Nekrofili

Søren Pind

Søren Pind

Søren Pind skriver på sin blog om Guldbrandsens nye film:

Ja; jeg tænker på Christoffer Guldbrandsens film her til aften om Ny Alliance, og ikke mindst de tre hovedpersoner Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg.

Om politik sagde allerede Bismark, at processen ikke var noget at vise frem. Hans berømte bon mot (i varierende former) om, at politik er som pølser, alle spiser det men ingen vil vide, hvordan det bliver til, er sandt den dag i dag.

Jeg bliver ked af det, når jeg ser en sådan film. Sandheden er, at medier og egoer jager ofre i en konstant jagt på udstilling og selvrealisering, og det skader dybtliggende det enkelte menneskes tro på de tillidsstrukturer vi har skabt for hinanden, ikke mindst i Danmark.

Når man selv har prøvet noget af det værste inden for den politiske genre – og for dem, der er i tvivl tænker jeg henholdsvis på folketingsvalget og kommunevalget i 2005, der begge var rædselsfulde oplevelser – så fyldes man med medlidenhed over at se grundliggende gode mennesker blive – og lade sig – udstille(t) på denne måde. Der er ganske enkelt bedrøveligt, og ulækkert, og jeg forstår ikke den hæslige jubel, der møder filmen. I virkeligheden er det først og fremmest nekrofili. Noget vi i en anden tidsalder afskyede og foragtede. I dag er det formodentlig den næste trend.

Føj for fanden.

Mere sjov med Ny Alliance

Hvem ville ellers købe domænerne, hvis ikke NA? 😀

Ritzau: Mens Ny Alliance overvejer at skifte navn, er domænerne liberalalliance.dk og liberal­alliance.dk blevet købt og registreret af en person med forbindelse til Ny Alliance, skriver Computerworld.

Partiets pressechef, Lars Kaaber, afviser imidlertid, at partiet har købt navnet. “Det er ikke Ny Alliance, som har købt navnet. Vi har ikke besluttet at ændre navnet. Sådan en beslutning skal træffes af hovedbestyrelsen, ikke i folketingsgruppen eller sekretariatet,” siger Kaaber til Ritzau.

Ifølge Computerworld er de to udgaver af liberalalliance.dk blevet registreret af en Michael Mortensen, som også registrerede domænet nyalliance.dk. Michael Mortensen er ikke ansat i Ny Alliance. Det er ikke lykkedes Ritzau at få kontakt med ham.

Computerworld skriver:

Michael Mortensen, der også står som registrant for nyalliance.dk, købte den 12. august i år de to nye domæner. Han forklarer, at han står for en del af driften af partiets it, men ikke må udtale sig i forhold til indkøb af de to domæner.

Heller ikke hos pressechef Lars Kaaber er informationsniveauet højt. “Det er ikke noget, jeg er inde over. Så det har jeg ingen kommentarer til,” siger han til Computerworld.

Inde over?

180Grader har en artikel om domæne-farcen

UPDATE 27. august:

Ny Alliance skifter efter flere dages politisk tumult partinavnet ud med Liberal Alliance, skriver Jyllands-Posten.

»Vi har besluttet, at partiet nu hedder Liberal Alliance. Det var en meget klar holdning i hovedbestyrelsen, at partinavnet skiftes ud øjeblikkeligt. Det er en helt naturlig konsekvens, når vi samtidig får et liberalt principprogram«, siger landsformand Leif Mikkelsen til Jyllands-Posten.

Politisk farce

Én ting skal Ny Alliance have stor ros for: De er uhyre underholdende. Fra JP:

Først sagde Ny Alliance farvel til tre folketingsmedlemmer. Så blev principprogrammet skrottet, og nu overvejer partiet også at ændre navn. Det afslører partileder Naser Khader i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Vi overvejer det, men har ikke besluttet os endnu. Jeg synes ikke, at der er noget galt med navnet Ny Alliance. Det er stadig et fremragende navn, og jeg ved ikke, om det ender med, at vi ændrer navn,« siger Khader og understreger, at et eventuelt navneskifte skal diskuteres med medlemmerne.

