Sådan anskaffer du dig et skydevåben – legalt!

Tak til Carsten Agger og Rune Engelbreth!

REL

UPDATE Feb. 2010: REL og konsorter lugter åbenbart retssal og  forsøger nu at hale torsk i land. Efter at artiklen i  flere år har stået uændret, har de tilføjet følgende disclaimer, som kun kan skyldes, at de er ved at blive bekymrede:

Overskriften er alene BLIKFANG! Døm ikke en bog på coveret, og læs en hel artikel, hvis du vil forstå overskriften. Da hærskarerer af højreekstremister imidlertid igen og igen insisterer at indlæse pointer i denne artikel, som ikke eksisterer, skal det allerede indledningsvist understreges, at overskriften alene er BLIKFANG for at henlede opmærksomheden på, hvordan den yderste højrefløj i 1990’erne eskalerede kampen mod indvandringen i Danmark: Læs mere om baggrunden her:

INGEN OPFORDRES SELVFØLGELIG TIL AT BEVÆBNE SIG

Det er ellers præcis hvad I, REL og Agger, har gjort, lige siden I gjorde artiklen tilgængelig. Og så angiver i “den yderste højrefløj” som årsag.

Hyklere! Hvem er “den yderste højrefjøj”? Mig? Hodja? Kim Møller? Kurt Westergaard (som om nogen kunne have brug for en automatriffel)? Pim Fortuyn? Theo van Gogh? Lars Hedegaard? Pia Kjærsgaard? Den danske Regering?

Det er jo os, som bliver hovedsagelig overfaldet af de antifascistiske fascister og de rettroende fra Fredens Religion®?

Eller drejer det sig om Strap-Jonny fra Greve eller White Pride og hvad de nu hedder, som intet har at gøre med borgerlig politik?

Sådan så siden ud i sep. 2007 og aug. 2008, da indlægget blev skrevet.

Sådan gør du:

1) Meld dig ind i en af politimesteren godkendt skytteforening under De Danske Skytteforeninger, Dansk Skytte Union eller Dansk Firmaidrætsforbund.

2) Kom regelmæssigt til skydning, overhold foreningsvedtægterne, opfør dig pænt, og udvis ikke iøjnefaldende “skydeglæde”.

3) Efter to års upåklageligt medlemskab kan foreningens formand på dine vegne ansøge politimesteren om våbentilladelse til f.eks. en pistol, der er omfattet af skydeprogrammet for den af de tre ovennævnte hovedorganisationer, som skytteforeningen henhører under.

4) Hvis du er en blot relativt mønstergyldig borger, vil du i hovedreglen kunne få våbenpåtegning, dvs. tilladelse til at erhverve, besidde og opbevare f.eks. pistol og ammunition i to år ad gangen, så længe du forbliver medlem af en godkendt skytteforening og overholder gældende lov. Den pågældende våbentegning gælder kun ét specifikt skydevåben, som kan købes i en udvalgt våbenforretning.

Som man vil kunne forstå, beror tilladelsen i vid udstrækning på den lokale politimesters skøn, og i skytteforeninger er det da heller ikke ukendt, at visse politimestre er mere tilbøjelige til at give tilladelser end andre, hvorfor bopælskommunen kan være afgørende. Her må du altså forhøre dig nærmere i skytteforeningen. En ren straffeattest er selvfølgelig et afgørende skridt på vejen.

Thøgher og trykkefriheden

Uddrag fra tre glimrende læserbreve i dagens JP:

DER er så meget, chefredaktør Tøger Seidenfaden ikke forstår. Eller bevidst misforstår?

Ved Trykkefrihedsselskabets solidaritetsmøde for den svenske kunstner Lars Vilks 2/10 benyttede han således sin ytringsfrihed til et uhørt emotionelt ladet angreb på Trykkefrihedsselskabet og tre af de øvrige talere for synspunkter, de ikke har fremført i den aktuelle sag, men i anden sammenhæng.

Indlægget var blottet for logisk konsistens og intellektuel kraft. TS gør solidaritetsmødet til et spørgsmål om at støtte den elementære norm, at mennesker skal beskyttes, når de udsættes for trusler om vold.

Dette er en simpel og selvfølgelig politisag, som knap nok er et møde værd, og slet ikke mange ord.

Ordene reserveres heller ikke et forsvar for ytringsfriheden, hverken den ubetingede eller den »anvendt med ynde«, men bruges i stedet til at »dvæle lidt ved afskyeligheden i de synspunkter, der optræder i denne debat.« Dog ikke Lars Vilks’ tegning af Muhammed med hundekrop.

Link

Senest i [Seidenfadens] tale på et møde 2/10 arrangeret af Trykkefrihedsselskabet (gengivet i JP 5/10). Atter en gang slider han på det gamle Voltaire-citat om at tolerere andres ret til at mene, hvad de vil, selv om man finder deres synspunkter afskyelige. Hermed mener han at kunne dække over kortslutningen i følgende ræsonnement:

-Ytringsfriheden er en ”elementær norm”, og muslimske fundamentalister, der går til korporligt angreb på islam-kritikere, kan retsforfølges.

-Islam-kritikere som Lars Vilks, JP (og Salman Rushdie?) har dog ikke en moralsk ret til at kritisere, fordi de ved at kritisere »nasser på en elementær norm.«

Hermed ønsker Seidenfaden at ”argumentere” for, at man ikke tester ytringsfriheden i netop tilfældet islam, hvor det dog var indlysende at teste den, fordi kritik af islam ligefrem udløser dødstrusler.
Link

DET er som bekendt nærmest blevet en dødssynd at sætte spørgsmålstegn ved den evolutionsteoretiske tese, at vi alle nedstammer fra aberne.

Derfor vil jeg her kun meget forsigtigt gøre opmærksom på, at Politikens chefredaktør Tøger Seidenfadens optræden under Muhammed-krisen og senest hans optræden ved Trykkefrihedsselskabets møde (2/10) i Forfatterforeningens lokaler i København stiller meget store spørgsmål ved nutidens religiøse dyrkelse af udviklingslære, da i hvert fald Seidenfaden ikke synes at nedstamme fra aberne, men fra strudsen.

Ved mødet 2/10 stak Seidenfaden først hovedet i busken med en tale, der meget bekvemt gjorde ytringsfrihedens forsvar til en rent politimæssig opgave, som ikke vedkom ham, og derefter stak han af fra diskussionen.

Pinligt afslørende har det været at følge.

Link

Kultursociopaten Carsten Agger har selvfølgelig en helt anden indfaldsvinkel, helt i harmoni med Aggers egen satanistiske guru, Engelbreth og Thøgher:

Når skidt kommer til ære

Ret morsom læsning, taget i betragtning at hverken Agger, Engelbreth eller Thøgher når Lars Hedegaard til skosålernes overkant – og hvad var det nu med “tonen i debatten”?… 😀