leksikon.org er nu stemplet som venstre-ekstremt og historieforvanskende

Fra 180Grader forlyder det, at gamle, sure, fløjlsjakke-behængte, fodformede, stalinistiske overlæreres yndlingskilde til propaganda nu må se sig undsagt af Undervisningsministeriet. Ikke et sekund for tidligt. Hat tip: Skattetryk.dk

Undervisningsministeriet fjerner link til historieforvanskende leksikon

Efter kritik fjerner Undervisningsministeriet midlertidigt link fra portalen Fagenes Infoguide til et venstreekstremt og historieforvanskende leksikon på nettet.
Læs også:
DF: Haarder må gribe ind over for historieforfalskende leksikon
Undervisningsministeriet anbefaler venstreekstremt leksikon
I går kom det frem, at Undervisningsministeriets portal, Fagenens Infoguide, henviste til det venstreekstreme og historieforvanskende Leksikon for det 21. århundrede.
Efter en henvendelse fra uddannelsesforstander for Handels- og Teknisk Gymnasium Nordsjælland, Niels Westy Munch-Holbek, har portalen nu fjernet de fem links til leksikonnet, “indtil vi efter Påske har drøftet deres relevans i forhold til lødighed med de fag-redaktører, der har vurderet dem som gode links,” lyder det i et svar til Munch-Holbek fra Fagenes Infoguide.

Lødighedskriterier
Fagenes Infoguide oplyser over for Munch-Holbek, at der er visse lødighedskriterier, der skal opfyldes for at en link kan komme i betragtning. Bl.a. at indholdet skal være aktuelt og opdateret, at indholdet er objektivt, og ikke indeholder subjektive holdninger og synspunkter, og samtidig tages der stilling til om der er kommercielle, politiske, religiøse interesser bag.Og det ryster Niels Westy Munch-Holbek.”Det undrer mig, at der overhovedet er foretaget en lødighedsvurdering af de givne links. Der er tale om et leksikon, der udgives af partiet Venstresocialisterne som i allerhøjeste grad må siges at være repræsentant for politiske interesser. Desuden er indholdet flere steder hverken aktuelt eller opdateret, samtidig med at leksikonnet som hele er at betragte som en stor gang politisk propaganda,” siger Niels Westy Munch-Holbek til 180Grader.dk.

Ikke som kilde til noget som helst
Han understreger, at på sit eget gymnasium har de advaret studerende mod at bruge leksikonnet.

“Det såkaldte leksikon er fyldt med historieforvanskning, og vi har for flere år siden understreget overfor vores elever på det gymnasie, hvor jeg er forstander, at vi ikke vil se det pågældende leksikon som kilde til noget som helst,” uddyber Niels Westy Munch-Holbek overfor 180Grader.dk.

Bashy viser sit samfundssind

Har den mand stadig opholdstilladelse i Danmark?

Hård kritik af Danmark for racisme

bashyquraishy.jpg International gruppe med dansk-pakistaneren Bashy Quraishy i spidsen langer igen ud efter Danmark for udbredt racisme og diskrimination. Jyllands-Postens Muhammed-tegninger fremhæves.

Der er drøje hug til den danske regering, organisationer, medier og den danske befolkning i den årlige rapport fra ENAR (European Network Against Racism, AL), en uafhængig europæisk organisation, der med base i Bruxelles bekæmper racisme i EU-landene.

Racisme-kortet spilles igen, på bedste orwellianske newspeak-manér. Islam er stadig ikke en RACE, men en IDEOLOGI. Er der nogen der gider fortælle Bashy det???.

“Negativ dækning”

Blandt de mest markante begivenheder i Danmark sidste år fremhæves Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger:

“Medierne og i stigende grad internettet bringer ikke blot information til offentligheden, men har magten til at påvirke den offentlige mening. Desværre har de fleste danske mainstream-medier været uansvarlige i deres dækning af etniske og religiøse minoriteter, især muslimske miljøer.

De stakkels, stakkels forfulgte muhamedanere…. OFFERROLLE-KLYNK!

Sådan negativ dækning har haft en ødelæggende effekt på forholdet mellem flertal og mindretal. Et sørgeligt eksempel er bestillingen og offentliggørelsen af fornærmende karikaturer af Profeten Muhammed i avisen Jyllands-Posten,” fremgår det af rapporten “ENAR Shadow Report: Racism in Denmark”.

Den danske del af rapporten, der dækker alle 27 EU-lande, er skrevet af ENAR’s formand, dansk-pakistaneren Bashy Quraishy. Rapporten er langt fra videnskabeligt funderet, men baserer sig på iagttagelser og samtaler med en række eksperter og debattører.

