Europa og islam: Et historisk tilbageblik

Alf Ronnby, docent ved universitetet i Göteborg, er en modig mand. At arbejde ved et svensk universitet og skrive som han gør i dagens kronik i JP, kan ligne bevidst selvmord, og det skulle da heller ikke undre, om han bliver “berufsverboten” eller det, som er værre.

Og han siger kun, hvad alle islamkritikere har sagt de sidste 40-50 år.

Europa er blevet invaderet af muslimske hærstyrker og civile muslimer i mange hundrede år.

Derfor er det ikke så underligt, at der næres dyb mistillid til muslimer. Muhammed indstiftede doktrinen om hellig krig, jihad, i 610. Hans efterfølgere fik succes med hellig krig. 10 år efter Muhammeds død i 632 havde de muslimske hærstyrker under Abu Bakr og Umar erobret store dele af det gamle romerske rige i Nordafrika og Mellemøsten. Islam blev en verdensmagt.

I 711 gik muslimerne over Gibraltarstrædet og erobrede store dele af Den Pyrenæiske Halvø. I 732 var de nået langt op i Frankrig, men blev besejret af Karl Martels hær ved Poitiers. Muslimerne oprettede kalifatet al-Andalus (det arabiske Spanien). Det havde sin storhedstid i 900-tallet. I 1100-tallet begyndte den kristne tilbageerobring, og i 1492 faldt den sidste muslimske bastion i Spanien, Granada. En tilbageerobring af al-Andalus står som en drøm for visse muslimer i dag. Islamistisk vold i Spanien skal ses i dette lys.

Mod øst var Byzans udsat for konstante angreb fra muslimske hærstyrker i 800 år, indtil byen bukkede under i 1453, og hele Sydøsteuropa blev islamiseret. Den islamiske ekspansion fortsatte i Europa, men den muslimske belejring af Wien i 1683 slog fejl. Det blev et vendepunkt, og derefter begyndte kristne hærstyrker at trænge det muslimske imperium i Østeuropa tilbage.

Islam er dog stadig den dominerende religion i visse områder på Balkan. Af hele Det Osmanniske Rige er det kun Spanien, Portugal og Ungarn (samt nogle Balkan-stater), som ikke længere er muslimske.

Islam beskrives som en religion, som forbyder vold. Men det er en sandhed med modifikationer eller rent hykleri. Koranen forbyder vold, men hylder hellig krig. Det er en dobbeltmoral, som Muhammed selv udviste, da han forsvarede den vold, som gavnede hans egne interesser og erobringer. Allah beskrives som de vantros mægtige dræber.

Læs resten