Valgforsker Hans Jørgen Nielsen tvivler dog på, at et nyt navn kan genrejse partiet, der står til at ryge ud af Folketinget i meningsmålingerne. »Problemet er, at det giver indtryk af ny ustabilitet, når et parti skifter stort set alt ud på meget kort tid,« siger han.

Akkeja… bare de kan stjæle så mange stemmer fra Det radikale Venstre, at begge partier ryger under spærregrænsen. Man har da lov at håbe… 😀

Bwaharharhar IV

(Det er sgu næsten synd for manden…)

(link)

Kort efter forlod partistifter Anders Samuelsen i højt tempo sit kontor, men vendte om, da han blev afkrævet svar på Jørgen Poulsens partitilhørsforhold.
»Hold nu op for helvede, han har jo lige været inde på mit kontor,« sagde Anders Samuelsen, der dog alligevel gik tilbage for at få en lille snak med Poulsen.

Kort efter dukkede Jørgen Poulsen heftigt gestikulerende op fra sit kontor i ridebanebygningen.
»Det er da helt utroligt interessant,« udbrød han.
Ja, er du medlem af Ny Alliance?
»Jamen, hør nu her. Selvfølgelig er jeg medlem af Ny Alliance, hvad tænker I på. Men må jeg ikke godt få lov til at passe mit arbejde. Jeg er langt bagefter.«

Men de andre er jo gået i tænkeboks. Hvad går dine tanker ud på?
»Ååhh. Det er store tanker.«

Om at blive løsgænger eller hvad?
»Ved I hvad? I er dejlige. Men nu må I have respekt for, at vi er nogle, som gerne vil passe vores arbejde. Det vil jeg gøre nu.«

Men dine to gruppefæller vil ikke, for de er nu i tænkepause?
»Ja, men det er jeg også om lidt, men jeg har jo lige skullet have mine ting på plads her, før jeg også går i tænkerum.«

Men hvad vil det med tænkerum sige? For man tror jo, at I er i gang med at nedlægge jer selv.
»Ved I hvad? Gå nu hjem og hold efterårsferie, så skal I se, hvor dejligt det alt sammen bliver.«

Bliver du ved med at være medlem af Ny Alliance?
»Jamen, nej. Jeg kan faktisk ikke mere,« sagde Jørgen Poulsen og trak sig tilbage.

(- fra NA??? 🙂 )

Dagens grin

– af alle steder – fra Politikens ATS  [vidste I forresten, at jeg er i nær familie med Erling Brokkendorf? 🙂 ]:

Leif Mikkelsen skriver om livet i Nasercistisk Folkeparti

Tirsdag: Mødtes med folketingsgruppen. Jørgen Poulsen samlede ind til wienerbrød. Man må lade ham, at han er god til at stille sig op med sine hundeøjne og få os andre til at punge ud.
Jeg gjorde folketingsmedlemmerne klart, at hvis de ikke snart tager sig sammen, skal de ikke regne med mig som landsformand efter 1. april. For eksempel dur det ikke, at jeg endnu ikke har fået deres telefonnumre og adresser.
Malou Aabenmund, der jo kommer fra en ledende stilling i IBM, slog til lyd for, at vi skulle indføre lean management i partiledelsen for at identificere vore konkurrenceparametre og implementere et logisk værdisæt med henblik på at skabe et bedre flow i vores vælgertilstrømning. Dette blev vedtaget uden videre diskussion.
Onsdag: Blev i dag ringet op af partiets selvmordskandidat på Fyn, Lars K. Han foreslog, at vi som et forsøg delte høreapparater ud til alle vælgere i Odense, så de bedre kunne opfatte vores politiske budskaber.
Da jeg lød lidt afvisende, forsikrede Lars K., at han kunne skaffe høreapparaterne med 50 procent rabat og måske også uden moms. Det sidste sagde jeg dog blankt nej til, da Naser næppe ville bryde sig om det.
Torsdag: Hørte, at Anders Samuelsen i morgen har et indlæg i Jyllands-Komposten, hvor han roser Lars K.s forslag om høreapparater til alle vælgere i Odense. Dette er i lodret strid med partilinjen, hvilket jeg da også har tænkt mig at gøre Anders opmærksom på i klare vendinger, så snart jeg har fået udleveret hans telefonnummer.

ats

Rønn-Hornbech, Jørgen Poulsen og Christmas Møller

Ny Alliances Jørgen Poulsen skal mandag eftermiddag mødes med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Det ser ud til, at Pia Christmas-Møllers ord har vægt hos integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. I hvert fald har ministeren fulgt løsgængerens råd om at indkalde både Socialdemokraterne og Ny Alliance for at få en ny asylaftale i hus med et bredt flertal.

