Jihadister fra Gaza angriber Israel

Den her har I ikke læst om i aviserne eller hørt omtalt i de elektroniske medier:

Jihadists try to enter Israel from Gaza, firefight lasts several hours

But it’s the Israelis who must show that they want peace, according to the post-American President.

(ANSAmed) – JERUSALEM, MARCH 22 – A firefight lasting several hours took place today on the border between Israel and the Gaza Strip following an apparent attempt by armed Palestinians to infiltrate into Israel near the Kissufim border crossing. According to initial reports from Israel TV station, three Palestinians were captured, according to other sources, three were killed. According to an Arab TV station, an Israeli soldier was killed, news that has not yet been confirmed officially in Israel. (ANSAmed).

Biskoppens religioner

En bog, Biskoppen ikke kender - eller i det mindste ringeagter

Den islamistiske hykler-biskop fra Århus har følgende indlæg i KrDb – han gør os her bekendt med den ene af sine religioner, politisk korrekthed:

Når vi i tænder julelysene på træet i stuen på selve juleaften, tænker jeg også lidt på en anden fødselsdag, men det er jeg nok stort set ene om. Den aften er der jo så meget andet at tænke på og fornøje sig over.

Har du hørt om Jesus Kristus, for eksempel? ved – ham, du er ansat til at styrke, og være hyrde for hans får – Eller fylder materialisme, griskhed, Muhammad og Al Gore mere i din bevidsthed?

Ikke desto mindre kunne vi godt sige til hinanden, at det i aften er fjorten dage siden, vi kunne fejre noget andet end vor hygge, vore gaver og sikkert også vor selvtilstrækkelighed. Nemlig FN’s deklaration om menneskerettighederne, der den 10. december fyldte 61 år.

Jo, men hvorfor tænke på det – igen? Det har da i hvert fald ikke noget med julen at gøre! Men det er netop, hvad det har! Det vil sige, julens budskab begribeligvis (snip)

Menneskerettighedserklæringen i lyset af julen
Det er en tankegang, der ofte er gået i glemmebogen, også i kirken. Men uden at kunne udforske til bunds den historie, der førte frem til, at man nedskrev for 61 år siden, at et menneske var af enestående betydning blot i kraft af sin menneskelighed, og uden at skulle psykologisere de personer, der skrev erklæringerne ned, så var det altså, som om de skrev på baggrund af julens fortælling og dens erfaring.

Det er nok fra min side en uhyre naiv tankegang. Men jeg bliver ved mit. Menneskerettighederne var den sene, altfor sene, virkning af julens budskab. Et stykke praktisk virkningshistorie.

Menneskerettighederne har intet – IN-TET med kristendom at gøre. Det har næstekærlighedsbegrebet derimod. Desuden er UNHRC besat af islamistiske diktatorer og obscure diktatorer, som gør, hvad de kan for at stikke en kæp i hjulet for den vestlige verden, lige i biskoppens ånd.

Nyt fra De forenede Nationer

Ingen kommentarer…

U.N. Denies Status to Christian Charity After China Objects

GENEVA, July 27, 2009 — UN Watch, the Geneva-based human rights monitoring group, condemned the U.N.’s decision today to reject an international Christian charity as a non-governmental organization (NGO), a form of observer status, after it refused Beijing demands to disclose the addresses of its Chinese members, and “concerns” by Russia, Egypt, Cuba, Pakistan, and Sudan about its “ability to contribute” to the world body.

Despite a U.S. initiative to keep the application open, the Dynamic Christian World Mission Foundation—a group registered in Korea and California that promotes Christianity through educational projects in Russia, Japan and Kyrgyzstan—lost today by a vote of 23 to 22 at the Economic and Social Coucil (ECOSOC), the U.N. organ that oversees NGO participation at the UN Human Rights Council, in the last week of a month-long session in Geneva.

Today’s vote is a setback for religious freedom, and could set a dangerous precedent at the U.N. for repressive regimes to launch frivolous objections, or demand sensitive information, in order to subvert and obstruct the important work of civil society organizations in the areas of religion, education, and human rights.

Earlier in the year, the Christian group particularly angered China when it cited the lack of religious freedom in that country as the reason it would not divulge names and addresses of its Chinese members.

Læs resten

Durban II’s slutdokument blev formelt godkendt i dag

Fra UN Watch:

The final outcome document (PDF) of the Durban Review Conference was formally adopted at the U.N. today.

In general debate at the close of the conference, countries took the floor to congratulate one another for reaching Tuesday’s “consensus” on the text. A few states, though, had clarifications regarding their acceptance of it.

The United Kingdom said it could affirm the document only because it is “generic and does not single out any country.” Referring to paragraphs relating to freedom of speech and incitement to hatred, it said, “we have a long tradition of free speech and offensive opinions may be expressed,” as long as they are non-violent. The UK also stated that discrimination based on sexual orientation is no less important than discrimination on racial grounds.

