Kommunister fik bøllebank

– af det tyrkiske politi. Glæd jer, danske venstrefløj, til I har sørget for at få listet islam ind af bagdøren og inviteret Tyrkiet med i EU – hvis man altså kan glæde sig til at få halsen skåret over og pakket kvinderne ind fra top til tå. Men bare rolig, halal-hipper – Tyrkiet KOMMER med i EU, om ikke andet så via Euromediterran-projektet, som vi helst ikke må vide noget om. Tys – shhh!!! Og det gør vi også, så du kan lige så godt lære at sige “bismillah” med det samme.

I SKÆRENDE KONTRAST til en lovændring, som skal sikre fri tale i Tyrkiet, slog regeringen den 1. maj med knipler, tåregas og vandkanoner ned på de traditionelle demonstrationer i Istanbul.

Ikke fordi der var uro eller optøjer, men alene for at sikre sig mod mulige provokationer. Arbejdere og parlamentsmedlemmer blev udsat for vold. Det samme gjorde journalister, som forsøgte at udføre deres arbejde.

Det var statsterror og en understregning af regeringens svaghed, kommenterede formanden for de progressive journalisters forbund, og han tilføjede, at regeringen ved at opføre sig som tyran legitimerer oprør mod staten.

EU har længe haft et særdeles anstrengt forhold til optagelse af Tyrkiet. Det er især en række love, som begrænser ytringsfriheden i Tyrkiet, der har kompliceret forhandlingerne. Som betingelse for videre forhandlinger har EU’s udvidelseskommissær, finnen Olli Rehn, meddelt, at Tyrkiets ambitioner om at blive medlem vil være lig nul, hvis ikke disse love bliver ændret eller fjernet.

Den kontroversielle paragraf 301 fastslår, at det er en strafbar forbrydelse at fornærme ”tyrkiskhed”, og at straffen kan være op til tre års fængsel.

Var der nogen, som pippede “racisme”? Hovedet på Tyrkiets største avis, Hürriet, er for resten komponeret af et billede af Kemal Atatürk omkranset af ordene “Tyrkiet for tyrkerne!” Men det er jo helt i orden – så længe de er tyrker, for forestil jer en dansk avis med Hendes Majestæts kontrafej omkranset af ordene “Danmark for danskerne!”

Med baggrund i denne paragraf er 745 tyrkere siden 2003 blevet dømt, og de bedst kendte eksempler er retsforfølgelsen af forfatteren og nobelprismodtageren Orhan Pamuk og journalisten Hrant Dink. Anklagerne mod Pamuk blev senere frafaldet ved en tyrkisk ret. Dink blev myrdet af en nationalistisk (???! Allahu Akbar?) teenager.

Læs resten