Beskæftigelsesterapi for politikere

Skarp blog, Tom Jensen holder sig på The fat Lady. Han har gået og undret sig i år, og har fundet en lille forårsbuket af forbud eller forbuds-forslag, som får ham til at sammenligne Danmark med Sverige:

• Et flertal i Folketinget vil lægge loft over banklønninger og forbyde optionsordninger til bankdirektører.
• Regeringen vil forbyde 13 hunderacer defineret som kamp- eller muskelhunde, men overtrumfes af DF, der vil kræve et landsdækkende forbud mod nogen former for kamphunde hos dagpleje- og plejefamilier.
• De Radikale i Region Hovedstaden vil forbyde salg af tobak og alkohol i hospitalskioskerne
• Dansk Folkeparti vil forbyde religiøse særhensyn og bortvise skoleelever, der faster.
• SF vil forbyde de øverste embedsmænd i ministerierne at indgå i VL-grupper.
• Socialdemokraterne vil forbyde tegnet og animeret børnepornografi.
• SF vil – støttet af flere andre partier – forbyde og kriminalisere besøg på terrorhjemmesider.
• Socialdemokraterne vil forbyde reklamer for junkfood til børn.
• Socialdemokraterne vil forbyde fyringer af medarbejdere pr. sms.
• Dansk Folkeparti vil forbyde brugen af fremmedsprog i skolegården.
• Socialistisk Folkeparti vil forbyde unge at gå i solarium.
• Dansk Folkeparti vil forbyde kønsopdelte møder i skolerne
• SF vil forbyde ATP og andre at investere i israelske bosættelser på Vestbredden
• Det nye parti Fokus vil med Christian H. Hansen i spidsen gennemføre et forbud mod dyresex.
• Statsministeren vil forbyde burkaer i skolerne.
• SF vil forbyde offentligt ansatte at bruge parfume, så det sikres, at de er ”duftsneutrale”.

Sikke vi kan! Og så må vi heller ikke gå med lommekniv mere, og Folketinget skal afgøre udfaldet af X-factor!

København eller Teheran?

Mikael Jalving i dagens JP (mine emfaseringer):

De lømler, som politiet har haft travlt med og talent til at kontrollere under topmødet, er luksusdyr ligesom alle vi andre. De går klædt i modetøj, spraglet, hættetrøjer, vindjakker, sådan white trash-agtigt på den fede måde; deres mode er blot en anden end f.eks. min, dvs. de sørger for at passe ind i deres segment, gør brug af deres sociale kapital og mangler hverken tid eller penge.

Da de fleste af dem formentlig er på offentlig forsorg, kan de lege professionelle revolutionære, mens vi andre går på arbejde, så vi kan betale vores skat, der bl.a. går til disse luksuslømlers underhold. Alt i alt en snedig omfordeling af penge og tid til udelt fordel for lømlerne.

Det er derfor, disse luksuslømler har tid og råd til at rejse Europa tyndt efter den næste store begivenhed, hvor de kan propagandere for deres sag, som altid er noget med, at de Gode skal have retfærdighed, mens de Onde skal smage den.

Retfærdigheden skal ske fyldest NU, sådan lød det ligeledes under G8-topmødet i Genova og under EU’s topmøde i Gøteborg i 2001; ved den første lejlighed blev 500 betjente og aktivister alvorligt såret og en aktivist skudt, i Gøteborg røg 53 betjente og 90 aktivister på hospitalet efter voldelige sammenstød. I København fik nogle hundreder aktivister kolde balder. Det er den eneste forskel på dengang og nu. Klima, finanskrise, arbejdsløshed, ulandsgæld, Ungdomshus, Christiania, asylpolitik, nynazister, you name it, det kommer ud på ét, det er alt sammen den samme kamp.

Således fik en talskvinde udtalt, at politiets adfærd ude på Amager mindede om politiet i Teherans gader. Se, den er sjov. Amager er ligesom Teheran. Teheran: Hvor demonstranter risikerer deres og deres familiers liv ved at demonstrere mod landets tyran, præsident Ahmadinejad.

