En radikal mærkesag

Så længe partiet De Radikale har eksisteret, har det haft fire mærkesager:

  1. Afskaf Kongehuset
  2. Afskaf militæret
  3. Afskaf kirken
  4. Afskaf Danmark

Under besættelsen var de radikale kollaboratører med tyskerne. Under den kolde krig med russerne. I dag er de bonkammerater med islamisterne.

Berlingske:

Dronning Margrethe og prinserne er overflødige. I stedet skal der indsættes en præsident i Danmark. Det mener en radikal fraktion med landsformanden for de Radikale, Søren Bald i spidsen. R-leder Margrethe Vestager er imod, da kongehuset virker.

En række fremtrædende medlemmer af de Radikales hovedbestyrelse er klar til at afskaffe kongehuset.

»Hvis man alligevel laver en forfatningsændring. Så mener jeg, at det er rigtigt at satse på, at alle embeder er folkevalgte,« siger landsformand, Søren Bald. Han bakker op om det kontroversielle forslag om at afskaffe Dronning Margrethe og co., som vil blive fremsat på denne weekends landsmøde hos de Radikale.

Det samme gør næstformanden i hovedbestyrelsen, Zenia Stampe, medlem af hovedbestyrelsen, Camilla Hersom.

Og Søren Bald har allerede en afløser for Margrethe klar: »Det ville være naturligt at vælge en præsident i stedet for,« siger han.

Nåååhhh… :-)

Ekstra Bladet

Alt imens spænede den snart tre år gamle prins Christian rundt på pladsen og spillede bold, og han var ifølge The Australian noget af en udfordring for både sine forældre og barnepiger.

Der kom dog ro på den lille prins, da han søgte tilflugt på farmands arm.

Han tror, der er hajer dernede, fortalte kronprinsesse Mary til journalisterne med henvisning til det lille springvand.

Romantik i efterårskulden!

love_hearts.jpgHofmarskallatet meddeler, at H.K.H. Prins Joachim og frk. Marie Cavallier skal giftes den 24. maj 2008. Vielsen forrettes af biskop Erik Norman Svendsen i Møgeltønder Kirke.

Efter vielsen vil der være privat bryllupsfest på Schackenborg Slot. ”Der bliver tale om et eftermiddagsbryllup,” siger Kirsten Baltzer Kahr fra Hofmarskallatet til jp.dk.

Brylluppet mellem Joachim og Marie Cavallier finder i øvrigt sted på Dronning Ingrids bryllupsdag. Prins Joachim var nede på knæ, da han friede denne sommer under en ferie i Tyrkiet. Det afslørede de glade nyforlovede, da forlovelsen blev deklareret på et pressemøde på Amalienborg den 3. oktober.

Iiiih – det er jo lige så man smelter! – og sikke hun ligner Mary – og Prinsen er sådan en flot, ung mand! 😀