Sosse hælder vand ud af ørerne

Hans farfar solgte ikke den danske olie i Nordsøen for en flaske rød Johnny Walker-whisky. Men han selv sælger Danmark til islamisterne ved at lave stråmænd på kritik af islam:

Socialdemokraternes næstformand, Nick Hækkerup, fortryder, at han har anklaget Dansk Folkeparti for at ringeagte sorte mennesker.

Nick Hækkerup siger i dag til Berlingske Tidende, at Dansk Folkeparti, “synes, at sorte mennesker skal ud af landet og ikke er lige så meget værd som os”.

Formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, krævede prompte, at Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, satte næstformanden på plads. Og nu trækker Nick Hækkerup selv i land.

– Det har ikke været min hensigt at fornærme hverken Dansk Folkeparti eller Pia Kjærsgaard. Og det er ikke mig, der har sagt, at Dansk Folkeparti er et antimuslimsk parti. Det er faktisk Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, der har gjort sig til talsmand for den udtalelse. Det kan godt være, at det gik lidt hurtigt, da jeg udtalte mig, og det beklager jeg, siger Nick Hækkerup.

Ritzau: Så det er en undskyldning?

– Det er det, jeg har at sige.

Vi kan altså konkludere, at Nick Hækkerup mener, at muhamedanere er sorte. Det vil sikkert more medie-darlingen – den dømte narko-handler, Reino Arild Pedersen, alias stenings-mullabadulla Abdul Wahid.

Desuden kan det give overvejelser i retning af, om det mon ikke i virkeligheden er Hækkerup som er racist, da han jævnstiller fascistiske ideologier med tilhængernes hudfarve. Man skulle tro, at manden aldrig havde fået en højere uddannelse, som sætter ham i stand til at skelne mellem race og ideologi. Kan man stemme på sådan en person?