Pakistan called on U.N. officials to “maintain balance” and “not judge any heads of state.” It also decried Islamophobia as a new form of racism. In closing, it chastised those who boycotted the conference or only participated at a low level.

South Africa expressed its concern about “the manner in which some expressed their opposition to a head of state.” Referring implicitly to the students in clown wigs who yelled at Iranian President Ahmadinejad, it decried the endangering of the “security of high dignitaries.”

Russia specifically thanked the Palestinian delegation, implicitly for its “flexibility” in permitting the text to exclude the singling out of the Palestinian cause, as did the 2001 Durban text.

Switzerland commended the text for mentioning freedom of expression, democracy, the Holocaust, the slave trade, women’s rights, and various forms of discrimination. (It neglected to mention that freedom of expression, the Holocaust and women’s rights were downplayed throughout the negotiation process and in the final text, as well as the document’s failure to mention discrimination on the basis of sexual orientation.)

Nyt fra Fredens og Tolerancens Religion, Per Stig Møller!

Iranske kristne i kirke

Iranske kristne i kirke

Tre iranske konvertitter beordres til at ophøre med deres ‘kristne aktiviteter’
Af Compass Direct, via Åbne Døre

De iranske kristne har en hverdag, hvor det i stigende grad bliver gjort vanskeligt at praktisere deres kristne tro. De iranske myndigheder barsler med en lov, ifølge hvilken alle muslimer, der bliver kristne, vil blive tildelt dødsstraf. Men allerede nu mærker de iranske kristne, at de bliver presset af myndighederne. Nu er fx tre kristne blevet fængslet, alene fordi de praktiserer deres kristne tro.

Resumé:
LOS ANGELES, 31. marts (Compass Direct News) – En domstol i Shiraz erklærede den 10. marts tre iranske kristne skyldige i at samarbejde med “anti-statslige bevægelser”. Domstolen beordrede konvertitterne til at ophøre med deres kristne aktiviteter, herunder at udbrede deres tro.

Du skal ikke komme her og være kristen, så skal vi nok lære dig alt om Islam!

Du skal ikke komme her og være kristen, så skal vi nok lære dig alt om Islam!

En dommer fra den Islamiske Revolutions-domstol dømte Seyed Allaedin Hussein, Homayoon Shokouhi og Seyed Amir Hussein Bob-Annari til otte måneders betinget fængsel med en femårig prøvetid. Dommeren sagde, at hvis de overtrådte betingelserne for deres prøvetid – herunder et forbud mod at kontakte hinanden – ville han håndhæve fængselsstraffen og sigte dem for at være “frafaldne”, som personer, der forlader islam.

En ny straffelov, som er under behandling i det iranske parlament, omfatter et lovforslag, som kræver dødsstraf for at forlade islam. “Den advarsel, at de vil blive ‘arresteret og dømt som frafaldne’, hvis de fortsætter deres kristne aktiviteter, er ganske skræmmende,” sagde en regional analytiker, som har anmodet om at forblive anonym.

Og dagens abe ligger jo lige til trekanten…

Det ærede medlem af UNHCR, Abeamedjinn,  fremtræder her på forsiden af et seriøst videnskabeligt magasin.

Det ærede medlem af UNHCR, Ahmamonkeyjad, fremtræder her på forsiden af et populær-videnskabeligt magasin.

Diktaturstater får på puklen i UNHRC

Kvalme, politikerlede og blogging

Jeg holder en kortere eller længere pause fra bloggen. Tiden vil jeg vie til at se min samling af “Yes, Minister!” og “Yes, Prime Minister!” igennem.  Jeg vil dog hver dag logge på og moderere kommentarer. Jeg kan ikke finde ud af at lave en undtagelse i WordPress for moderering af denne post, men alle er velkomne til at skrive.

US might join UNHCR / Eleanor’s Dream

From UNWatch by mail (my emphasis  & links):

U.S. Secretary of State Hillary Clinton announced today that Washington will seek membershp in the U.N. Human Rights Council, reversing the Bush Administration’s decision to steer clear of the deeply troubled body, created in 2006 ostensibly to reform its discredited predecessor.

Elections for rotating membership on the 47-nation council will take place at the General Assembly in May, with all 192 U.N. member states casting a ballot. The U.S. under the popular President Obama is virtually assured of election to the one of only 7 seats reserved for Western states. African and Asian states exercise a controlling majority with 26 seats.

Pathologically obsessed with scapegoating Israel — in more than 80 percent of all country resolutions (26 out of 33) — the council’s sessions routinely legitimize perpetrators, while turning a blind eye to millions of human rights victims around the world.

Whether we like it or not, however, the council is a permanent forum whose resolutions, translated into every language, exercise global influence on hearts and minds. As the successor to the Commission on Human Rights, it has noble origins: the commission was founded by Eleanor Roosevelt with the purpose of defending human dignity, but in later years found itself increasingly hijacked by the new U.N. majorities.

