Husk at afmelde licensen til nytår!

Vi SKAL med djævelens vold og magt tvinges til at betale til Danmarks Socialistiske Radio – den såkaldt “borgerlige” regering gennemfører nu i samarbejde med oppositionen en tvangsafgift over skattebilletten, som skal financiere den massive hjernevask, som TV-seerne udsættes for.

Jeg har selv fravalgt TV (og radio, for den sags skyld), og har klaret mig glimrende uden den venstreorienterede/radikale bias i nyhedsudsendelserne, “Vild med dans”, “Y-factor”, “Frustrated Housewives” og hvad de ellers tømmer folks hjerner med. Kan klart anbefales.

Og jeg nægter at betale så meget som en bøjet femøre for at have en PC (nu sidder jeg jo altså også altid og blogger på det lokale bibliotek 😀 ), bare fordi Danmarks Halal-Radio tilfældigvis har en amatøragtig hjemmeside uden båndbredde, og de ikke kan finde ud af at lave tv-programmerne tilgængelige mod betaling på samme måde som TV2 Sputnik, og de lige skal have for fire milloner kroner tysk aktivist-“kunst”. Det næste bliver vel, at man skal betale til DDR for at eje en fastnet-telefon.

Boycot tvangsafgiften til DR – husk at melde fra!

Via 180Grader

Allerede fra årsskiftet vil alle blive tilmeldt licensen, medmindre de aktivt melder sig fra.
Regeringen og oppositionen er tæt på en aftale om, hvordan man får flere danskere til at betale til DR’s skrantende økonomi. Fra årsskiftet skal hver husstand aktivt melde fra, hvis der ikke skal betales licens. Ellers vil licensen automatisk blive opkrævet fra husstanden. Det skriver dr.dk.
Ved en framelding skal borgeren eller virksomheden på tro og love erklære, at man ikke har hverken fjernsyn, radio, mobiltelefon eller internetforbindelse.

Millioner til DR
Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen er glad for ordningen, fordi den ikke omfatter licensstigninger.
“På den her måde lader vi nu dem betale, som i forvejen skal betale,” siger han til dr.dk.Han vurderer, at ordningen vil indbringe et sted mellem 100 og 160 mio. kr. om året

En strandet – dinosaur?

Tilskud, saltvandsindsprøjtninger og kunstigt åndedræt – DR har det ikke så godt for tiden. Måske er en del af forklaringen, at flere og flere danskere vælger DR fra i protest mod den politiske ensretning, der brager ud af husalteret aften efter aften (det er frækt at tvinge folk til at betale for at blive hjernevasket), måske er en del, at danskerne er sure over at skulle betale for at eje en PC med Internetadgang, fordi DR vistnok har en hjemmeside. Se så at få privatiseret skidtet – det kan kun gå for langsomt.

“DR ligger og gisper som en strandet hval,” siger dramachef Ingolf Gabold, som vil have, at danskerne skal betale til mediemastodontens skrantende økonomi. Kravet afvises af kulturminister Brian Mikkelsen (K), der mener, at DR har fået tilført penge nok.

“Der er ikke andre, der har fået lov at lide den hungersnød, vi lider nu. DR ligger og gisper som en strandet hval. Og hvis der ikke snart kommer nogen med en stor kæde og en kran og trækker os ud på vandet igen, så bliver det en katastrofe for public service i Danmark. Seerne og lytterne kan ikke mærke besparelserne i DR massivt endnu. Men det kan jeg love dig, at de kan i løbet af foråret – i hele DR,” siger Ingolf Gabold til Politiken.

Og? Mon ikke vi kan undvære jeres mikrofonholderi, manipulerende nyhedsformidling, evindelige genudsendelser og fordummende rygklapper-programmer?

“Jeg skal fandeme da ikke løbe fra, at vi har et projekt, der kostede 1,4 milliarder mere, end det burde. Men jeg er ikke i tvivl om, at DR i Ørestad var underbudgetteret fra starten. Og det er der da nogle politikere, der har vidst. Det er helt indlysende. Mange politikere syntes, at det var fedt, at DR var lokomotiv for byggeri i Ørestaden. Der er et politisk medansvar, man ikke bare kan løbe fra,” siger Ingolf Gabold om byggeriet, der blev vedtaget under Nyrup-regeringen.

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) afviser kravet om en økonomisk saltvandsindsprøjtning til DR. Danskerne betaler allerede nok i licens, siger han. “Lad mig indledningsvis gøre opmærksom på, at DR får over 3 milliarder om året gennem et licenssystem, der pålægger danskerne at betale et af verdens højeste – hvis ikke dén højeste – licens,” skriver Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Aktiv dødshjælp er jo forbudt her i landet, men hvad med et par elektrochok i stedet for en saltvandsindsprøjtning?

Kulturministeren fremhæver også medielicensen, som ifølge ham har givet DR et økonomisk løft i 100 mio. kr. fra 2006 til 2007 i faste priser.

Det var jo iøvrigt Brian Mikkelsen selv (som sandsynligvis har et niveau på PC som netop sætter ham i stand til at betjene de vigtigste funktioner i “Word”), som fik den “medielicens” trukket ned over hovedet på os. Jeg kan for min død ikke se, hvorfor Danmarks Radio skal profitere på, at Internet eksisterer – løsningen ligger snublende nær; de kunne lave betalings-site som f. eks. TV2 Sputnik, men det vil jo betyde, at DR må konkurrere på normale markedsvilkår, og derfor ikke får snabelen så dybt ned i vores håndtasker og tegnebøger.

Via 180Grader