Eksperter? Debattører?

Arbejdet er finansieret af legater fra Compagnia de San Paolo og Open Society Institute, der har milliardæren George Soros i baggrunden.

Rapport skal udfylde huller

Målet er ifølge forfatteren at udfylde de huller, som ikke dækkes af officielle data og statistikker, og over 40 sider følger det ene eksempel efter det andet på en stigende grad af racisme og diskrimination mod etniske mindretal i Danmark.

Bassemanden må tænke på, at vi ikke længere bare ukritisk lukker arabiske tæppehandlere, anatolske gedehyrder og somaliske eunukhandlere ind i landet.

Bashy Quraishys rapport fremhæver, at det er gået ned ad bakke, siden den nuværende regering kom til magten i 2001, støttet af “det ekstreme højrefløjsparti Dansk Folkeparti“:

“Dette har resulteret i implementeringen af mange meget strenge love angående asyl, familiesammenføring, turistvisa, nedsættelse af økonomisk støtte til fattige familier, fjernelse af midler til etniske minoriteters græsrodsorganisationer (NGO’er), lukningen af organisationer, der arbejdede med anti-racisme og for etnisk ligestilling. På den lovgivningsmæssige front har regeringen fremsat få nye love og revideret gamle love, som har gjort livet meget svært for etniske og religiøse minoriteter,” skriver Bashy Quraishy.

Ja, og det kan du ikke li’, vel, Bashy, da du helst så hele din pakistanske klan leve på evig forsørgelse her i Danmark uden at lave en skid – ligesom du selv har gjort i en menneskealder. Hvis du hader Danmark så meget, så rejs dog til Islamabad, ned til dine venner i Hara Masjid – der giver det mange flere points at lege Islamic Rage Boy!!

Racismeparagraf ikke god nok

Han mener, at den danske lovgivning mod racisme – straffelovens paragraf 266B – er utilstrækkelig og anvendes alt for sjældent.

Ja, bare man kunne hive sine modstandere i retten for deres meninger. Det er jo et synspunkt Bashy deler med mange dhimmiserede danskere.

Quraishy ser gerne, at ordet islamofobi indskrives direkte i straffeloven.

Ja, det tror jeg gerne. Ordet er ganske vist en konstruktion, men selvfølgelig lyder det i Bassemandens ører bedre at islamskeptikere og -modstandere påhæftes en psykiatrisk diagnose. Det gjorde vore kammerater i Arbejderparadiset Sovjetunionen jo også flittigt.

Flere passager handler om den antiterror-lovgivning, der flere gange siden 2001 er blevet strammet, men som ifølge Bashy Quraishy har en uheldig profil, fordi det ofte er muslimske borgere, der påkalder sig mistanke. Her mener han bl.a., at politiet i vid udstrækning anvender racial profiling, altså udser sig mistænkte alene på baggrund af etnicitet,

If it walks like a duck… det er sgu jeres egen skyld.

… og han kritiserer, at politiet ofte har tv-journalister med, når det f.eks. gennemfører razziaer mod små forretningsdrivende af anden etnisk herkomst.

Hvilket er direkte løgn. Politiet har ingen aftaler af den art med pressen.

“Der har været nogle få positive initiativer fra politiets side, selv om de har været få, der har været langt imellem dem, og de har kun været lokale.”

Diskrimineret i lufthavnen

Personligt kan Bashy Quraishy bidrage med sine erfaringer fra Københavns Lufthavn:

“Jeg har bemærket, at ved alle mine afrejser fra Københavns Lufthavn er min bagage blevet undersøgt. Min kuffertlås er brudt op og indholdet undersøgt uden en undskyldning – kun et klistermærke med ordene ‘Security Check’. Der er ingen tvivl om, at racial profiling bliver anvendt som et antiterror-tiltag. Amnesty International USA påpeger korrekt, at racial profiling opfordrer til had og underminerer nationalt sammenhold.”

Jeg har været ude for at have en tolders finger oppe i… nå (hrm). Det var måske også “racial profiling”???

Islamofobi i medierne

Helt galt står det ifølge rapporten til med massemedierne i Danmark.

Det kan ikke være DR eller Politiken, vor kære Bashy tænker på.

