Nogen mener, at jorden går under på onsdag

– nu må vi jo se… 🙂

Fra EB:

Dybt under Jurabjergene har forskere fra 85 lande skabt et 27 km langt kredsløb, der skal forsøge at genskabe de allerførste brøkdele af et sekund efter Big Bang.

Det er det europæiske partikelfysiklaboratorium CERN i Genève, der står bag verdens dyreste og mest ambitiøse civile forskningsprojekt nogensinde – 40 mia. kroner, har maskinen kostet.

Det vil forhåbentligt løse mange af universitets længst bevarede hemmeligheder.

Det skal ske ved, at to protonstrømme bliver sendt af sted med 99,9999991 procent af lysets hastighed. Det vil ifølge den britiske avis The Times få dem til at nå den 27 km ring rundt ikke færre end 11.245 gange – på et sekund.

Det sker på onsdag, når to årtiers forskningsarbejde skal stå sin prøve

Frygt for jordens undergang – på onsdag
Men ikke alle er lige begejstrede.

De to partikelstrømme skal nemlig efter planen kollidere fire gange undervejs, hvorefter minutiøse partikelfragmenter – der måske aldrig tidligere har eksisteret på Jorden – skal måles og vejes af gigantiske detektorer inde i kredsløbet.

Flere frygter, at forsøget vil skabe et sort hul, der vil kunne rive planeten Jorden i stykker. Kritikere – bl.a. en tysk kemiprofessor – har forsøgt ad rettens vej at få forsøget bremset. Men så sent som 29. august afviste Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg at standse forsøget.

I dag kom så en rapport, der frikender CERN’s forsøg for de påståede farer, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jorden udsættes i forvejen for lignende kollisioner, når planetens møder højenergi stråler i rummet, lyder det i rapporten.

Den er skrevet af fem fysikere – fra CERN.