This stands in contrast to the fleeting Durban II conference, a one-week exercise that should be avoided, and whose original purpose — like Durban I and the proto-Durbans before it — was precisely to attack the West, Israel, and free speech; and was never, as the U.N. spin-machine would have us believe, “to provide concrete measures that will help millions.”

That’s why U.N. enthusiast Jimmy Carter himself was the first U.S. president to withdraw from such an event, back in 1978, a bit of history many would prefer not to recall. It was the U.N.’s first “World Conference to Combat Racism and Racial Discrimination,” also held in Geneva, which Carter skipped because the definition of racism had been “perverted for political ends.” President Ronald Reagan likewise avoided the second Geneva gathering in 1983, and President George W. Bush and Secretary of State Colin Powell famously pulled out from the third, and worst one, at Durban in 2001. Durban-fests have their own particular and pernicious provenance, and American governments have always been right to stay away.

The Human Rights Council, despite its pathologies, has a different history, weight and impact. Its mixed baggage still includes many bedrock principles embedded in positive institutions built up over time, which affirm and protect universal liberties like free speech and freedom of religion, and which need to be protected. With its proceedings now webcast, and with meetings held year-round instead of once a year, it’s a forum that grabs the world’s attention.

UN Watch therefore welcomes the U.S. decision to join the council, but only if it’s to vigorously push back against the world’s worst abusers, whose Orwellian agenda, in only three years, has begun to do away with every principle and institution of independent scrutiny, dismantling the post-war edifice of international human rights law piece by piece.

Repressive regimes now have the council in a stranglehold, eroding free speech protections in the name of Islamic sensitivities, and steadily eliminating country investigations in places like Belarus, Congo, Cuba, Liberia and Sudan. The few remaining ones, including on Sudan, are on the chopping block. (The investigation of Israel, however, which examines only Israeli actions and presumes guilt in advance, is exempt from review; fittingly, it’s headed by Richard Falk, whose fruitcake writings include the repeated suggestion that the 9/11 terrorist attacks were an inside job by the U.S. government.)

Make no mistake: given the fixed regional seating, the U.S. will only replace the principled vote of outgoing Canada — a courageous government that last week voted alone several times to oppose anti-Israel resolutions — and not that of a Saudi Arabia or Cuba. No immediate victory is in sight, then.

Still, we may see some turning of the tide. Leading council hardliners like Egypt and Pakistan may back off somewhat with their chief funder sitting at the table. And the automatic majority for the anti-freedom and anti-Israel agenda could moderately diminish.

With high-level advocacy by Washington, some wavering states could lean toward principle instead of politics. (Mexico and other Latin American countries last week refused to join the West in opposing an Islamic resolution that encouraged censorship, and merely abstained.)

Ironically, U.S. “engagement” in this case will necessarily lead America into more confrontation, especially vis-a-vis such major violators and council spoilers like Egypt, Pakistan, China, Russia, and Cuba.

Unlike the Security Council and the General Assembly, the Human Rights Council has neither the power of the sword nor the power of the purse. At its best, it has only the power of shame: to shine a spotlight on the crimes of the worst abusers.

This, tragically, it has failed to do. But it is precisely what American public opinion will demand of the U.S. to do — to introduce resolutions condemning serial violators like Sudan, Zimbabwe, and China, even if they are bound to fail.

The Europeans, by contrast, choose “consensus” as often as possible, which means granting a veto to the worst of the worst. For too many E.U. diplomats at the council, their real objective is to achieve the impression that the council is working, even when the opposite is true.

Since almost every resolution worth its salt will be automatically defeated by the repressive majority, the E.U. never introduced a single text for victims of major abusers like China, Saudi Arabia, Zimbabwe, Syria, Russia, Cuba, and so forth. That would only lead to a headline that the council failed in something — and that headline, above all, must be avoided.

Instead, the best we got on countries like Sudan were occasional, milquetoast resolutions, of the kind that praised the Al-Bashir regime for its “cooperation,” all adopted by consensus — we all are getting along fine, you see — so that the good citizens of London, Paris and Berlin could rest assured that “the council works,” and think their diplomats to be taking part in a noble body.

By contrast, Americans — Democrat or Republican — cannot stomach compromises that look like appeasement. Consensus as a virtue is big in Brussels, but it doesn’t play in Peoria. U.S. membership, therefore, will necessarily affect the culture among the Western group, strengthening some of the more principled E.U. states on the council, like the Netherlands.

To be sure, the U.S. must justify its council engagement by showing change in the Geneva atmosphere. This should start with the democracies. The U.S. must demand that the European Union withdraw its groundless opposition to Israel joining the council’s Western group — which the E.U. already allows in the New York-based U.N. bodies — thus putting an end to the injustice whereby Israel is the only country barred from joining any of the council’s five regional groups.

That small gesture would send an important signal that change is possible, and on an issue that more than any other has discredited the council.

