Storhyklende fagforeninger

- og Huggenberger får...?????

Man kan altid score billige points hos husarerne på venstrefløjen ved at hænge borgerlige politikere ud. Men som man ser, er der ikke altid hold i præciseringen af alle faktorer i regnestykket. En, som har siddet hele sit liv som pamper og blevet federe og federe på arbejdernes bekostning, kan sgi ikke tillade sig at lave hysteriske scener for åbent tæppe på grund af kold, klingende cash. Men hun gør det alligevel.

Hvis interesser tjener fagforeningerne, når det kommer til stykket?

Tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger kunne ikke bevare fatningen, da hun i Københavns Byret skulle beskrive forløbet op til bruddet med LO på et slagsmål om en gylden millionpension.

Retsformanden afbrød afhøringen af Tine Aurvig-Huggenberger og beordrede fem minutters pause, netop som Aurvig-Huggenberger under vidneansvar var ved at forklarede om et skelsættende møde i LO’s forbundshus kort tid efter nederlaget i formandsopgøret mod Harald Børsting.

Under mødet med LO’s sekretariatschef Finn Larsen sagde Aurvig-Huggenberger angiveligt nej tak til et tilbud om at få en million kroner til at sætte ind på en pensionsordning efter eget ønske mod til gengæld at droppe sit krav om en gylden tilsagnspension.

Tilsagnspensionen ville sikre hende to tredjedele af en LO-næstformands løn resten af livet, fra hun fylder 62 om femten år.

Jubel hos Politiken-segmentet

Hvis man har en brækspand ved hånden, kan man driste sig til at læse denne artikel, forfattet af Torben Møller Hansen og Hans Lassen – en smøre, som vel ikke kan finde andet sted at udtrykke sig end i Rune Engelbreth’s avis.

Drop sortsynet – integrationen er en kæmpe succes

Lidt om forfatterne :

Torben Møller Hansen er direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder for at få arbejdspladser til at ansætte flere nydanskere (= islamtroende).

Hans Lassen er integrationskonsulent i firmaet Sisyfos og forfatter til bogen ’Den anden virkelighed – tanker og tal om integration i Danmark’.

Et eksempel fra artiklen:

Hvor sandsynligheden for, at en 21-årig tyrkisk efterkommerdreng med svage familiemæssige ressourcer var i gang med en uddannelse, i 1997 var på 19 procent, er den i dag på 37 procent. Hvorimod sandsynligheden for, at en dansk 21-årig dreng med den samme familiemæssige baggrund er i gang med en uddannelse, ikke har ændret sig. Den var 25 procent i 1997, og den er 25 procent i dag!

Og videre hedder det:

Tænk engang over, hvor vi havde været uden disse forandringer, så havde integrationen været forfejlet. Tallene taler deres tydelige sprog.

Integrationsindsatsen i Danmark har været en succes. Der er masser af ting at fejre, vi er på rette vej. Og alligevel taler I iøjnefaldende ofte om en fiasko – hvorfor? Vi forstår det ikke!

Det er sørme godt at integrationen er sådan en stor succes – jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville have set ud, hvis den var mislykkedes. D’hrr må jo have huller i suppen, eller også ser de en personlig profit i at oversvømme vores land med Ali’er og Hassan’er.

😦