“I årevis har MediaWatch bevidnet og dokumenteret stigningen i islamofobi i Danmark og hvordan medierne misbruger ytringsfriheden til at fornærme og nedgøre ikke blot de muslimske miljøer, islam, den hellige bog (Koranen) og selv Profeten Muhammed,” fremgår det – idet han formentlig forveksler nyhedstjenesten MediaWatch A/S med sit eget MedieWatch.

ROTFL!!!

Her vender forfatteren igen tilbage til Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og konstaterer, at fredelige muslimske protester i Danmark blev mødt med danske myndigheders og mediers forsvar for avisens ytringsfrihed, hvilket ifølge Bashy Quraishy udløste “skamfulde angreb på islam og muslimske miljøer i Danmark“.

De voldelige angreb på de danske ambassader og konsulater i Mellemøsten nævnes kun en enkelt gang i en bisætning – til gengæld har Bashy Quraishy fundet anledning til at nævne udgivelsen sidste år af bogen “Karikaturkrisen – en undersøgelse af baggrund og ansvar” af Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, og Rune Engelbreth Larsen, “forfatter og historiker”. Han nævner derimod ikke sin fortid som næstformand i Minoritetspartiet, der havde samme Engelbreth Larsen som formand.

Det gode eksempel: Asmaa

Mellem kritikpunkterne nævner Quraishys rapport en række eksempler på såkaldt “Good Practice”, og i afsnittet om medierne fremhæves en omdiskuteret programserie på DR2:

“Et eksempel på good practice i medierne var, da DR2 hyrede en ung studievært – Asmaa Abdol Hamid – til otte interviewprogrammer om islam. Da Asmaa bærer hovedtørklæde, blev tv-chefen bombarderet med emails, breve, en underskriftindsamling og artikler i aviserne, der krævede, at DR2 ikke tillod Asmaa at præsentere programmer. Heldigvis bøjede tv-ledelsen sig ikke for presset, og det lykkedes Asmaa at forblive en del af programmet.”

Det fremmedfjendske Danmark

Bashy Quraishy optrådte sidste år som en af eksperterne i en stærkt kritisk rapport fra Europarådet om Danmark. Forinden havde han til den franske avis Le Monde sagt, at “intet andet EU-land er mere islamofobisk og fremmedfjendsk” end Danmark. Senere præciserede han, at udtalelsen var møntet på de danske myndigheder – ikke på danskerne som sådan.

Du glemmer vist, hvem der vælger de danske myndigheder, din elendige bagdørs-muhamedaner. Pyha, så fik jeg luft…

Læs mere på Veritas Universalis

Ramadan på Krogerup

Tariq RamadanTariq Ramadan er sønnesøn af stifteren af Det muslimske Broderskab, Hassan al-Banna, og forsøger at få indført noget, han kalder “euro-islam”. Her bliver han pillet i stykker af Tina Magaard:

Jeg er blevet opmærksom på, at mit navn er blevet del af polemikken omkring prædikanten Tariq Ramadans deltagelse i et debatmøde på Krogerup Højskole. Diskussionen omkring Højskolens formål vil jeg egentlig helst blandes udenom. Mit ærinde som forsker er begrebsudredning, og jeg kan se på de forrige indlæg i sagen, at jeg hellere må forklare, hvordan den begrebsudredning med fordel kan bruges af enhver, der ønsker at forholde sig til Tariq Ramadan. Da et avisindlægs beskedne plads ikke giver mulighed for metodiske overvejelser og detaljerede analyser, vil jeg henvise til min artikel: »Tariq Ramadans reform. Euroislam eller euroislamisme« i tidsskriftet Kritik, nr. 180 juli 2006. Her vil jeg nøjes med at kommentere problemstillinger, der er direkte forbundet med Ramadans oplæg på Krogerup.
Før man forholder sig til Ramadans udtalelser, må man være bevidst om hans kommunikationsstrategi. I interviews til pressen og oplæg til debatmøder à la Krogerups vil han typisk bruge plus-ord så som »reform af islam«, »kritik«, »rettigheder«, »dialog«, »demokrati« uden at forklare, hvad begreberne konkret betyder for ham. Denne strategi favoriserer i høj grad tilhørerens egne forestillinger af disse ords betydning. Men hvis man vil vide, hvad Ramadan mener med disse ord, kan det anbefales at lytte til hans kassettebånd. På båndet »Courants de la pensée musulmane contemporaine. Hassan al-Banna. 3« forklarer han, at man i stedet for at bruge islamiske begreber skal bruge vestlige begreber, men give dem et islamisk indhold. Derfor: Hvis vi ikke skal misforstå hinanden, må vi udrede, hvad vi præcist mener med de forskellige begreber.