For more on the latest session of the UN Human Rights Council, click here.

For general statistics on the UN Human Rights Council, see below.

Læs resten

Menneskerettigheder iflg. UNHRC

180Grader

UNHCR – menneskerettigheds-organisationen, som for længst er blevet kuppet af OIC og Broderskabet, har nu – helt uden om Durban II – “afgjort”, at:

Ærekrænkelse af religion er et brud på menneskerettighederne, mener et flertal af landene i FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC).

FN’s Menneskerettighedsråd vedtog i går en resolution, der fordømmer ærekrænkelse af religion som et brud på menneskerettighederne, skriver tv2.dk. Resolutionen har ført til yderligere bekymring for, at FN-systemet er ved at blive kapret af lande, som vil retfærdiggøre censur og begrænsninger af ytringsfriheden i muslimske lande. I næste måned skal den såkaldte Durban II-konference, der også arrangeres af FN, således drøfte om religionskritik skal sidestilles med racisme.

Menneskerettighedsrådet vedtog den ikke-bindende resolution, som var foreslået af Pakistan på vegne af muslimske stater, med opbakning fra 23 lande, mens 11 stemte imod. 13 undlod at stemme. Vestlige regeringer og en bred alliance af aktivistgrupper har ud trykt skepsis over for initiativet.
Tidligere på ugen opfordrede 180 sekulære og religiøse grupper samt medieorganisationer fra hele verden til en forkastelse af resolutionen, som de mener vil blive misbrugt i nogle lande til at kvæle uafhængige stemmer, religiøse dissidenter og menneskerettighedsaktivister.

Joint NGO Statement on Danger of U.N. “Defamation of Religions” Campaign

We, the undersigned non-governmental organizations,

Deeply concerned by the pervasive and mounting campaign by the Organization of the Islamic Conference (OIC) to produce U.N. resolutions, declarations, and world conferences that propagate the concept of “defamation of religions,” a concept having no basis in domestic or international law, and which would alter the very meaning of human rights, which protect individuals from harm, but not beliefs from critical inquiry;

Deeply concerned by the attempt to misuse the U.N. to legitimize blasphemy laws, thereby restricting freedom of religion, freedom of expression, and freedom of the press;

Deeply concerned that “defamation of religions” resolutions may be used in certain countries to silence and intimidate human rights activists, religious dissenters, and other independent voices;
Alarmed by the resolution on “defamation of religions” recently tabled at the current 10th session of the UN Human Rights Council;

Alarmed by the draft resolution on freedom of expression circulated by Egypt, whose amendments seek to restrict, not promote, protections for free speech;

Alarmed by the recently-announced initiative of the U.N. “Ad Hoc Committee on Complementary Standards” to amend the International Convention for the Elimination of Racial Discrimination (ICERD) by adding a protocol on “defamation of religions”;

Alarmed by provisions in the latest draft outcome document of the Durban Review Conference that, through coded language and veiled references, endorse and encourage these anti-democratic initiatives;

1. Call upon all governments to oppose the “defamation of religions” resolution currently tabled at the UN Human Rights Council, and the objectionable provisions of the freedom of expression resolution;

2. Call upon all governments to resist the efforts of the “Ad Hoc Committee on Complementary Standards” to alter the ICERD;

3. Call upon all governments not to accept or legitimize a Durban Review Conference outcome that directly or indirectly supports the “defamation of religions” campaign at the expense of basic freedoms and individual human rights.

Læs resten

Ytringsfriheden er ukrænkelig

Dejlige Pat Condell:

Per Stig Møller og DurbanII

I går sagde en af mine venner glædesstrålende: “Har du læst det seneste om DurbanII? Danmark og EU vil boykotte mødet”. (Han havde læst MSM for et par dage siden).

Han tog fejl.

Per Stig Møller fortsætter uforfærdet hen imod Durban II-konferencens forsøg på at bringe menneskerettighederne til diskussion til fordel for diverse “religioner”.

Besøg links’ene i indlægget.

Fra 180Grader

Udenrigsminister Per Stig Møller modtog i går over 1.000 underskrifter fra en række kendisser, som alle ønsker, at Danmark boykotter FN’s racismekonference Durban II. Men udenrigsministeren står fast på sin holdning om at deltage.

1.106 underskrifter fra blandt andet Mikael Jalving, Kai Sørlander, Bent Blüdnikow, Jørgen Leth, Peter Øvig Knudsen, Manu Sareen, Kurt Westergaard, Farshad Kholghi, Ralf Pittelkow, Claes Kasthold Hansen og Ole Birk Olesen blev i går afleveret til udenrigsminister Per Stig Møller. Det fortæller Berlingske Tidende.

De mange underskrifter indsamlet på initiativ af gruppen Beskyt Menneskerettighederne fik dog ikke udenrigsministeren til ændre sin holdning til Durban II.

