Statsfinancieret hjernevask

Television

Television

Pittelkow har i dag en artikel om MSM’s bevidste fravalg af historier med stor nyhedsværdi, fordi disse historier er noget, som danskerne efter elitens mening ikke skal have noget at vide om.

Samtidig tvinges danskerne til at betale for at få en forfalsket virkelighed ind i stuerne, og beskattes på at have en PC med internetadgang, fordi den politiske korrektheds ypperstepræster i DR tilfældigvis har en hjemmeside, som de ikke kan finde ud af at tage betaling for, i stil med TV2 Sputnik.

Betal for at blive hjernevasket og se glad ud, så viser vi dig også en masse fo’bold og ego-promovering (X-factor etc.) til at tømme din hjerne med, og “beskytter” dig mod “forkert input”.

I de seneste årtier har den danske befolkning været optaget af indvandringen fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande. Det er naturligt. Denne indvandring ændrer de europæiske samfund på en måde og i et omfang, som er historisk ny.

I 1990’erne, da tilstrømningen begyndte at gå stærkt, var der megen debat om, hvor dette førte hen. Befolkningen var bekymret, mens problemerne blev fornægtet og fortiet i eliten af meningsdannere, akademiske eksperter, embedsmænd, journalister, kulturfolk og undervisere.

Befolkningen fik ret. Det ses særlig tydeligt i de lande, hvor indvandringen fortsatte med uformindsket styrke. Men også i Danmark, hvor befolkningen gennemtvang en strammere styring, er problemerne med muslimske parallelsamfund og manglende integration store.

Man kan altid diskutere det enkelte eksempel, men der er mange af dem, og de former et markant mønster. Demokratiet har et problem med selvbestaltede censorer på offentlige tv-stationer, der dræber historier, som de finder politisk ukorrekte.

Reklamer

“Folk ved ikke selv, hvad folk vil ha’!”

Overskriften er en bemærkning fra min tidligere dansklærer Amdi Pedersen. Jeg havde heldigvis en god ballast med fra “Den sorte Skole”.

Her er, hvad folk vil ha’ noget at vide om, men som forholdes den almindelige nyhedskonsument, da det kunne give dem “forkerte” tanker. Optaget af Ted Ekeroth, og ingen får det nogen sinde at se i dansk TV, men kun på internet. Derfor bringer jeg den igen, selv om den har været oppe på mange blogs:


Lars Hedegaard i JP:

Som Ralf Pittelkow skrev forleden, har tv-journalisterne opgivet ambitionen om at give seerne den usminkede virkelighed. De vil hellere levere den politisk korrekte virkelighed, som de mener, at befolkningen har bedst af.

Kritikken er faldet nyhedscheferne for de to landsdækkende kanaler for brystet, og de giver nu alle mulige søforklaringer på, at deres udsendte ikke opdager det, som ethvert normalt menneske kan se med egne øjne.

Sådan var det også under den proisraelske demonstration på Rådhuspladsen i København 10/1, der blev forsøgt forstyrret af en flok kulturberigere, som råbte og skreg, smed med kanonslag, gjorde nazihilsen og forlangte død over jøderne, Danmark og demokratiet.

Da jeg gik over for at se på optrinnet, stødte jeg på en tv-journalist, der stod 10 meter fra nazidrengene og -pigerne og bad hende sørge for at få det hele med.

Det skulle hun nok, sagde hun, men hun gjorde det ikke. Eller også var det hendes redaktør, der klippede det fra.

Danskerne må ganske enkelt ikke få billeder af arabere, der gør heil Hitler-hilsen, for det kunne få dem til at stemme på de forkerte partier.

Heldigvis var der nogle rigtige journalister – dvs. folk, der ikke er medlemmer af Dansk Journalistforbund og tjener 50.000 kr. om måneden – og flere af dem optog det hele med deres primitive udstyr.

Billederne og videoerne var på nettet senere samme dag. Så hvis tv-kanalernes egne fotografer skulle have overset noget, kunne de med største lethed have købt optagelserne. Som nyhedschef på TV 2 Nyhederne Michael Dyrby fortæller til Jyllands-Postens Anders Raahauge, køber man gerne videoer af det rabiat venstreekstremistiske Modtryk.

Så det er altså ikke pengemangel, der er skyld i, at danskerne må klare sig med friserede nyheder.

Jeg havde ellers lovet mig selv

– ikke at skrive om den amerikanske valg-farce, men så at Raapil og 37 grader henviste til en meningsmåling på Politiken. Som 37 Grader så rigtigt skriver, er visse af spørgsmålene beregnet på decideret amerikanske forhold, så disse punkter har jeg givet neutralt svar.

Mit resultat på meningsmålingen

Mit resultat på meningsmålingen

TV2’s forhold til censur og sandhed

Sådan tackler TV2 “problematiske” scener: De bliver klippet fra!!! Længe leve demokrati og “Public Service”!

TV2 synes, at denne kvinde er for fræk, så hende censurerer de væk

TV2 synes, at denne kvinde er for fræk, så hende censurerer de væk

En somalisk kvinde står rankt midt på Nørrebrogade. Bag hende troner et sort lig af en udbrændt bil. Sådan så en af scenerne ud i Cathrine Asmussens film om Naser Khader, ’Mig og Naser’. Scenen blev til, mens Muhammedkrisen var på sit højeste. På det tidspunkt, hvor Nørrebro nærmest stod i flammer.

Bil havde intet med sagen at gøre
Men scenen fik en usædvanlig kort levetid. En halv time før filmen skulle sendes, 25. september 2007, fandt TV 2 nemlig saksen frem. Og uden at inddrage filmens instruktør klippede de den somaliske kvinde og den brændte bil ud.

Forklaringen på indgrebet, der senere er blevet kaldt urimeligt og drastisk, var, at den brændte bil ikke havde noget som helst at gøre med hverken Muhammedkrisen eller Naser Khader.

»Stærkt manipulerende«
Bilen havde fået motorstop og var selvantændt. »Jeg oplevede bilen som stærkt manipulerende. Og det er præcis sådan nogle situationer, jeg vil undgå i fremtiden«, siger TV 2’s programchef, Keld Reinicke.

Han har nu besluttet, at filmskabere, der leverer til TV 2, skal overholde tv-kanalens værdier.

Hvis ikke de gør det, vil TV 2’s klippere tage saksen i egen hånd og klippe problematiske scener ud af filmene, inden de bliver vist.

Læs resten