Min sidste sympati for Venstre og Anders Fogh-Rasmussen er ved at smuldre. Hvad hulen er det for en person at sætte på den post?

Er det nu grådige Jørgen Vand-ud-af-ørerne, afhopperen Christmas-Møller og vindhønen Rønn Hornbech, som skal bestemme indvandringspolitikken i Danmark?

Jeg forudser et jordskred af vælgere til Dansk Folkeparti, hvis de tre idioter og deres ligesindede skulle få held til at åbne for uhæmmet indvandring igen – i moralens og den fine medmenneskeligheds navn.

Demokrati er vel nok besværligt…

DANSK FOLKEPARTI kom i Folketinget med 25 mandater.

Dermed har partiformand Pia Kjærsgaard og hendes hold for tredje gang i træk ført deres parti til mandatfremgang ved et folketingsvalg. Nu efter valget er der grund til at dvæle lidt ved de betingelser, som Dansk Folkeparti har været oppe imod.

Engang måtte partiets folketingsmedlemmer tåle at høre en statsminister stå på Folketingets talerstol og kalde dem »ikke stuerene«.  Fornærmelsen ramte den pågældende statsminister som en boomerang, men budskabet hænger åbenbart ved. Dansk Folkeparti er noget, som pæne mennesker skal tage afstand fra. At partiet faktisk har holdt regeringen ved magten i to valgperioder og nu er begyndt på en tredje har ikke ført til anerkendelse i det politiske og mediemæssige establishment.

Et helt nyt parti er dannet med det primære formål at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Det er egentlig ganske destruktivt og lidet frugtbart at danne et parti, som dybest set ikke har andet at byde på end at holde andre uden for indflydelse. Ikke desto mindre har Dansk Folkeparti under valgkampen måttet opleve at stå alene. Mens Ny Alliance åbent erklærede sit fjendskab, var vennerne i regeringspartierne sært tilbageholdende, for sæt nu det blev Ny Alliance, der fik den afgørende indflydelse. Så var det måske ikke klogt på forhånd at have allieret sig alt for tæt med Dansk Folkeparti.

DR TV demonstrerede på valgaftenen sin proportionssans ved at afbryde et indslag med valgets egentlige vinder, Pia Kjærsgaard, for at stille om til den rare og slagfærdige onkel Villy fra SF.

Trods elitens afstandtagen, trods resterne af det smuds, som Nyrup Rasmussen kastede fra talerstolen, trods det nye fjendtlige parti, har Pia Kjærsgaard alligevel haft fremgang ved tre valg i træk og repræsenterer nu tingets tredjestørste parti.

Sådan lyder folkets dom, når det skærer igennem pænheden, den politiske korrekthed og den bedrevidende fordømmelse og belønner partiet for dets afgørende indsats – justeringen af en flygtninge- og indvandrerpolitik på støt katastrofekurs.

Bwaharharhar III

Fra JP:

Dansk Røde Kors er ramt af en stribe af udmeldelser, efter at organisationens generalsekretær Jørgen Poulsen har annonceret sin indtræden i dansk politik.
Jørgen Poulsen har for tiden orlov fra sit job som generalsekretær for at varetage sit nye politiske hverv.
Men det er tilsyneladende ikke tilfredsstillende for flere medlemmer af Røde Kors. Organisationen har modtaget en lind strøm af udmeldelser og sure mails, efter at Jørgen Poulsen meldte sig som politisk spiller for Ny Alliance.

“Der er mange, som har været sure og skuffede, og som spørger, om Røde Kors fortsat er en neutral og upolitisk organisation.”