“Kan man nå i mål via forhandlinger, så er det min opfattelse, at det er bedre end at løbe væk og svigte ytringsfriheden. Hvis der er mulighed for at vinde slaget om ytringsfriheden, så skal man blive og kæmpe, dem der går i utide, kan i hvert fald ikke slå nogen,” sagde Per Stig Møller ifølge Berlingske Tidende.

Nej, Per Stig, men ved at udeblive sender man et kraftigt signal omkring konferencens legitimitet, hvilket man iøvrigt også gør ved at deltage (blot med diametralt modsat værdiladning).

“Der er allerede sket et ryk i forhandlingerne. FN er kommet med et udkast, hvor forslaget om at forbyde kritik af religion er væk, og punktet angående Israel er fjernet,” fortsatte han med henvisning til det reviderede udkast til et slutdokument som FN’s menneskerettighedsråd præsenterede tidligere i går.

Idéhistoriker Malene Busk, der var blandt de fire repræsentanter for Beskyt Menneskerettighederne, som afleverede underskrifterne, mener ikke, at Per Stig Møller forstår alvoren i at begynde at forhandle om menneskerettighederne.

“Processen har mangel på legitimitet. Der er flertal for en fuldstændig ureglementeret kapring af, hvad der skulle have været menneskerettigheder, men nu er blevet særrettigheder til religioner. Man må vise, at det er en fuldstændig illegitim proces ved at nægte at deltage,” sagde hun ifølge Berlingske Tidende.

Indtil videre har Canada, USA, Israel og Italien boykottet konferencen, mens EU har truet med boykot, hvis konferencen kommer til at handle om at gøre religionskritik ulovligt og køre hetz mod Israel.

De islamiske landes samarbejdsorganisation, OIC, har endnu ikke kommenteret det reviderede udkast til slutdokumentet til Durban II.


Tibet

tibetflag

Tibets flag

Dalai Lama warns Tibetans are ‘near extinction’ at 50th anniversary of exile
The Dalai Lama, Tibet’s spiritual leader, has marked 50 years of his flight from China and exile in India with a defiant speech praising the sacrifices of those killed during last year’s uprising, but warning that Tibetan identity was “nearing extinction.”

By Dean Nelson in New Delhi
Last Updated: 7:12PM GMT 10 Mar 2009

Despite 50 years of international campaigning and fruitless negotiations with Chinese leaders, Tibetans were still treated like criminals in their own country, he said.

“These 50 years have brought untold suffering and destruction to the land and people of Tibet. Even today, Tibetans in Tibet live in constant fear and the Chinese authorities remain constantly suspicious of them,” he told followers in Dharamsala, the Indian home of his government in exile.

“Today, the religion, culture, language and identity, which successive generations of Tibetans have considered more precious than their lives, are nearing extinction; in short, the Tibetan people are regarded like criminals deserving to be put to death,” he said.

He charted his exiled government’s successive attempts to negotiate a settlement with Beijing which would allow Tibetans to preserve their unique culture and to live in autonomy within the People’s Republic of China, but said repeated promises from Chairman Mao Tse-tung, Zhou Enlai and Deng Xiaoping, had come to nothing.

Negotiations continue to break down because Chinese officials insist Tibetans accept their country has always been a part of China, which he said was not only “inaccurate but also unreasonable. We cannot change the past no matter whether it was good or bad,” he said.

The Communist government in China had imposed the Cultural Revolution, commune experiments and violent and repressive campaigns on the Tibetans, and more recently, following the brutal suppression of last year’s uprising, had forced them to endure “patriotic re-education.” These measures had “thrust Tibetans into such depths of suffering and hardship that they literally experienced hell on earth. The immediate result of these campaigns was the deaths of hundreds of thousands of Tibetans,” he said.

Though now semi-retired, he pledged to continue campaigning for Tibetan freedom, and urged his exiled followers to “hope for the best but prepare for the worst.”

Ikke et pip om den kinesiske besættelse af Tibet høres i UNHRC. Kina har for mange penge og ressourcer. Så er det lettere at fordømme Israel…

mahakala_2

Bernagchen, beskytter af den buddhistiske lære

Sudan grilles af UNWatch

UN Human Rights Council, March 13, 2008. In reply to speech by UN Watch executive director Hillel Neuer on atrocities in Darfur, Sudan says that UN Watch “lives in a world of media exaggeration on the subject of Darfur.

Krise i Darfour - rødt er nedbrændte landsbyer

Krise i Darfour - rødt er nedbrændte landsbyer

Hvilke medier overreagerer? Google Earth?

Jean Ziegler

Må jeg præsentere en af de nominerede kandidater til UNHRC (UN Human Rights Council), Jean Ziegler.

denne adresse kan man sende en protest mod nomineringen til de schweitziske ambassader.

Så er Mrs. Clinton i gang

– men med hvad? Hun vil forære Hamas en meget stor pose penge.