Muslim Brotherhood’s logo

I mit spørgsmål til Ramadan på Krogerup var min hensigt netop at forbinde det, han havde sagt i sit oplæg med det, han siger på båndene. Jeg forholdt mig meget præcist til hans egen opfordring: »things which are missing today: The first one is: Trust. Trust«. Jeg roste Ramadan for tillids-tanken, og gjorde ham opmærksom på, at der var en meget enkel, men vigtig ting, han selv kunne gøre for at styrke tilliden: nemlig at sige det samme i åbne debatfora som på kassettebåndene, så vi var klar over, hvor vi havde hinanden. Jeg foreslog, at vi diskuterede to eksempler fra kassettebåndet »L”identité musulmane: construire notre discours«. 1) Ramadan udtaler, at hvis man tager en kop kaffe under ramadanfasten, så er det udtryk for »holdninger som er forbundet med en perversitet«. 2) Han udtaler (i forbindelse med kritik af »ateistiske, verdslige og zionistiske ideologer«) at »intet sted i nogen menneskerettighedserklæring kan kræve, at en mand amputerer sig selv for at opnå statsborgerskab. Hvis det drejer sig om, at jeg skal amputere mit væsen for at få papir på mit statsborgerskab, så har det papir nogle skavanker.« Jeg opfordrede til, at vi sammen debatterede præmisserne for disse udsagn om perversitet og amputering og sluttede af med at sige: »Bring it out in fora like this and let us discuss it freely«. I det kvarters tid, Ramadans svar tog, forholdt han sig ikke på noget tidspunkt til de konkrete passager, jeg havde refereret til, men rettede anklager mod mig, såsom »the mistrust that you are spreading«
Hans reaktion tager jeg nu ikke personligt, da formålet med mit spørgsmål også var at se, om han følger samme kommunikationsstrategi som for ti år siden i Frankrig. Det gør han, med samme forudsigelighed som en velsmurt sodavandsautomat. Først taler han om tillid og opfordrer til at diskutere alle problemstillinger, og hvis nogen så gerne vil have en præcis diskussion af, hvordan han fortolker bestemte begreber, lukker han diskussionen ved at mistænkeliggøre spørgeren. Business as usual. Så vi fik aldrig at vide, ud fra hvilke præmisser, Ramadan forbinder menneskerettigheder med amputation af muslimer og kaffedrikning under ramadanfasten med en perversitet. Ramadan opfordrede mig gentagne gange til at komme med beviser, og det havde jeg hjertens gerne gjort, da jeg jo sad med dem foran mig. Ordstyreren nægtede desværre at lade mig komme til orde. Ordstyreren overhørte ligeledes et væsentligt spørgsmål fra en af de andre tilhørere. Han refererede til en konference afholdt i London i juni 2006, hvor Ramadan havde været en af hovedtalerne, sammen med bl.a. en repræsentant fra Hizb ut-Tahrir. Konferencen bar titlen »The future of Europe in Islam«, og tilhøreren ville gerne høre Ramadans mening om det emne. Ramadan lod, som om han ikke hørte spørgsmålet. Igen, der kunne vi have fået en væsentlig debat, så meget desto mere som der var Hizb ut-Tahrir folk til stede i salen. Har Ramadan samme opfattelse af spørgsmålet »The Future of Europe in Islam« som Hizb ut-Tahrir, eller divergerer det væsentligt? Ordstyreren havde ikke åndsnærværelse nok til at bede Ramadan om at forholde sig til spørgsmålet i stedet for at ignorere det.

Begrebsudredningen kan jo også komme Krogerup-forstander Erik Boel selv til gode. For eksempel skriver han i sin kronik: »Manipulerende angreb på Krogerup«, at »Tariq Ramadans holdning viste sig at være alt andet end antidemokratisk og islamistisk«. Også her vil jeg foreslå en tålmodig begrebsudredning for at være sikker på, at vi ikke misforstår hinanden i forhold til, hvad det betyder at være demokratisk/antidemokratisk. Jeg anbefaler her Ramadans kassettebånd »Critique de la démocratie«, hvor han er meget kritisk overfor det demokrati, der er udviklet i samspil med sekulariseringen i Europa, samtidig med at han udtaler sig positivt om den Islamiske Republik i Iran. Ud fra disse konkrete eksempler kunne vi have fået en god diskussion om, hvad vi hver især lægger i ordene »demokratisk/antidemokratisk«, i forhold til konkrete praksis i henholdsvis Iran og Europa.

