Besættelsen

Jeg fik et sindbillede af unge mennesker, som ville lave et show om både den venstre- og højreorienterede modstandsbevægelse mod nazismen under Den danske Besættelse, da jeg så overskriften.

Mindeside for BOPA, den kommunistiske gren af Modstandsbevægelsen

Men selvfølgelig er det ikke det.

Det er derimod anti-israelsk og pro-“palæstinensisk” propaganda, financieret af danske skatteydere.(morsomt nok med dhimmien Henrik Goldschmidt, som er jøde (hvorfor er det Seidenfaden’erne, Metz’erne, Melchior’ne og Goldschmidt’erne (for nu at tage dem i omvendt alfabetisk rækkefølge) et cetera, som er de mest islam-apologetiske? De burde da vide bedre), som frontfigur) og pro-“palæstinensisk” propaganda, financieret af danske skatteydere.

Under overskriften Breakdance mod besættelsenkan man læse følgende i den socialdemokratiske avis, Berlingske Tidende:

En dansk antropolog står i spidsen for et hiphop- projekt på den palæstinensiske vestbred, som skal give unge palæstinensere en stemme. Rap, tekstskrivning og breakdance giver de unge handlekraft og mulighed for »at få afløb for vrede og smerte på scenen«.

I spidsen for »Projekt Hip Hop Palæstina« står den danske projektmanager og antropolog Janne Andersen, der arbejder for Sabreen Association for Artistic Development i Østjerusalem.

»Det, der optager mig mest, er at give de unge en stemme, så de kan komme af med deres frustrationer. Hip hop er et værktøj,« siger 25-årige Janne Andersen.

»De unge føler sig generelt ekskluderet fra indflydelse på deres dagligdag og deres land. Projektet er en mulighed for at give dem en arena til at udtrykke deres bekymringer og ideer i.«

Det Danske Repræsentationskontor i Ramallah har støttet projektet med, der er et partnerskabsprojekt med det danske Middle East Peace Orchestra under Henrik Goldschmidt, med 700.000 kroner.

Den 25-årige “projektmager” , totalt ukendte og meget naive og godtroende antropolog kommer nok ikke til at flytte ret meget på situationen, så længe Hezbollah og Hamas er ved roret.

Hvor humanistisk det end måtte lyde – og være – ret skal være ret, kommer der ikke andet ud af det “projekt”, end at danske skatteydere kommer til at slippe 700.000 kroner – vi skal nok ikke forvente en break-dancende freds-brigade på de kanter.

Der er nok mere presserende problemstillinger af storpolitisk karakter, som ville være mere væsentlige og langsigtede at arbejde med (host), selv om de unge selvfølgelig hellere må danse end smide med sten (bare de så ikke gør begge dele).

Og at Berlingske pr. automatik udråber Israel til besættelsesmagt, viser hvilken tendens den avis har fået, siden Lisbeth Knudsen, damptromlen fra DR, satte sig tungt på hele Det berlingske Officin.

Berlingske Tidende – Det ny Aktuelt?

Man kan efterhånden ikke længere se, at Berlingske skulle forestille at være en borgerlig avis. Hvis det ikke havde været for “Groft Sagt”, ville jeg forlængst have købt min sidste Berlinger.

Først socialisten og DR-Gargantua’en Lisbeth Knudsen som chefredaktør, og nu David “Che var en helt” Trads ind som topleder. Desuden ser det ud til, at Nyhedsavisen, hvor Che Trads var chefredaktør, er ved at lukke og slukke – de har netop fyret 40 journalister.

Når man læser Nyhedsavisens blog-indlæg, ser avisens hedengang dog ikke ud til at være et større tab for dansk medieverden, men det er selvfølgelig synd for de mange som bliver arbejdsløse.

Nyhedsavisens chefredaktør og tidligere medlem af Socialdemokraterne, David Trads, har fået arbejde som leder i det Berlingske Officin.
Forhenværende chefredaktør David Trads forlader Nyhedsavisen og har fået ansættelse i det borgerlige Berlingske Officin, beretter berlingske.dk. David Trads er blevet ansat som redaktionel projektleder og skal arbejde tæt sammen med Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen, som han kender fra blandt andet Danmarks Radio.Det er ikke første gang, at han bidrager til indholdet i det Berlingske Officins publikationer. I en kronik fra 2005 i Berlingske Tidende roste David Trads det kommunistiske diktatur Cubas lighed og høje levestandard og hævdede, at landet angiveligt skulle have klaret sig “eksceptionelt godt” siden den kommunistiske magtovertagelse, ligesom han kaldte Castros håndlanger Che Guevara for “en helt”.Foruden sin erfaring på Nyhedsavisen har David Trads arbejdet som journalistisk chefredaktør på Information. I 2004 forsøgte han uden held at blive Socialdemokratisk folketingskandidat