Amerikanerne har et fuldstændig naivt forhold til islam. Specielt amerikanske, democrat-overklassegimper. Og hvis disse får magt, tror de, at udenrigspolitik er en dame-sammenkomst i baghaven med te og småkager, hvor man formidler penge til værdigt trængende, mens man retter på hatte-creationen.

Kimpo – det må være specifikt din afdeling. 😐

USA vil genopbygge Gaza for milliarder
USA planlægger at give 900 millioner dollar til genopbygningen af Gaza. Pengene skal kanaliseres gennem FN.

FN’s ambulancer kører rundt med våben for Hamas. De landes ledere lyver, så stærkt en hest kan rende. UNHCR er domineret af islamiske og fascistoide diktaturstater.

Pengene skal administreres gennem FN og andre organisationer. De vil ikke blive distribueret via den militante gruppe Hamas, der kontrollerer Gaza, slår embedsmanden fast.

Skal vi vædde, embedsmand? Det ensete USA opnår er en belastning af gode, american tax payers samt, at Hamas kan afslutte sin hudna (ara: هدنة) lang tid, før de ellers kunne.

Hvis denne fastslående embedsmand får ret, vil Hamas selvfølgelig (mozartvioliner.mp3) begynde at bygge veje, vand- og elektricitetsværker, opdyrke jorden og sende børnene i rigtige skoler, hvor de lærer de grundlæggende færdigheder (sprog, regning, matematik, historie, biologi o.s.v.), og så skal I bare se ørkenen blomstre…

USA’s nye udenrigsminister, Hillary Clinton, vil annoncere beslutningen, når hun i næste uge deltager i et møde i Egypten, hvor genopbygningen af Gaza skal diskuteres.

Mere Durban II

Jacob Mchangama skriver i dagens JP:

Siden december 2006 har det været klart, at de muslimske lande i Organisationen for den Islamiske Konference (OIC) har ønsket, at FN’s racismekonference Durban II i april 2009 skal bruges til at begrænse ytringsfriheden, når det kommer til religion, i praksis islam.

28/1 2009 blev det foreløbige udkast til slutdokument for Durban II offentliggjort efter de første forhandlinger mellem FN’s stater.

Udkastet indeholder en lang række angreb på ytringsfriheden. Udkastet tager således afstand fra »misbrug af ytringsfriheden« og udtrykker »alvorlig bekymring« over »forhånelse af religioner« og »negative, fornærmende og nedsættende billeder af religion og religiøse personligheder.«

Udkastet fremkommer også med forslag til foranstaltninger, der skal bekæmpe forhånelse af religion. Der skal således skrides til »handling over for forhånelse af religiøse personligheder, hellige bøger, skrifter og symboler«, ligesom der skal indføres »begrænsninger af ytringsfriheden i national ret.«

Udkastet foreslår også, at der udstedes internationale retningslinjer med henblik på at bekæmpe forhånelse af religion.

Endelig lægger udkastet op til, at internationale organisationer og private virksomheder – inklusive internetudbydere – udarbejder en frivillig »code of conduct«, der bl.a. skal forbyde udbredelse af ideer om »religiøst had og diskrimination i enhver form.«

Læs resten

UNHRC: Fulde af løgn

UNWatch skriver i en mail:

New Report: U.N. Accusations of “Israeli Attack on School” Were False

At last month’s emergency session of the U.N. Human Rights Council, ambassadors from the world’s dictatorships — and even some democracies — lined up to attack Israel for “targeting a U.N. school.” Canada alone voted in opposition to the grossly one-sided text. (To join the thousands who thanked Canadian Prime Minister Harper for defending basic principles, click here.)

Now a new report by Patrick Martin of Canada’s Globe and Mail reveals that, contrary to what was reported worldwide, (1) No Israeli shells landed in the UNRWA school compound; (2) No one taking refuge in the U.N. schoolyard was killed; and (3) None of these facts prevented a U.N. agency from falsely reporting that “Israeli shelling directly hit two UNRWA schools …”

Klik her for at læse Patrick Martins artikel

Will the Human Rights Council now apologize for having falsely condemned Israel for the “targeting of facilities of the United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East in Gaza, including schools”?

As usual when it comes to Israel, the Council was little concerned with actual facts. Egyptian representative Hisham Badr, speaking on behalf of the Arab Group, said that “Israel did not distinguish between combatants and civilians, targeting United Nations schools.” According to Yemen, “The attacks against schools. . . were grave crimes against humanity.” Sudan spoke of the “the mad attacks by Israel in Gaza, including against United Nations schools.” Syria said “UN schools have turned into mass graves.“ Qatar, Saudi Arabia, and Djibouti joined the fray — as did even several Western countries. Argentina demanded an “independent international investigation” on “the attacks on UNRWA schools.” Slovenia condemned “Israeli attacks on schools.” Switzerland said that “at least 46 civilians seeking shelter in UNRWA school were killed.”

Will any of these countries issue an apology, or seek to correct the resolution’s false assertions and faulty premises? Don’t bet on it.

