Antifascister på skideren – afsnit 2

Den venstreekstremist, der nu sidder fængslet for at overvåge og registrere sine modstandere på højrefløjen, har valgt at skifte forsvarer.

Ved det lukkede grundlovsforhør mandag blev han udstyret med advokat Jakob Lund Poulsen som forsvarer.

Men han har nu valgt at skifte til advokat Hanne Reumert, der har været ‘husadvokat’ for venstrefløjen i en lang række sager om husbesættelser og ungdomshusuroligheder.

Hanne Reumert er nok den “helt rigtige” advokat med de samme holdninger. Hun er partisk, men det skal en forsvarsadvokat vel være. Men OK, manden (hvem han så kan være) skal have en fair rettergang, det har vi allesammen krav på.

Min gamle fader, som var jurist, sagde: ‘”Dyden i midten”, sagde Fanden. Han satte sig mellem to sagførere’, og der findes sandelig nogle pragteksemplarer i det erhverv.

Bare bøllen ikke frifindes på grund af en teknikalitet – han har godt af at komme ind og køle af i en årrække.

Manden er sigtet efter både straffelovens paragraf om grov vold og efter den særlige terrorparagraf, der taler om støtte til grupper, der vil bruge magt for at få indflydelse på offentlige anliggender.

Han blev anholdt søndag, da han sad i sin bil nær DNSB’s hovedkvarter i Greve. I bilen blev også fundet forskellige slagvåben.

Hvad skal han i lige det nabolag med baseballbats i bilen? På fredsmission? Lære Jonni at kysse Holgers røv?

Ved retsmødet mandag nægtede manden at udtale sig. Han blev fængslet for 24 dage, og valgte umiddelbart at tænke over, om han vil kære fængslingen.

Mon Sveriges Political Correctness-diktatur kommer os ved?

Ja, mon ikke det gør – de har nu alligevel fået den yderst kontroversielle overvågningslovgivning gennemtrumfet ovre i diktatur-staten hinsidan, og givet sig selv carte blanche til overvågning af svenske (og danske) tele- og internetbrugere, så ved de, hvor de har dom främlingsfientliga nasse-dansker som till exempel Pia Kjärsgård og Anders Fogh-Rasmussen. For inte at prata om dom der nasse-bloggarna.

Det næste bliver vel at svænskerne har indberetningspligt overfor EU’s sprit-nye “overvågnings-center” om, hvad danskerne skriver til hinanden om, og så kommer rede-pisseren Morten Kjærum og hans saudiske bagmænd (?) moské og klipper i Danmarks Riges Grundlov.

Det muslimske Broderskab, Antifascistisk Aktion (AFA) og andre sjove party-klubber vil moské også nyde godt af denne totalitære kilde til information, de er jo “vennerne” – mulighederne og perspektiverne er skam både spændende og underholdende, ikke sandt?

(fra EB, mine links og fremhævninger):

EN NY LOV har givet den svenske stat ret til at overvåge sine borgere i et omfang, der næppe er overgået noget andet demokrati i verden.

Det lyder ikke rart. Men ikke kun svenskerne har grund til bekymring.

VI ANDRE vil også kunne blive læst over skulderen af svenskerne, når vi sidder ved pc’en eller sender en sms.

Selv det danske Folketing risikerer, at dets telekommunikation kan studeres af den svenske stat, afslørede bladet Computerworld i går – man behøver ikke at have overdrevne anlæg for paranoia for at synes, at det er en ubehagelig tanke.

DET SVENSKE forsvars efterretningstjeneste kan fra 1. januar studere al elektronisk kommunikation. Telefonopringninger, mails, sms’er og så videre. Også selv om der ikke er mistanke mod hverken afsender eller modtager.

Loven er en generel tilladelse til at afskaffe borgernes privatliv. Den ville have været en våd drøm for en Stasi-agent i DDR.

SYND FOR svenskerne, men så lader vi bare være med at ringe til dem, kunne man tænke. Sådan er verden bare ikke indrettet i dag.

En stor del af vores interne telekommunikation tager et smut til udlandet, inden den når frem til modtageren. Ofte til Sverige.

Folketinget er for eksempel kunde hos Telia, som i lighed med konkurrenterne helt rutinemæssigt sender datapakker omkring Sverige, hvor den svenske storebror så med loven i hånd har ret til at læse med.

SVERIGE er blevet et skræmmende effektivt overvågningssamfund. Et smalt flertal af landets folkevalgte har besluttet det.

Vi er ikke blevet spurgt, og regeringen må sørge for, at svenskerne holder nallerne væk fra vores privatliv. Og fra Folketingets kommunikation.

Fra Computerworld:

“Disse forskellige regler er jo et direkte slag i ansigtet på ønsket om at have store integrerede net,” siger Jens Ottesen-Støtt.

Teleoperatørerne er nemlig udmærket er klar over, at den omdiskuterede svenske lov kan rejse krav fra kunderne om beskyttelse mod overvågning, fortæller Jens Ottesen-Støtt.

“Jeg vil ikke afvise, at der kan være grund til, at vi skal lave nogle ting om for at sikre vores kunder,” siger Jens Ottesen-Støtt.

Tidligere har myndigheder i Finland forlangt garanti fra deres udbydere om, at deres trafik ikke går igennem Sverige.

Læs også denne lille gyser.