Selv ønsker Jørgen Poulsen ikke at udtale sig.
“Jeg har ingen kommentarer. Jeg gør mig meget umage for at adskille Røde Kors og Ny Alliance,” siger han til jp.dk.

Se også her og her – samt en lille bonus-satire om Niels Højby’s engagement i NA her

Valgkampens anden farce

Flere af Ny Alliances højt profilerede spidskandidater er parate til at droppe en plads i Folketinget, hvis livet på Christiansborg er »forfærdeligt«, hvis det civile job kalder, eller hvis det bliver for hårdt for privatlivet. Dybt useriøst, mener Dansk Folkeparti.

Ny Alliances højtprofilerede kandidater til folketingsvalget stiller op med blandede følelser for udsigten til et sæde i landets fornemmeste forsamling, skriver Berlingske Tidende.

Tidligere Oticon-direktør Lars Kolind sagde søndag til Berlingske Tidende, at »alle siger, det er forfærdeligt på Christiansborg«, og hvis det viser sig at være håbløst, så »er der forhåbentlig en suppleant, der kan tage over«.

Læge vil passe sit arbejde

Og han er ikke den eneste, der har betænkeligheder. Professor og overlæge Niels Høiby har fra begyndelsen meldt ud til Ny Alliance, at han vil fortsætte sit arbejde på Rigshospitalet, hvis han bliver valgt ind i Folketinget. Han understreger, at han gennemfører de opgaver, han påtager sig, men i kritiske situationer vil sætte arbejdet i første række.

»Hvis jeg på et tidspunkt skulle være så arbejdsmæssigt hængt op, at jeg ikke kan klare det, så er der jo mulighed for at tage orlov fra Folketinget,« siger Niels Høiby til Berlingske Tidende.

»Jeg er på ingen måde levebrødspolitiker,« siger han og nævner en situation med fugleinfluenza som et eksempel på, at arbejdet på Rigshospitalet kommer først.

Det drejer sig for disse herrer udelukkende om at få NA ind i Folketinget for at stikke en kæp i hjulet på Danmarks indvandringspolitik. Det er jo tindrende tydeligt. Når de så har fået dette underlige radikalt-industrielle sammenskrab indenfor i varmen, kan de efter egen overbevisning med sindsro udføre en Jens-Otto Krag-manøvre. Som nogen af os måske husker, trak JOK sig fra dansk politik i samme øjeblik vi var kommet med i EF, som det hed den gang, og tog op i sit sommerhus i Skiveren og drak sig ihjel.

Bwaharharhar II

Opfølgningtidligere indlæg:

Ifølge Røde Kors’ pressechef har generalsekretæren fået bevilget orlov med løn frem til valgdatoen den 13. november.

»Jørgen Poulsen har ikke længere nogen arbejdsmæssig forpligtelse hos Røde Kors. Det er vigtigt, at vi holder os politisk neutrale, og der må ikke herske tvivl om, at vi er en organisation uafhængig af partipolitiske interesser,« forklarede pressechef Hans Beck Gregersen.

Intentionerne er sikkert gode nok, men Røde Kors fremstår næppe så hvidskuret, som man selv antyder. Hvis partipolitisk engagement på højt plan er uforeneligt med arbejde på højt plan i Røde Kors, er der kun én logisk løsning på den øjeblikkelige situation, nemlig at Jørgen Poulsen omgående trækker sig fra generalsekretærjobbet.

Det må man formode, at han under alle omstændigheder gør, hvis han bliver valgt til Folketinget. Bliver han ikke valgt og vender tilbage til generalsekretærjobbet, ved alle og enhver, at Røde Kors ledes af et aktivt medlem af partiet Ny Alliance, og hvor er organisationens partipolitiske neutralitet så henne?

Jørgen Poulsen er naturligvis i sin gode ret til at stille op til folketingsvalget, og partileder Naser Khader føler sig ligefrem beæret over kandidaturet, men han efterlader unægtelig Røde Kors i en noget penibel situation.

Ja, ham har de dæleme ikke været heldige med i Red Cross, ham manden med de plirende øjne og den islam-grønne glorie…