Søndagsstemning

Nordisk musik

– måske lidt moderne, men… 😀

Kulturel berigelse

Danú er et af mine absolutte yndlingsbands mht. irsk musik. Yee-haw!

Skamløs amerikanisering af keltisk kultur!

– men hvor er det godt lavet… 🙂

De keltere altså…

Cacafonix

Cacafonix

Der kan Lars Lilholt godt gå hjem og lægge sig…

(Folk har sikkert gættet, at disse kulturelle indlæg bringes for at vise, at de europæiske folkeslag er glade for deres ældgamle kulturer, og ikke uden videre vil ofre disse på multikulturalismens alter.

Og fordi jeg elsker god musik, selvfølgelig.)

Lebensraum

Den multikulturelle

Jeg har altid været vild med Jeff Beck, så her er lidt amerikansk folkemusik.

That’s Blues!

Sonny Boy Williamson var en øjen- (eller snarere øre-) åbner, da jeg hørte ham første gang i 1970’erne. Og han er stadig en af de bedste! Muddy Waters‘  LP “Electric Mud” var også en hjerneblæser.

Multietnisk inspiration

sa re ga ma pa dha nee sa

Sangeetkar jay ho!

(Sangeet= Music, (re Bhagavad Gita, The song of the most high (Bhagavata)) and Kara (“kar”, = “deed”, same root as “karma”, =”the doer” or  “the act” , and “geet” = singing, song)

Jay Ho! is just a respectful greeting, meaning Victory to Us. (A.L.)

Dagens multietniske. Den nedenstående (strygeinstrumentet) har jeg selv lært at spille på: Sarangi (jeg ejer en, kan spille lidt på den, og har fået undervisning af selveste den blinde skomager i Almora‘s Chhota Bazaar) – ordet sarangi er iøvrigt etymologisk en sammentrækning af ordene sau (=100) og rang (=farve, farver) – instrumentet har fire (eller rettere tre – den ene bruges mest som ekstra resonans) strenge som man stryger med en bue, som holdes på samme måde som buen til en viola da gamba, og seksogtredive underliggende strenge, som kun klinger med, som giver en form for “rumklangs-effekt” (de “hundrede farver”, som har givet instrumentet navn) og som skal omstemmes alt efter hvilken raga (stemning) man spiller i), dog ikke lige i denne version. Til daglig spiller jeg mest violin. 😀

OBS: sa re ga ma pa dha nee sa er de indiske navne for tonerne c d e f g a h ‘c. Halvtonerne ordner man ved at sætte en prik under eller over skrifttegnet. For eventuelle nørder, som smuglæser denne blog (Carsten Aggemam?), findes der her en lille introduktion til klassisk indisk musiknotation -som selvfølgelig kun skal forstås som et skelet til at udbygge sin improvisation ud fra. På denne måde kan indisk klassisk musik – uden anden sammenligning iøvrigt – forståes på samme måde som jazz, som også er en musik, som udvikles ud fra et melodisk og rytmisk skelet, resultat svarende til den udøvende kunstners dygtighed og forestillingsevne.

Her er en anden udgave af samme raga (en raga er en tonestemning eller bare stemning – på vesterlandsk har vi dur, moll og kirketonearterne – i Indien opereres med betydeligt flere.

Samme raga – med violin som hovedinstrument.

Her er den menneskelige stemme hovedinstrument i Raga Madhuvanti. Bemærk, at sangeren synger tonernes navne som instrumental frasering. Raffi!

Og nu vi næsten er i Østen: Den bedste røgelse i Danmark fås selvfølgelig herfra. 😀

Det periodiske multietniske indslag

– denne gang skal vi et smut til Irland igen – moralsk opbakning til afstemningen!

Lidt om Uillean Pipes

Det MÅ være noget kulturelt…

Jeg er oprigtigt imponeret over pigen her. 9 år gammel, og hun spiller r***n ud af bukserne på mange voksne musikere. Respekt! X-Factor – gå hjem og vug!

Den multikulturelle

Dagens multi-kulti-indslag

Coonla, dear, don’t come any near to me…


Den lille multikulturelle

Som Ewald Thomsen sagde: “Han ka’ dæwlenrend’me speel’!”

Multikulturel opkvikker

… og så lige lidt mere multikultur

– med Jascha Heifetz:

Den daglige dosis multikultur – denne gang fra Serbien

Dagens multikulturelle indslag

– de er skøre, de finner – jeg elsker dem!

Mere video fra pigerne (de rigtige, altså) her – denne gang på scenen