Måske på Amager?

xxx

Kurt Thorsens og Finn Bach's våde drøm

Danmarks næsten 180.000 muslimer kan godt begynde at glæde sig. Indenfor et år starter opførelsen af Kurt Thorsens gigantmoske på Amager, og dermed får muslimerne for første gang en moske, der i størrelse og indretning, svarer til de flotteste moskeer, som næsten kun findes i muslimske lande.
Og som dermed også kan matche de flotteste danske nyere kirkebygninger.

Og så skidt med, at der ikke må bygges kirker, klostre eller buddhistiske templer i de muhamedanske lande.


Byggeriet af en kæmpemoske kommer ikke uden modstand. Ved en afstemning på nationen! var 60 procent ud af 3500 direkte imod.

Tegning fra den sidste besættelse


Allerede 115 moskeer
Det er ellers ikke fordi Danmark ikke allerede er velforsynet med moskeer. Der er hele 115 moskeer i Danmark, de fleste beliggende i beskedne lokaler og baggårde, ofte så ydmygt placeret, at man udefra sjældent kan genkende, at der tale om moske.


Tordnende flertal imod: Vi vil ikke have det monstrum – nationen! nærmest koger over i en stærk følelsesladet debat med flere hundrede skarpe modstridende synspunkter.


Sukkersabotage.

Der har været snakket meget om at der har været udøvet sukkersabotage på tyske bunkere. Det skulle være sket ved at man hældte sukker i betonen. Bunkeren skulle så ikke kunne hærde ordentligt, og ville styrte sammen som et korthus når støbeforskallingen blev fjernet.

Grunden til at man kunne forøve sabotage med sukker er, at sukkeret forlængede hærdningen af betonen. Men fagkundskaben har senere bevist at der skal bruges 528 kg. sukker til en bunker type R622 for at gøre permanent skade. Det er beregnet på 0,2% sukker pr. 400 kg. cement. En bunker type R622 består af 660 m3 beton og der går ca. 400 kg cement pr. m3 færdigblandet beton. En m3 færdigblandet beton vejer omkring 2300 kg. Det vil sige, at medmindre at man kunne stjæle de 528 kg. sukker, skulle 528 arbejdere i fællesskab planlægge og indsmugle hele deres månedsration af sukker, og derpå uset få hældt deres portion i blandemaskinerne.

Der blev dog fortaget enkelte forsøg på at forsinke og eventuelt ødelægge arbejdet med bunkerne. I adskillige tilfælde forsvandt håndværktøj på mystisk vis under støbearbejdet – oftest under adskillige m3 beton! Et andet eksempel, var den form for sabotage der blev udøvet blandt andet på Museums Bunkeren nr. 23.

Kalksten suger fugt til sig, og når vandet senere fryser til is – og dermed udvider sig – bliver stenen sprængt i stumper og stykker. Kalksten er derfor ikke særligt velegnet til at bruge i betonstøbninger i alt for store mængder. Facaden af en bunker kan – hvis der er for mange kalksten i blandingen – komme til at se ud som om at den er blevet beskudt med et kraftigt maskingevær. Dette kunne ske selv efter en let nattefrost.

Man passede derfor meget på, at det grus der blev brugt til støbningerne ikke indeholdt for mange kalksten. En kreativ sjæl har dog ved Museumsbunkeren hældt en betonblanding ned omkring et af de rør der sidder på facaden. Betonblandingen var støbt med ene kalksten, og det er næppe et tilfælde. I dag er hele dette hjørne faldet af. Museumsbunkeren blev bygget i forsommeren 1943, og ”sabotagen” ville derfor ikke blive opdaget før nattefrosten satte ind til efteråret. Og på dette tidspunkt var den formastelige over alle bjerge.

Reklamer

For lige at standse en misforståelse

Om Reino Pedersen (jeg har ondt af hans forældre):

Han går ikke ind for stening!

Men ingen JOURNALISTER har kunnet få ham til at sige, at han tager afstand fra stening, selv om de har prøvet! Han klappede i som en (m)usling!!!

Ha-looo! Ved I hvad Taqiyya er?!?

Eller kan man ikke se skoven for bare træer????

