Wonderful, wonderful Copenhagen

Ordet “Borgerrepræsentation” er en dårlig vittighed i landets hovedstad.

Kronik af Søren Pind i JP:

Bedetæpperne er alle vendt mod overborgmesterkontoret i København, og beslutningerne, der træffes, er komplet arbitrære, skriver Søren Pind.

Beskæftigelsesforslag til Politiet

Beskæftigelsesforslag til Politiet

De seneste år er der sket dramatiske ting i landets hovedstad. Volden og kriminaliteten er blevet forrået. Vi ser og hører næsten ugentligt om skudepisoder eller knivstikkerier.

Samtidig ser vi at bestemte grupperinger har taget magten på gadeplan. De autonome tog magten, da de ville – og ingen skred ind. Overborgmesteren endte med at besvare volden og hærværket ved at give efter for de unges krav og forære dem et ungdomshus.

I tilgift er der sket et skifte i hovedstaden – den tillid, der møjsommeligt, anført af tidligere overborgmeter Jens Kramer Mikkelsen, blev opbygget mellem potentielle og faktiske investorer og bystyret er borte. Helt borte. Flere og flere investorer vender byen ryggen og investerer i omegnskommunerne i stedet. Beslutningsgangen er blevet for politisk, bedetæpperne er alle vendt mod overborgmesterkontoret, og beslutningerne der træffes er komplet arbitrære.

De eklatante løftebrud om ”ingen slinger i valsen” og 5.000 boliger for 5.000 kr på fem år taler for sig selv. Pudsigt nok har man ikke hørt røster på rådhuset glæde sig over kollapset i ejendomsmarkedet, man skulle jo tro, det var hvad man havde efterspurgt?

Samtidig forsømmes ikke en lejlighed til at angribe og genere regeringen helt uagtet, hvad der er i hovedstadens interesse.

Læs det hele

Bondamerne ud af byen!

(- hvordan man vil lægge trykket i overskriften, vil jeg overlade til læserens egen diskretion). Via JP.

bondamven.jpg[Det betyder] tydeligvis ingenting, at man render fra sine aftaler. Som i tilfældet med det nye skuespilhus, hvor der forelå en klar aftale om etablering af parkeringspladser til de mange tilskuere i umiddelbar tilslutning til teatret. Det blæser vi da bare på, var meldingen for nylig fra Bondam. Præcis som da Københavns Kommune skulle indfri sin del af aftalen omkring Operaen. Bondams bud på en løsning var ikke en tunnel eller en bro, som ellers ville have været det logiske. Nej, han indsatte bare et par forkølede havnebåde. Lige siden har teatergæsterne kæmpet en fortvivlet kamp for at komme frem til den nye opera.
Seneste tåbelige Bondam-udspil gælder tre af hovedstadens vigtigste færdselsårer, brogaderne, i første omgang Nørrebrogade. De skal også være bilfri, hvis det står til borgmesteren og et flertal til venstre i Københavns Borgerrepræsentation.

Ja, det skal kradulme nok blive sjovt, men nu hvor Villy har solgt sin sportsvogn…

Forståeligt nok er de handlende stærkt bekymrede over, hvordan det skal gå med omsætningen, hvis forslaget bliver en realitet.

Formentlig lige så bekymrede er beboerne i de omkringliggende gader, der kan se frem til en masse ekstra biltrafik.
Den visionære løsning findes naturligvis et helt andet sted. Byen skal ikke være bilfri, men Bondam-fri. (og Ritt-fri, mange tusind tak!) Vil man gøre noget godt for byens trafik, skal man fjerne først Bondam og siden de eksisterende parkeringspladser i gaden, så cykelstierne og fortovene kan blive bredere, og der kan indrettes særlige busbaner.

Måske der endda kunne blive plads til et par vejtræer, hvis man tænkte lidt kreativt. Bilerne skal så til gengæld placeres i strategisk beliggende parkeringshuse i lokalområdet eller endnu bedre i parkeringskældre, sådan som det uden større held har været foreslået i årevis.