Durban II: Let historieomskrivning betingelse for mødet

Fra Kr. Dagblad:

Ifølge lobbyorganisationen EYE on the UN, så bevæger EU-repræsentanterne sig ind i et minefelt forud for racismekonferencen Durban 2, der finder sted i april. Anne Bayefsky, der leder EYE on the UN, og er en stærk kritiker af konferencen, rapporterer, at EU’s repræsentanter ved et forberedende møde har måttet acceptere, at man opretholder Durban 1’s ordlyd om Israel som racistisk. Da Durban 2 er en opfølgning på Durban 1 kan der ikke ændres i den ordlyd, er argumentet.

Omdiskuteret var i den forløbne uge også en henvisning til holocaust. Her lød den foreslåede tekst, at man anerkender ”at holocaust … resulterede i mordet på en tredjedel af det jødiske folk.” Det fik Syrien til at protestere, mens et forslag fra EU-landene om at fordømme benægtelse af holocaust fik Iran på banen med beskyldninger om begrænsning af forskningsfriheden.

Ifølge Anne Bayefsky, så hviler der en sky over forhandlingerne, fordi FN’s Menneskerettighedsråd – med Libyen som formand – ved, at det risikerer, at både USA og en række u-lande boykotter konferencen, som dermed taber betydning.

Men, skriver Anne Bayefsky i en række indlæg, den palæstinensiske delegation vil ikke tillade at deres hovedærinde om at få stemplet israelere som racister, bliver taget af dagsordenen for at sikre europæisk deltagelse.

Nyheder fra UN Watch

Om “misforholdet” mellem antallet af dræbte i Israel-Hamas-krigen:

The misconception is that in the current war between Hamas and Israel, culpability is to be determined by simply comparing the amount of deaths and casualties on each side, and then reaching a verdict.
Israel must be the guilty party, goes the logic, because the numbers are so much higher on the Hamas side.

En kommentar fra en beboer i Sderot, umiddelbart øst for Gaza-striben:


Are human rights for some, but not others?

Eyeless in Gaza

Betragtninger af Alan M Dershowitz, advokat, New York, via JP – læs hele kronikken, her er et par smagsprøver (mine fremhævninger og links):

Jeg har talt med den nu pensionerede general i flyvevåbnet, der var med til at planlægge angrebet for det tilfælde, at en militær aktion blev nødvendig. For at mindske de civile tab havde det israelske flyvevåben præcist lokaliseret Hamas-bygninger. Selv kilder i Hamas erkendte, at hovedparten af de dræbte var Hamas-terrorister, om end det er uundgåeligt, at civile mister livet, når, som BBC-reporteren Rushdi Abou Alouf, der bestemt ikke er proisraelsk, udtrykte det, »Hamas’ bygningskomplekser ligger inde midt i byen.«

Den internationale reaktion på Israels militæraktioner mod Hamas’ raketter fordeler sig på tre typer. Ikke overraskende har Iran, Hamas og andre, der pr. automatik er fjendtligt indstillet over for Israel, hævdet, at Hamas’ raketangreb mod israelske civile er lovlige, og at Israels modangreb er krigsforbrydelser. Lige så lidt overraskende er reaktionen fra FN, EU, Rusland og andre, der – i hvert fald når det gælder Israel – ser en moralsk og juridisk lighed mellem terrorister, der går efter civile, og et demokratisk land, der svarer igen ved at angribe terroristerne.

Den farligste af reaktionerne er ikke den absurde reaktion fra Iran og Hamas. Den farligste er derimod den fra FN og EU, som sidestiller det tilsigtede mord på civile med lovligt selvforsvar i henhold til artikel 51 i FN-pagten. Denne fejlagtige moralske ækvivalens opmuntrer terrorister til at fortsætte deres ulovlige aktioner mod civile.

USA slår hovedet på sømmet ved at tillægge Hamas skylden og samtidig opfordre Israel til at gøre sit yderste for at minimere civile tab.

Indtil og medmindre FN og resten af det internationale samfund erkender, at Hamas begår tre krigsforbrydelser – ved at gå målrettet efter israelske civile, bruge egne civile som menneskelige skjolde og forsøge at knuse et medlem af FN – og at Israel handler i selvforsvar og af militær nødvendighed, vil konflikten fortsætte og måske eskalere. Hvis det lykkes Israel at knuse terrororganisationen Hamas, kan Israel meget vel lægge grunden til virkelig fred mellem Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed og Israel. Men hvis Hamas bliver ved med at gå målrettet efter et voksende antal israelske borgere, har Israel intet andet valg end at blive ved med at forsvare sig selv. Det ville ethvert demokratisk land gøre.

Sharia (“retspluralisme”)- nu også i Schweitz?