I virkeligheden var den eneste lighed mellem Teheran og Amager, at den iranske præsident i samme sekund blev modtaget med kyshånd på talerstolen i Bella Center og af Danmarks Radio forinden blev servilt interviewet af nyhedsvært Kim Bildsøe Lassen, som bl.a. ville vide, hvor præsidenten dog finder sin inspiration og energi?

Han har nok været i færd med at høste brownie-points hos ayatollah’erne og cheferne i dDR, mon ikke?

Man tror, det er løgn, men det er det ikke. Danmarks Radio kan dagligt overgå sig selv i nye dumheder.

Men det er til gengæld ikke nogen nyhed…

Climate change: this is the worst scientific scandal of our generation

Our hopelessly compromised scientific establishment cannot be allowed to get away with the Climategate whitewash, says Christopher Booker.

A week after my colleague James Delingpole, on his Telegraph blog, coined the term “Climategate” to describe the scandal revealed by the leaked emails from the University of East Anglia’s Climatic Research Unit, Google was showing that the word now appears across the internet more than nine million times. But in all these acres of electronic coverage, one hugely relevant point about these thousands of documents has largely been missed.

Læs hele Bookers artikel her

Endnu en svinestreg fra Politiken

Jeg undrer mig meget over, om dette her kan være lovligt? Thøger vil gøre alt for at beholde afviste irakiske forbrydere i landet. Hans motiver behøver man ikke en gang at gisne om – det drejer sig for Thøger, REL og andre om at få afviklet Danmark hurtigst muligt, om ikke andet ved at bryde loven og aflønne irakiske forbrydere. Der er en grund til, at de mennesker er udvist af landet.

Politiken vil ansætte afviste irakere
Har man en fast indtægt på mindst 375.000 kroner om året, kan man ikke udvises fra Danmark. Det vil Politiken udnytte ved at ansætte afviste irakiske asylansøgere og give dem en løn på netop det beløb. Det oplyser chefredaktør Tøger Seidenfaden i en artikel på politiken.dk.

Avisen vil nu starte en indsamling blandt læserne for at skaffe startkapital til “Irak Centeret”, som skal ansætte især afviste irakiske asylansøgere.

Det er meningen, at centret skal oplyse om Irak og om forholdene for irakiske asylansøgere, og de ansatte irakere skal arbejde som konsulenter og foredragsholdere.

De vil blive aflønnet med en månedsløn på 32.000 kroner, så de kan søge en meget hurtig arbejds- og opholdstilladelse i Udlændingeservice under den såkaldte beløbsordning. En ordning, som regeringen har fået vedtaget for at gøre det nemmere for danske virksomheder at få specialiseret arbejdskraft til Danmark. Chefredaktør Tøger Seidenfaden kalder idéen for “meget enkelt”.

Kan hjælpe alle
– Mange danskere og Politiken-læsere føler, at disse irakere har fået en sørgelig behandling igennem mange år. I det lys vil vi gerne skabe en lovlig måde, hvorpå vi kan hjælpe disse mennesker til landet, siger han.

Centrets fokus er at hjælpe de omkring 100 irakere, der har siddet i årevis i danske flygtningecentre, fordi de hverken kunne få status som flygtning eller vende tilbage til Irak som del af en hjemsendelsesaftale.

Og det er ikke urealistisk, at centret kan hjælpe alle, fordi en opholdstilladelse gælder hele den pågældendes familie, siger Tøger Seidenfaden, der afviser, at der vil være tale om proformaansættelser.

Ritzau

Guardian Columnist Justifies Terror

Fra Honest Reporting:

Jonathan Steele says states are entitled to support Palestinian terror.

As noted in a previous HonestReporting Communique, The Guardian’s columnist, Jonathan Steele has a history of downplaying Palestinian terror. When Hamas won the 2006 Palestinian elections, Steele called it the “best news from the Middle East in a long time,” and noted that ”Europe should not get hung up on the wrong issues, like armed resistance.”

Læs resten