Feriepenge

Jeg har altid haft samme synspunkt som nedenstående læserbrevs-skribent.

Samtidig har jeg undret mig såre over den ekstra-skat, som kaldes “arbejdsmarkeds-bidrag” (AMBI), samt “Lønmodtagernes Dyrtidsfond”. Hvad sker der med de penge? Må vi gerne selv få lov at bestemme over de kroner, vi møjsommeligt skraber sammen?

Ikke hvis det står til angiveligt liberale personager som Claus Hjort-Frederiksen, som aldrig selv har været på det virkelige arbejdsmarked, men som ikke desto mindre, som en veldresseret apparatnik, teoretiserer på alle medborgeres vegne fra sit elfenbenstårns afsondrethed:

Der Arbeitmachtfrei-minister

KONSTRUKTIONEN omkring feriepenge har altid været mig en kilde til stor undren. Man følger ukritisk en model, hvor lønmodtageren skal optjene penge i et kalenderår for senere at kunne holde ferie for det optjente i en periode, som ikke engang går fra januar-december, men derimod maj-april. Hvorfor kan man ikke bare få udbetalt almindelig månedsløn i den periode, hvor man holder ferie? Forklaring udbedes.

I JP 8/6 skriver beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, at principperne i den danske ferielov hviler på et bredt flertal i Folketinget og har opbakning fra arbejdsmarkedets parter. Det kan meget vel være i overensstemmelse med sandheden.

Men han undlader at beskrive, hvilke principper der er tale om. Hvad er det for principper, hvis fordele tilsyneladende er så mangfoldige, at man er villig til at acceptere den ekstra administration med kalenderår/ferieår, den evigt tilbagevendende problematik med uafhentede feriepenge samt det tvivlsomme i, at nogle penge aldrig når deres retmæssige ejere, nemlig dem, som har tjent dem?