En detalje om thrombin (“kødklister”) som aldrig nævnes

Jeg har lov til at kalde mig selv for “ekspert” i bakteriologi på samme måde, som andre slår sig op som eksperter i det ene og det andet – jeg er da i det mindste uddannet som laborant, og har arbejdet med genteknologi, mikrobiologi og levnedsmiddelhygiejne.

Se. Når man nu har et stykke råt kød, er der bakterier på overfladen af dette stykke, med mindre det har været strålesteriliseret i en lufttæt forpakning. Det har kødet i supermarkedets slagterafdelinger dog ikke.

Når man så klistrer sådanne to – eller flere – stykker kød sammen, lukker man bakterierne inde i et miljø, som er guf for anaerobe (behøver ikke ilt) bakterier som f. eks. Corynebacterium diphtheriae, som giver difteri.

Corynebacterium diphtheriae

De mennesker, Eurokraterne, som er ansvarlige for dette genbrug af fødevare-affald, burde selv tvinges til at leve af det i en længere periode, men de sidder jo i Bruxelles og mæsker sig i foie gras, iransk kaviar og kandiserede lærketunger, så de er hamrende ligeglade med, hvad undersåtterne æder.

Reklamer

Hakket kød

Engang var dette mærke Danmarks stolthed.

Det er meget længe siden, at jeg har købt hakket kød, ikke mindst fordi jeg tæller et par slagtere mellem mine venner.

Kødet starter som regulært udskårne stege/stykker, når det så skal ompakkes, fordi det er ved at nærme sig sidste salgsdato, skæres det til småkød som gullash-kød etc.

Råstof til hakket frikadellekød - velbekomme

Derefter hakkes det.

Jo mere findelt kødet er, desto større overflader har bakterierne at gro på. Derfor anser jeg det for lige så ulækkert at spise hakket kød, som man ikke selv har set slagteren hakke, som at dyppe bestikket i WC-kummen inden man benytter det.

Når det hakkede kød bliver for gammelt – hvad tror I, leverpostej, spegepølser og halvfabrikerede frokostretter er lavet af?

Grunden til at dette foregår, er efter min bedste overbevisning ren og skær grådighed og ligegyldighed med andre mennesker. Forretningsfolk er desværre alt for ofte nålestribede jakkesæt uden indhold af menneskelig værdi.

Men løsningen ligger snublende nært for – nu vil man snart kunne klistre affaldskødet sammen med enzymet thrombin, så en gang gullash-udskæring kan komme til at ligne en ægte engelsk bøf.

Ikke at jeg er kræsen – jeg kan godt finde på at sætte en rød pølse til livs, selv om jeg som kemisk laborant ved, hvad den består af. Men at få affaldskød til at ligne kød af høj kvalitet er det rene svindel.

Hurra for Dansk Landbrug!

Mit råd: Lad være med at spise så meget billigt (hrm) kød – køb hellere lidt mindre kød i højere kvalitet – og derfor til en højere pris hos en velrenommeret slagter, hvor du kan se, hvad der foregår!