Københavns Borgerrepræsentation har kuk i låget

Klaus Bilhader Bondam har fået sin vilje, sekunderet af en såkaldt forsker fra RUC og venstrefløjen i Borgerrepræsentationen. Det bliver jo interessant at følge udviklingen. Dette idioti vil skabe endnu mere trafik-kaos i Hovedstaden end der er i forvejen. Jeg kan heller ikke tro, at de handlende på Nørrebrogade ligefrem vil juble af begejstring.

Hvis man vil have en forestilling om, hvordan en SR-regering ville være, skal man bare iagttage Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam.

Man tager sig jo til hovedet.

JP skriver:

Den trafikbelastede Nørrebrogade i København lukkes nu for gennemkørende biler. Det vedtog et flertal i borgerrepræsentationen torsdag aften.

Fra 1. oktober vil en række bussluser og spærringer i gadenettet forhindre bilerne i at tage den direkte vej gennem den centrale trafikåre.

– Det vil fjerne omkring 40-50 procent af privatbilerne fra Nørrebrogade, siger Klaus Grimar, projektleder i Københavns Kommune.

I første omgang løber projektet i en forsøgsperiode på tre måneder. Med mulighed for forlængelse, understreger Anne Vang (S), politisk ordfører for Socialdemokraterne på Københavns Rådhus.

Trafikforsker Per Homann Jespersen fra RUC kalder beslutningen klog:

– For at få flere rejsende gennem den stærkt befærdede Nørrebrogade, må vi tage pladsen fra bilerne og give den til busserne og cyklerne.

Værs’go at betale ved kasse ét

Tak, Ritt!

Danskerne får en regning på 144 mio. kr. for balladen om et ungdomshus i København.

Det viser tal fra Folketinget og Københavns Kommune, der har gjort op, hvad prisen har været for politiets arbejde, for oprydning efter uroligheder samt for etablering af nye kulturelle aktiviteter i København, når et nuværende kulturhus foræres til ungdomshusbevægelsen.

Det har (selvfølgelig… AL) ikke været muligt at få en kommentar fra overborgmester Ritt Bjerregaard. Til gengæld siger politisk ordfører Anne Vang (S), at beslutningen og regningen for et nyt ungdomshus er forsvarlig.

»Der blev forsøgt flere ting forud for balladen. Men vi fandt ingen løsning. Til gengæld kan man ikke gøre politikerne ansvarlige for de ødelæggelser og regningen, der nu følger,« siger Anne Vang.

Anne Vang – en rigtig lille no-brain apparatnik. Hvis det ikke for størstedelen er Ritt Bjerregaards skyld, da HUN HAR GIVET DEM HUSET I STEDET FOR AT SÆTTE DEM STOLEN FOR DØREN, så er jeg George Washington. Man kan så argumentere, at Ritt Bjerregaard ikke er politiker, men en igle, hvis fremmeste mål er at skøjte let over problemerne, så hun ubesværet kan få sin bankkonto fyldt mere og mere på de stupide vælgeres bekostning. Det må være noget de lærer i “den røde skole”. Solidaritet med arbajerklassen, my arse.