisk video om Yvonne Ridley’s omvendelse til Fredens Religion® (57 min.):

UPDATE: Jørgen S. Nielsen “vurderer” i Thøghers – hrm – avis, at Pedersen & Butt skam da såsandelig ikke er ekstremister – det er Karen, som “skader integrationen”. Jamen så skulle det da være på plads.

Nu er det Londons tur

til at høre alt det gode om islam. Der afholdes stort islam-tam-tam d. 11-14 juli 2008.

Jeg har ikke kunnet finde frem til, hvor pengene til dette gigant-arrangement kommer fra – billigt er det i hvert fald ikke – alene websitet ligner noget i 1.000.000 kr.-klassen. “No expense was spared”, som grundlæggeren af Jurassic Park siger i Spielberg’s film, og vi ved jo nok hvordan den historie ender.

Husker jeg rigtigt fra den gang udstillingen var i København, havde EU’s Anna Lindh Foundation vist pungen fremme, ligesom der kom en del sponsering fra Saudi Arabien og et beløb fra Udenrigsministeriet. Hvis en læser skulle finde frem til fakta, hører jeg meget gerne nærmere. Jeg er i hvert fald sikker på, at seancen ikke financieres af billet-indtægterne.

Man skulle ellers tro at londonerne har islams velsignelser i frisk erindring. Hvis de brave londonere har fornuften i behold, bliver de væk fra dette arrangement.

Talerlisten omfatter upartiskheder som Tariq Ramadan, Yvonne Ridley, Ken Livingstone, “Yusuf Islam” og John Esposito foruden et væld af sheiker, eunukhandlere, venstreekstremister, mullah’er og konvertitter. Hele multi-kulti-lobbyen parat til at apologere, relativisere og propagandere. Et par prøver på debattens emner – det skal nok blive oplysende:

  • Sponsored by Aljazeera: Media: Propagating Information or Prejudice?
  • Sponsored by Ibn Jabal. Surah Yusuf: A guide to resisting temptation (Ja, det kunne behøves)
  • Do Muslim Women Need Liberating? (i panelet bl.a. det omvandrende stockholmsyndrom Yvonne Ridley)
  • Sponsored by Friends of Al Aqsa: Palestinian Nakbah: A 60-Year Catastophe
  • Supported by Demos: The Islamist Threat: Myth or Reality? (i panelet bl.a. John Esposito)
  • Supported by CagePrisoners: Guantanamo: From Cuba to Britain (!!!)
  • Supported by Conflicts Forum: Beyond Islamophobia: Towards a New Political Discourse
  • Supported by The Guardian: How to Understand the Quran (i panelet bl.a. Tariq Ramadan)