Misbrug af asylansøgere

Hvis forretningen ikke går for godt, ja, så bruger man da bare asylansøgere i tudehistorier uden disses samtykke. Her er vist brug for nogen, som vil lave et mere anstændigt Danmark…?

Iøvrigt morsomt som “anstændige” mennesker i egen indbildning benytter sig af uanstændighed for at nå deres mål.

Røde Kors: Asylansøgere misbruges

En aktuel sag fra asylcenteret Avnstrup får nu Dansk Røde Kors til at kritisere humanitære organisationer for at skubbe ulykkelige asylansøgere foran sig i medierne.

ROSKILDE: Asylansøgere i Danmark misbruges af humanitære organisationer, som skubber de ulykkelige asylansøgere foran sig i iveren efter medieomtale.
Senest har den humanitære organisation “Bedsteforældre for asyl” – helt uden at være i kontakt med den pågældende familie – udsendt en pressemeddelelse om et afghansk ægtepar på asylcenteret Avnstrup ved Roskilde, hvor faren er gået under jorden, og moren har syet sin mund sammen angiveligt som et led i en sultestrejke.
Parret stod frem på tv i weekenden, og efterfølgende har “Bedsteforældre for asyl” profileret sagen over for medierne. Organisationen erkender, at der ingen aftale ligger med den pågældende familie, som organisationen ifølge Hanne Geist slet ikke har været i kontakt med.
– Men familien er stået frem på tv, siger Hanne Geist, som ikke mener, det er noget problem, at “Bedsteforældre for ayl” ingen aftale har med familien, ligesom organisationen ikke kender sagen fra andet end medierne.

Asylchef i Dansk Røde Kors, Jørgen Chemnitz, kritiserer metoden.

COIN om U-landshjælp

Lidt mere debunking (fra 2006!) omkring den såkaldte U-landshjælp, som mere er en hæmsko – man kunne endda sige, at det mere har karakter af adfærdsregulering – end en inspiration for modtagerne, som reduceres til stakler uden selvværd, som alligevel langt fra i alle tilfælde modtager den ydede “hjælp”. Jeg giver ordet til Christian Bjørnskov, lektor, Ph.D. på COIN:

Vi kan uden at skabe problemer for de fattige afskaffe ulandsbistanden over en årrække.

I dette års finanslovsforhandlinger er de centrale parter – regeringen og Socialdemokraterne – enige om, at det er tid til at udvide ulandshjælpen igen, selvom ’ambitionsniveauet’ er forskelligt hos de to parter. VK-regeringen vil bruge 615 millioner kroner ekstra næste år, mens S ønsker at bruge 1,5 milliarder mere på en ulandshjælp, der derved når op omkring 14 milliarder. I det hele taget er opbakningen til støtten i den danske befolkning så stor, at disse forslag kun har meget få modstandere. Mens situationen på et vist plan sender et smukt signal om danskernes fornemmelse for solidaritet med den tredje verden, er den på et andet plan aldeles absurd for en nationaløkonom med interesse i udviklingsforskning.

Problemet er nemlig, at mens politikere og befolkning tydeligvis tror, at ulandshjælpen er et vigtigt bidrag til fattige landes sociale og økonomiske udvikling, viser 40 års international forskning i emnet noget helt andet. Litteraturen har naturligvis primært fokuseret på, om større mængder hjælp fører til hurtigere økonomisk udvikling, men har i de senere år også ledt efter andre problemområder, som hjælpen muligvis kunne afhjælpe. Mens enkelte forskerhold på særlig vis formår at finde en positiv effekt af ulandshjælp på den økonomiske vækstrate og andre på lignende vis dokumenterer, at hjælpen holder lande tilbage i deres udvikling, er den typiske erfaring helt enkel: Ulandshjælp har ingen som helst forbindelse med hvor hurtigt modtagerlande udvikler sig.

Læs resten

U-landshjælp

Pløjning i U-landsprojekt

Pløjning i U-landsprojekt

Hvorfor giver vi ineffektiv hjælp til U-landene? Lige siden 1950’erne har vi pumpet milliarder i det bundløse morads, som hedder Afrika. Jeg er ganske enig med forfatteren her, hvis pointe er, at U-landshjælp givet i sin hidtidige form, gør mere skade end gavn.

Man ser jo også, at tidligere kolonier som Indien og Singapore, som begge har sagt nej tak til U-landshjælp, er blandt de højst udviklede industrilande i dag, mens lande som f. eks. Transjordanien, Gaza og de afrikanske lande sidder hjælpeløst fast i mudderet, uanset hvor mange milliarder US$ eller € man pumper i dem.

Mon ikke U-landshjælp dybest set er en måde at købe aflad på? For det løser ingen problemer…

Kr. Dagblad – læs hele artiklen:

Siden 1950’erne har Vesten jævnligt givet hænder til Afrika. En skole her, en brønd der og siden 1980’erne også oplysning om hiv og aids. Gennem årene er det blevet til rigtig mange milliarder kroner til verdens fattigste lande, som dog stadigvæk halter langt bagefter i både levestandard og levealder.

Skylden for den manglende udvikling ligger hos os i de rige lande.

Det mener professor Sir David King, der i går gæstede Århus i forbindelse med den internationale klimakonference ”Beyond Kyoto”. Han er tidligere miljørådgiver for den engelske regering og nu leder af Smith School of Enterprise and Environment ved Oxford University.

– Vi har i dén grad fejlet med størstedelen af vores u-landsbistand. Vi er endt med at skabe en tiggerkultur, hvor u-landene frem for at udvikle sig er blevet dybt afhængige af vores bistand. Derfor er der i de fleste lande ikke sket nogen forbedring overhovedet. Hvis vi stopper vores bidrag i morgen, vil vi så overhovedet kunne se effekten af vores bistand, spørger Sir David King retorisk.

Mere på Jyllands-Posten: Ulandshjælp uden effekt