Claus Hjort’s idéelle jobsøgere

Claus Hjort Frederiksen’s iskolde kræmmerhjerne må fryde sig over disse jobsøgende, som tydeligvis står til rådighed for arbejdsmarkedet og udviser efterstræbelsesværdig omstillingsparathed, fleksibilitet, energi og initiativ i jobsøgningsprocessen (hov- jeg glemte at nævne kreativitet), under hvilken de iøvrigt som sidegevinst skaber beskæftigelse indenfor offentlige servicefag, som politi og kirurger:

Det var natten til mandag, at de tre polske mænd blev mishandlet i en fabriksbygning i Espergærde. De har boet på stedet, mens de har arbejdet som bygningsarbejdere for et tømrerfirma her i landet.

Det var tilsyneladende en gruppe landsmænd, der kastede sig over dem, og efterforskerne prøver nu at fastlægge deres identitet.

– Noget kunne tyde på, at motivet har været brødnid i forhold til at få noget arbejde, siger vicepolitiinspektør Flemming Poulsen.

Uhyre prisværdigt motiv. Politiken har mere om disse desperat arbejdssøgende her.

»Ham, der er mest skadet […] ligger med alle fire stænger i gips […]«,  siger Flemming Poulsen.

Noget mere effektivt end ChekJobNet, må man sige.

Feriepenge

Jeg har altid haft samme synspunkt som nedenstående læserbrevs-skribent.

Samtidig har jeg undret mig såre over den ekstra-skat, som kaldes “arbejdsmarkeds-bidrag” (AMBI), samt “Lønmodtagernes Dyrtidsfond”. Hvad sker der med de penge? Må vi gerne selv få lov at bestemme over de kroner, vi møjsommeligt skraber sammen?

Ikke hvis det står til angiveligt liberale personager som Claus Hjort-Frederiksen, som aldrig selv har været på det virkelige arbejdsmarked, men som ikke desto mindre, som en veldresseret apparatnik, teoretiserer på alle medborgeres vegne fra sit elfenbenstårns afsondrethed:

Der Arbeitmachtfrei-minister

KONSTRUKTIONEN omkring feriepenge har altid været mig en kilde til stor undren. Man følger ukritisk en model, hvor lønmodtageren skal optjene penge i et kalenderår for senere at kunne holde ferie for det optjente i en periode, som ikke engang går fra januar-december, men derimod maj-april. Hvorfor kan man ikke bare få udbetalt almindelig månedsløn i den periode, hvor man holder ferie? Forklaring udbedes.

I JP 8/6 skriver beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, at principperne i den danske ferielov hviler på et bredt flertal i Folketinget og har opbakning fra arbejdsmarkedets parter. Det kan meget vel være i overensstemmelse med sandheden.

Men han undlader at beskrive, hvilke principper der er tale om. Hvad er det for principper, hvis fordele tilsyneladende er så mangfoldige, at man er villig til at acceptere den ekstra administration med kalenderår/ferieår, den evigt tilbagevendende problematik med uafhentede feriepenge samt det tvivlsomme i, at nogle penge aldrig når deres retmæssige ejere, nemlig dem, som har tjent dem?