Margrethe Monika S. Lir Hansen hædres i pressen

Tak til Hodja og Kim

(?)

Fra Groft Sagt - foto: (?)

Anstændighedens forpost
Det er egentlig ikke fordi, de Radikale ikke har problemer nok i forvejen. Nu har partiet blot fået ét mere. Hun hedder Monika Margrethe Hansen, er 37 år, partimedlem og selverklæret »humanist og borgerrettighedsforkæmper«.

Alt dette til trods har hun et problem med at styre sit sprog, som når hun f.eks. på sin personlige blogpost for et mere anstændigt Danmark kalder deltagerne i den fredelige pro-israelske demonstration på Rådhuspladsen for 14 dage siden for »højrenationalistiske venner, anti-muslimske demagoger, fremmedfjendske små tosser og hadske islamofobiske præster«. Af en eller anden grund har Groft sagt svært ved at genkende billedet, men det må skyldes, at vi tilhører samme gruppe.

Uanset hvad er der, så vidt vides, ytringsfrihed i dette land, skønt det ville være opløftende at blive begavet med Monika Margrethe Hansens bevisførelse for selvsamme påstand, al den stund at det må anses for at være på grænsen til det uanstændige eller under alle omstændigheder intellektuelt uhædeligt at begive sig af med løse påstande. Selv for en borgerrettighedsforkæmper.

Ingen kommentarer.

Reklamer

Falsk “blog” i mit navn

– og den ligger på Nyhedsavisen, så gør man sig jo sine forestillinger.

Dette er den eneste blog jeg driver, og jeg ville under ingen omstændigheder oprette en blog-konto på en eller anden avis, og da slet ikke på nyhedsavisen. Og denne her har “Urius” “written all over”.

Bare så I er orienterede! Jeg har skrevet følgende brev til Avisen.dk:

Til redaktionen.

Jeg skal gøre opmærksom på (og er fra anden side ligeledes blevet tippet om), at en eller flere brugere har oprettet en falsk blog i mit navn på Avisen.dk

Det drejer sig om http://avisen.dk/blogs/anna.lyttiger/default.aspx, som jeg intet har at gøre med.

Min blog ligger på https://annalyttiger.wordpress.com, og er min eneste. Jeg lægger et kopi af dette brev på min blog.

Jeg må forlange, at I standser denne perfiditet OMGÅENDE!

Den forfalskede blog

Den forfalskede blog

Det var de ikke længe om:
Svar fra redaktionen:

Hej Anna,
Tak for din mail. Jeg beklager, at dit navn er misbrugt af en anden blogger. Der er nu ip-spærret for denne blogger, og ‘din’ blog vil blive fuldstændig fjernet på mandag.

Vh
Kristoffer Gravgaard

Tak til Avisen.dk

Tak til Avisen.dk

Vi må have en lempeligere udlændingepolitik

kaare_r_schou.jpg
Fra 180Grader:

Kaare R. Skou var i studiet hos TV2 News i morges for at analysere dagens SR-udspil på asylområdet. Det skriver bloggen omnial.blogbar.dk, der har samlet lydklip fra Schous vurderinger af reaktionerne på det nye udspil. Det er blandt andet blevet kritiseret af Rikke Hvilshøj for at føre til fri indvandring. Ifølge Kaare R Skou, var det nu et “skræmmebillede”, ministeren malede. En vurdering, der måske ikke er svær at forstå, hvis man læser følgende udtalelse, der giver et relativt klart fingerpeg om, hvor Hr. Skou selv står i spørgsmålet:

“Jeg tror godt, de socialdemokratiske vælgere kan se, at den lempeligere udlændingepolitik, som vi anstændigvis på et tidspunkt må begynde at føre, kan Ny Alliance ikke få igennem.”

Dansk Folkeparti kom også under kærlig analytikerbehandling.

Ja, DF er Hr. Scou’s yndlingsaversion. Bare han nævner navnet, grimasserer han som om han var blevet tvunget til at drikke ren eddikesyre.

“Venstre og Konservative kan simpelthen ikke stramme udlændingepolitikken så meget, at det tilfredsstiller Dansk Folkeparti, for i det øjeblik Dansk Folkeparti ikke har det punkt at råbe op om, så har de stort set ingen eksistensberettigelse,” lød Kaare R. Skous vurdering af Danmarks tredjestørste parti, der ved seneste valg fik 444.948 danskeres stemme.