Pengene fosser ud af statskassen!

Suk…

Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) har taget et nyt skridt i kampen for at lande en global klimaaftale i København til december næste år.

Ministeren har udpeget fem diplomater, som får sæder i lande, der spiller nøgleroller for, at en københavneraftale kan komme i hus.

Diplomaterne får titel af klimaattaché og skal arbejde under ambassadørerne i USA, Rusland, Indien, Brasilien og Sydafrika. De fem lande hører til verdens største udledere af drivhusgasser. Ikke mindst USA er med verdens højeste udslip af drivhusgasser pr. indbygger vigtig at få med på vognen. Uden USA bliver det nemlig vanskeligt at få vækst-økonomier som Indien og Kina med.

Vælgerne? HA! De har bare at makke ret!

Vi bliver nu manipuleret ind i Unionen af vores såkaldt “liberale” regering, som på bedste Robert Mugabe-vis tillader sig at gennemføre vidtrækkende ændringer af verdenshistorisk kaliber uden at spørge vælgerne. Jeg er rasende! Anders Fogh-Rasmussen har nu i mine øjne mistet al troværdighed. Sjovt nok er Politiken den eneste avis, som nævner sagen.

(BERIGTIGELSE: Information nævner også sagen, men er mest bekymret over, om konfliktretten lider skade – vi skulle jo gerne ud og svinge de røde og grønne faner en gang imellem, ikke sandt.)

I dag vedtager Folketinget Lissabontraktaten uden folkelig debat og mediebevågenhed. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

To sætninger. Så kort kan det gøres.

»I morgen – torsdag – vedtager Folketinget den ny EU-traktat – Lissabontraktaten. Nu er tiden så kommet til at tage fat på de danske undtagelser«.

Sådan skrev Venstre i går i sit nyhedsbrev og fik dermed sat et effektivt punktum for debatten om en af de største traktater i EU’s historie, som i dag bliver vedtaget under en tredjebehandling i Folketinget. Den kom aldrig til folkeafstemning, og et flertal af partierne er allerede blevet enige om at stemme ja til traktaten.

»Der er larmende tavst«
Så selv om den vil afføde en vis rituel debat fra Folketingets talerstol, er vi ifølge EU-eksperter langt fra tiden i 1980’erne, hvor danskerne højlydt diskuterede alt fra krumme agurker til EF-pakken og det indre marked over middagsbordene. Eller nogle år senere, hvor danskerne efter en ophedet folkeafstemning sagde nej ØMU’en – den fælles EU valuta.

I dag er der tavst, mener leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, Marlene Wind:

»Og ikke bare det. Der er så larmende tavst, at man ville kunne høre en knappenål falde til gulvet i Folketinget«.

EU-eksperterne mener, at den manglende debat er et demokratisk problem. Historisk set har der nemlig været en tradition for EU-debatter i den brede befolkning i forbindelse med de store folkeafstemninger. Og når de ikke er der, så forstummer debatten:

»Derfor har politikerne på jasiden en ekstra forpligtelse til at tage EU-spørgsmål op. Det har de ikke gjort, og dermed har de forsømt at få EU på dagsordenen i en grad, så det nærmest ligner en skandale«, siger Marlene Wind, der er blevet inviteret til et hav af EU-debat arrangementer af blandt andet 3F, LO og Konservative Studerende. Men aldrig af de politiske partier på Christiansborg.

Læs resten

Taler SF med to tunger?

Pernille Vilsø-Bagge mener i hvert tilfælde ikke der er noget galt med Islamisk Trossamfund. Hvad mener Villy mon om det?

Socialdemokraterne og De Konservative vil have Islamisk Trossamfund set efter, mens Ny Alliance og Dansk Folkeparti er klar til fjerne den officielle anerkendelse og dermed skatteprivilegiet fra foreningen.

“Genovervej anerkendelse”
Socialdemokraterne opfordrer justitsminister Lene Espersen (K) til at genoverveje den officielle anerkendelse af Islamisk Trossamfund. Integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S) siger, at justitsministeren meget hurtigt bør få sit sagkyndige råd til at revurdere trossamfundet.
– Udvalget skal se på, om trossamfundet har bevæget sig væk fra det, vi i sin tid godkendte dem på, siger Henrik Dam Kristensen til TV2 News.

Kritik af tvetunget tale
Han mener, at trossamfundet skal fratages sine privilegier – også til vielse og begravelse – hvis det sagkyndige udvalg når frem til, at trossamfundet ikke længere følger den måde, “man agerer på i Danmark”.
– Jeg bryder mig ikke om, at man har meget ledende personer, som demonstrerer sammen med Hizb-ut-Tahrir. Jeg synes også, at vi engang imellem hører tvetunget tale. Der bliver sagt det ene det ene sted og det diametralt modsatte det andet sted, siger Henrik Dam Kristensen.

Mange bizarre trossamfund
SF ser derimod ingen grund til et eftersyn af Islamisk Trossamfund. I så fald burde mange trossamfund med bizarre tendenser undersøges, mener kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge, der er cand.theol. Bizarre elementer findes også inden for folkekirken, mener hun.

Ja, og indenfor SF. Det er svært at ryste års tolerance og godme af sig. Nille – du er Cand. theol.! Læs dog koranen!!!

– Hold tungen lige i munden eller undersøg alle trossamfund, siger Pernille Vigsø Bagge.

I tvivl om krydsets placering?

 

VKO eller Kaos!

Her er et kompetent forslag!