Konkrete udtalelser
I stedet for at polemisere opfordrer jeg altså til, at vi forholder os til Ramadans konkrete udtalelser på kassettebåndene, og diskuterer dem åbent med ham. Det kræver naturligvis i første omgang, at han selv og hans tilhængere ønsker at engagere sig i den dialog, i stedet for at mistænkeliggøre enhver, der lægger op til den. Krogerup-forstander Erik Boel hævder for eksempel i sin kronik, at jeg kom med »beskyldninger« mod Ramadan. Men spørgsmålet er jo nok, hvilken side, beskyldningerne kommer fra. Jeg har ikke gjort andet end at forholde mig til, hvad en oplægsholder selv har sagt og så komme med følgende positive opfordring: »Let us discuss it freely«. Erik Boel gør det ikke nemt at føle sig velkommen, men jeg bærer ikke nag. Så jeg er stadig uforstyrret i min forhåbning om, at vi en dag vil kunne gå i dialog om en nøgtern og sober begrebsudredning.

koran-knife-kopi.gif

Islam er fred – (suk)…

Der har aldrig været et jødisk tempel på Tempelbjerget. Siger islamisterne da. Fra Jerusalem Post:

The former mufti of Jerusalem, Ikrema Sabri, has made the claim that there never was a Jewish temple on the Temple Mount, and the Western Wall was really part of a mosque.

 

An aerial view of the Temple Mount and Western Wall.
Photo: Ariel Jerozolimski

“There was never a Jewish temple on Al-Aksa [the mosque compound] and there is no proof that there was ever a temple,” he told The Jerusalem Post via a translator. “Because Allah is fair, he would not agree to make Al-Aksa if there were a temple there for others beforehand.

Ja, han er søreme en fin fyr, ham Allan.

Sabri rejected Judaism’s claim to the Western Wall as part of the outer wall of the Second Temple.

“The wall is not part of the Jewish temple. It is just the western wall of the mosque,” he said. “There is not a single stone with any relation at all to the history of the Hebrews.

Asked if Jews would ever be allowed to pray on the Temple Mount under Muslim control, he replied: “It is not the Temple Mount, you must say Al-Aksa. And no Jews have the right to pray at the mosque. It was always only a mosque – all 144 dunams, the entire area. No Jewish prayer. If the Jews want real peace, they must not do anything to try to pray on Al-Aksa. Everyone knows that.

– ellers myrder vi dem… Hvor er det lige man har set det før?

“Zionism tries to trick the Jews claiming that this was part of a Jewish temple, but they dug there and they found nothing,” Sabri added.

Archeologists overseeing Islamic infrastructure work on the Mount announced this week that they had unveiled a sealed archeological level dating back to the First Temple period. The First Temple was built by King Solomon in the 10th century BCE, and destroyed by the Babylonians in 586 BCE. The Second Temple was built 70 years later, enlarged during the first century BCE by Herod, and destroyed by the Romans in the year 70.

The Dome of the Rock and Al-Aksa Mosque were constructed on the Temple Mount site in the late seventh century.

The controversial issue of the holy sites is expected to come up during negotiations ahead of a US-sponsored summit on the Middle East in Annapolis later this year. Palestinian leaders, most notably the late Yasser Arafat, have consistently denied Jewish claims to the Mount.

Sabri made the comments in an interview with the Post‘s Friday supplement, In Jerusalem, for a cover story on how religious leaders view the capital.

RELATED

Blacktalk

DA MAHMOUD AHMEDINEJAD blev valgt til Irans præsident i 2005, var glæden stor. Ikke blot i de mest ekstremistiske kredse af det iranske præstestyre, men, ironisk nok, også blandt præstestyrets største fjender. Sidstnævnte gruppe håbede nemlig, at den nyvalgte præsident inden for kort tid, med brugen af bizarre bemærkninger, ville bringe Iran øverst på de vestlige demokratiers sorte liste. To år er gået siden, og det må siges, at den iranske præsident har gjort de kredse, der ønsker og beder til præstestyrets endeligt, en enorm tjeneste.

På den ene side finder stadig flere lande den iranske præsidents vedvarende Holocaust-benægtelser, trusler mod staten Israel og kompromisløse standpunkter over for atomprojektet for latterlige udtalelser. Men på den anden side tager den samme række lande den iranske præsident langt mere alvorligt end tidligere, fordi der i dag, to år efter hans første provokationer, ikke længere er tvivl om, at Ahmedinejad er en af de mest radikale og magtbegærlige ledere, verden har set siden Anden Verdenskrig.

Læs det hele her