Venstreekstremisters forståelse for demokrati – Kim Møller overfaldet

De autognome demonstrerer her "alternativet til at rende rundt og heile".

Hvis man er uenig med sortskjorterne, skal man åbenbart bare ned at ligge og bløde på gaden. Fy for fanden nogle tøsedrenge – 10 mod 2, og selvfølgelig bagfra! Vold er det eneste argument de kender, men hvis de bliver kolde i røven af at sidde i futtog, stævner de og deres foldsnakkende advokater Politiet for mishandling!

Herfra en masse knus til Kim. Hvis ikke denne sag kommer helt op at ringe, betyder det, at man skal finde sig i at blive overfaldet, hvis ens mening afviger fra den gemene pøbels.

Men vi tier ikke om islam, hvor meget I end truer!

OPDATERING: Kim er hjemme igen!

OPDATERING: Sagen nævnes nu i Politiken. Ekstra Bladet har derimod lagt sig på sofaen og holder dyb fyraften.

PRESSEMEDDELELSE FRA TRYKKEFRIHEDSSELSKABET

6. februar 2010

Venstreekstremistisk attentat på Uriaspostens redaktør

I forbindelse med sin dækning af en såkaldt “antifascistisk” demonstration på Århus Rådhusplads lørdag den 6. februar kl. 14 blev Kim Møller, redaktør af den populære politiske blog Uriasposten, overfaldet af 8-10 maskerede demonstranter. Kim Møller og en kammerat, der ledsagede ham, blev bagfra slået ned med flasker og derefter overdænget med spark, da de var på vej væk efter at have taget billeder af demonstrationen.

Overfaldet skete i fuldt dagslys på åben gade og i overværelse af et stort antal tilskuere.

Selv om begge de overfaldne pådrog sig læsioner i hovedet og blødte kraftigt, synes de at være sluppet uden varige men.

Trykkefrihedsselskabet betragter attentatet som et skræmmende angreb på ytringsfriheden og specielt på pressens mulighed for at dække venstreekstremistiske optrin og andre aktiviteter. De “antifascistiske” voldsmænds aktion synes inspireret af den terror, som de nazistiske stormtropper udløste i den tyske Weimarrepubliks sidste år inden Hitlers magtovertagelse i 1933.

Attentatet er det hidtil alvorligste udslag af den fascistiske vold, der i disse år har fået lov at brede sig i det danske samfund, og hvis formål kun kan være at undertrykke pressefriheden, ytringsfriheden og dermed demokratiet.

På denne baggrund vil Trykkefrihedsselskabet allerede mandag tage kontakt til justitsminister Brian Mikkelsen og bede ham forklare, hvad han agter at foretage sig for at bekæmpe den fascistiske vold i vore gader.

Politiken er ikke helt á jour med begivenhederne, ser det ud til, men det kan ikke undre.

Linket herfra til Little Green Footballs er slettet.

Derfor! (hat tip: Hodja)