Må vi se beviser for dine påstande, Carsten Kofoed?

Den mildest talt skingre og uvederhæftige Carsten Kofoed, som driver noget, han kalder “Frit Irak Blog” (som belejligt nok ikke kan kommenteres), påstår nu, at han har beviser for, at det skam ikke var Ba’ath-regeringen i Baghdad, som gassede kurderne i Halabja og flere andre steder.

Det kunne da være interessant at blive delagtiggjort i de sande forhold, så hvis Carsten, som iøvrigt fryder sig, når danske soldater mister livet, det måtte være sig ved vådeskud eller vejsidebomber (skadefryden lyste ud af hans omtale af den seneste vådeskudsulykke i Afghanistan), kunne fremlægge de faktiske beviser for den måbende blogsfære, blev jeg jo nok nødt til at revidere mine synspunkter.

Problemet er bare, at det kan Carsten Kofoed ikke – hans hjerne er tilsyneladende slået fra, bortset fra reptil-delen, som styrer pavlovske reflekser og diverse ringmusklers funktioner.

Det amerikansk-iransk støttede marionetstyre (Hvad for noget??? AL) i Bagdad har erklæret, at Ali Hassan Al-Majid, fætter til Iraks henrettede præsident Saddam Hussein, snart hænges for blandt andet giftgasangrebet mod den irakiske by Halabja i marts 1988. Men Saddam Husseins regering gassede ikke sit eget folk.

Stephen Pelletiere, der som CIA’s politiske senioranalytiker under Irak-Iran-krigen har haft adgang til klassificeret materiale fra denne periode, konkluderede i New York Times den 31. januar 2003, at giftgasangrebet mod Halabja var et slag i den irakisk-iranske krig, hvor de kurdiske partier i det nuværende irakiske marionetstyre i øvrigt også var på Irans side, og at den klassificerede rapport, som USA’s militære efterretningstjeneste efterfølgende lavede, konstaterede, at såvel Irak som Iran havde brugt giftgas i Halabja, men at ligene indikerede, at en cyanid-baseret gas, som Iran var kendt for at anvende, var dødsårsagen.

Faktaresistens? Jamonikke. Carten Kofoed har ret i én ting, nemlig at angrebet med giftgas skete under krigen mellem Iran og Iraq i 1988.

Stephen Pelletiere er en notorisk venstreorienteret Bush-hader, som vil gribe til hvad som helst for at diskreditere indsatsen i Iraq. Det Kofoed her har gang i, svarer til at tage Arla’s bestyrelse, Uffe Ellemann-Jensen, Marianne Jelved, Georg Metz, Arne Melchior og Klaus Rifbjerg som sandhedsvidner i forhold til muhammedkrisen.

Man får ikke blister af cyanid-baseret gas, det gør man derimod af sennepsgas. Undskyld jeg ikke linker til fantastens blog, men der må være grænser.

Fakta (læs mere via næstfølgende link):

Iraq was responsible for the gas attack, which occurred during the Iran-Iraq War. The war between Iran and Iraq was in its eighth year when, on March 16 and March 17, 1988, Iraq dropped poison gas on the Kurdish city of Halabja, then occupied by many Kurdish civilians (predominantly women and children).

The poison gas attack on the Iraqi town of Halabja, which was defined as an act of genocide by Human Rights Watch, was the largest-scale chemical weapons (CW) attack against a civilian population in modern times. It began early in the evening of March 16, when a group of eight aircraft began dropping chemical bombs, and the chemical bombardment continued all night. The Halabja attack involved multiple chemical agents, including mustard gas, and the nerve agents sarin, tabun and VX. Some sources have also pointed to the blood agenthydrogen cyanide.

A survivor described the attack: “I got some gas in my eyes and had trouble breathing. You always wanted to vomit and when you did, the vomit was green.” He said he passed “hundreds” of dead bodies. Those around him died in a number of ways, suggesting a combination of toxic chemicals. Some “just dropped dead” while others “died of laughing.” Still others took a few minutes to die, first “burning and blistering” or coughing up green vomit.

Carsten Kofoed er en løgner og landsforræder, og Karl Marx, Osama bin Ladin og Saddam Hussein er hans profeter.