Den københavnske venstrefløj og islamisterne

– eller rettere Biedermann og Brandstifterne.

Venstrefløjen ved man, hvor man har. Det gør de bare ikke selv, for ateister bliver de første som ryger ad helvede til, når ummah’en bliver dominerende. Hvad er det dog for en selvudslettelseskraft, der driver disse mennesker?

København er tæt på at give grønt lys for moskébyggeri på dels Vibevej i Nordvestkvarteret, dels i forbindelse med opførelsen af bebyggelsen “Batteriet” langs Njalsgade på Amager.

På et møde torsdag aften i teknik- og miljøudvalget sagde et klart flertal bestående af partierne til venstre for midten ja til henholdsvis startredegørelsen for lokalplan “Faste Batteri II” og til et forslag til en lokalplan for Vibevej 25.

Planerne om moskébyggerierne har skabt en ophedet debat, hvor kritikerne blandt andet har hævdet, at moskéerne vil øge indflydelsen fra konservative muslimske miljøer i for eksempel Iran.

Men for teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) er der ingen tvivl om, at den muslimsk befolkning i København har ret til at bygge “rigtige” moskéer.

Reklamer