Man skulle have været palæstinenser-leder

PSM er ganske utroligt naiv, hvis han tror, at Hamas-gribbene holder kløerne fra de penge.

JP:

Der følger klare betingelser med, når udenrigsminister Per Stig Møller (K) i dag bebuder 103 millioner ekstra støttekroner til genopbygning af det bombehærgede Gaza.

Pengene må nemlig under ingen omstændigheder gå til Hamas-bevægelsen, der kontrollerer Gaza-striben.

– Vi giver et beløb, som virkelig kan bruges, men det er afgørende, at man finder nogen, der kan bruge pengene. Det vil vi lægge meget vægt på. Vi kommer ikke til at give penge til Hamas, siger Per Stig Møller.

EU spytter også i kassen, og Hillary har lige lovet dem 800 [UPDATE: 900] millioner US$. Så har de penge at købe våben for igen. Utroligt. Amerikanerne aner ikke en bønne om europæiske forhold, det må være derfor, de tænder bål i vores baghave.

Så er Mrs. Clinton i gang

– men med hvad? Hun vil forære Hamas en meget stor pose penge.

Amerikanerne har et fuldstændig naivt forhold til islam. Specielt amerikanske, democrat-overklassegimper. Og hvis disse får magt, tror de, at udenrigspolitik er en dame-sammenkomst i baghaven med te og småkager, hvor man formidler penge til værdigt trængende, mens man retter på hatte-creationen.

Kimpo – det må være specifikt din afdeling. 😐

USA vil genopbygge Gaza for milliarder
USA planlægger at give 900 millioner dollar til genopbygningen af Gaza. Pengene skal kanaliseres gennem FN.

FN’s ambulancer kører rundt med våben for Hamas. De landes ledere lyver, så stærkt en hest kan rende. UNHCR er domineret af islamiske og fascistoide diktaturstater.

Pengene skal administreres gennem FN og andre organisationer. De vil ikke blive distribueret via den militante gruppe Hamas, der kontrollerer Gaza, slår embedsmanden fast.

Skal vi vædde, embedsmand? Det ensete USA opnår er en belastning af gode, american tax payers samt, at Hamas kan afslutte sin hudna (ara: هدنة) lang tid, før de ellers kunne.

Hvis denne fastslående embedsmand får ret, vil Hamas selvfølgelig (mozartvioliner.mp3) begynde at bygge veje, vand- og elektricitetsværker, opdyrke jorden og sende børnene i rigtige skoler, hvor de lærer de grundlæggende færdigheder (sprog, regning, matematik, historie, biologi o.s.v.), og så skal I bare se ørkenen blomstre…

USA’s nye udenrigsminister, Hillary Clinton, vil annoncere beslutningen, når hun i næste uge deltager i et møde i Egypten, hvor genopbygningen af Gaza skal diskuteres.

Æsler eller elefanter?

Nu har vores allesammens kære nyhedsmedier gennem måneder fodret os med, at amerikanernes valg står mellem Hilarious eller Osbama. Så det kan jo godt være, at det viser sig – ENDNU EN GANG – at være ønsketænkningens ånder, der er MSM’s væsentligste inspirationskilde. Se bare her (læs det hele):

Demokraterne har et problem, fordi McCain fremstår som en langt stærkere og mere troværdig leder i sikkerhedspolitiske spørgsmål end Clinton og Obama. McCain er en højt dekoreret krigsveteran, som har været aktivt involveret i amerikansk sikkerhedspolitik i 50 år, heraf 21 år som senator. Obamas sikkerhedspolitiske erfaring er begrænset til tre år som senator, og Clinton har nu haft syv år som senator.

Og historien viser, at Demokraterne taber, når de er svage i sikkerhedspolitikken.

Siden ungdomsoprørerne myldrede ind i partiet i 1968, er det gået støt tilbage for Demokraterne, som kun har vundet tre ud af de sidste ti præsidentvalg. Til sammenligning vandt Demokraterne syv af de ti præsidentvalg mellem 1928 og 1968. Tilbagegangen har en klar sammenhæng med 68’ernes bløde sikkerhedspolitik, som ligger betydeligt til venstre for den amerikanske befolkning.
Ungdomsoprørernes udtalte modstand mod Vietnamkrigen og gadeoptøjer under Demokraternes partikonvent i Chicago underminerede

(KLIK->) Hubert Humphreys (<- KLIK)

valgkamp mod Richard Nixon i 1968. Da Demokraterne nominerede den stærkt venstreorienterede krigsmodstander George McGovern i 1972, vandt Nixon i 49 af de 50 delstater i USA.

Og så kan det jo nok undre, at man så ensidigt har fokuseret på de socialistiske (Democrats) præsidentkandidater – man skal lede længe i danske main stream medier for at se de republikanske kandidater nævnt. Hvorfor mon?