Schweitz – alpelandet med huller i osten, kukure og verdens stærkeste hær ift indbyggerantal, landet som Hitler undgik som katten om den varme grød (Die Stachelschweine nehmen wir auf ‘m Zurückweg“, Adolf Hitler), landet, hvor enhver våbendygtig mand har pligt til at opbevare et automatvåben i hjemmet – er dette stolte bjergland endelig på vej til at bøje sig for den nye muhamedanske verdensorden, som EU er i gang med at indføre (via bl.a. det nye “redskab” “retspluralisme”)?

Scharia-Gerichte in der Schweiz?
Freiburger Professor verlangt Sonderrecht für Muslime und andere

Vor dem Gesetz sind alle gleich. Ein Freiburger Professor stellt diesen Grundsatz jetzt in Frage. Er verlangt Sonderrechte und eigene Gerichte für Ausländer. Muslime unterstützen diesen «Rechtspluralismus», Politiker sind entsetzt.

«Rechtspluralismus: ein Instrument für den Multikulturalismus?» heisst der Aufsatz, den der Freiburger Professor Christian Giordano in der jüngsten Ausgabe der Zeitschrift der Eidgenössischen Kommission gegen Rassismus publiziert hat. Der Text birgt Sprengstoff. Was der Sozialanthropologe fordert, ist nicht weniger als der Bruch mit der bestehenden Rechtsordnung in den modernen westlichen Staaten. Nicht mehr alle sollen vor dem Gesetz gleich sein: Je nach Herkunft, Ethnie oder Religion soll künftig anderes Recht gelten und von anderen Gerichten beurteilt werden.

Ein Jahr ist es her, dass in England der Erzbischof von Canterbury ähnliche Gedanken äusserte und für britische Muslime die Einrichtung von Scharia-Gerichten verlangte. Das Oberhaupt der anglikanischen Kirche erntete Zustimmung bei Muslimen – und wütende Proteste aus der Mehrheit der Bevölkerung.

Læs resten

Opvarmning til Durban 2

DF skal nu bedømmes af UNHRC for racisme – UNHCR ledes dog af islamistiske lande, så mon ikke udfaldet er givet.

Selvfølgelig kan man sammenligne ideologien islam med stalinisme og nazisme af værste karat. Islam er et totalitært samfundssystem, der vil kontrollere alle ned i mindste detalje, og som kun har én lov: Koran, hadith, sira.

Og visse kræfter i de gamle demokratier forsøger tilsyneladende at få endnu et morderisk diktatur presset ned over de europæiske befolkningers hoveder:

Niels-Erik Hansen (billede planket fra Kim)

Niels-Erik Hansen (billede planket fra Kim)

FN kommer til at afgøre, om flere fremtrædende medlemmer af Dansk Folkeparti, herunder partiformand Pia Kjærsgaard, gik over stregen, da de sammenlignede muslimer med nazister og tørklæder med hagekors.

Først i det nye år dumper der en klage ind af brevsprækken hos FN’s Menneskerettighedskomité i Geneve. Afsender: Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC).

Klagen skyldes, at rigsadvokaten netop har afvist at behandle en klage fra centret over Pia Kjærsgaard, EU-parlamentarikeren Mogens Camre samt de to folketingsmedlemmer Søren Krarup og Morten Messerschmidt.

– Anklagemyndigheden er på vej ud i at snyde på vægten ved ikke at ville tage stilling til indholdet af sagen, siger centerleder Niels-Erik Hansen.

Er menneskerettighederne reelt en undertrykningsmekanisme?

Når politik bliver til menneskeret
Jesper Bacher, sognepræst, Rødby

Er menneskerettighederne ved at udvikle sig til en gøgeunge, der skubber folkestyret ud?

Læs resten

Beskyttelse af flygtningebørn

Fra JP. Denne læser siger jo ganske enkelt, som jeg selv har sagt i decennier: Hjælp flygtninge i nærområdet, og bekæmp menneskesmugling med næb og klør.

Uledsagede, udsendte ”flygtningebørn”, er blevet et stort problem i Danmark samt i resten af EU.

Det er på tide, at FN/EU opretter gode lejre, hvor disse børn kan videresendes til udredning. En udredning, der som udgangspunkt har, at de skal sendes retur til oprindelseslandet.

Lande, som ikke vil tage deres egne børn tilbage, bør ikke kunne forblive medlem af FN. En stor del af disse børn er sendt hertil af voksne personer fra oprindelseslandene.

Dette er ganske umenneskeligt.

Børnene betaler prisen for denne brutale fjernelse fra forældre og familie med store omkostninger i form af psykiske problemer. Mange bliver voldsomt og livsvarigt skadet på det følelsesmæssige område af denne fjernelse fra deres nærtstående.

Det er en aldeles uantagelig udvikling, at endnu flere børn nu flygter fra deres hjemlande.

Ved at tage dem ind i f.eks. Danmark og give dem asyl, deltager vi aktivt i forøgelsen af tilstrømningen. Dette bør standses nu ved hjælp af den her nævnte løsning.