Peter Norsk og K

Et Godt Menneske©

Det konservative (!) hovedbestyrelsesmedlem, Peter Norsk, apologerer her for islam, som han mener, er forfulgt af Dansk Folkeparti. Ikke nogen decideret nyhed, men blot det seneste pip fra papegøjen.

Hvordan en efter sigende højtstående, konservativ politiker kan få sig selv til at “overse” – eller bevidst ignorere – racismen, kvindeundertrykkelsen, mordene på kritikere og “frafaldne” og totalitarismen i et politisk-legalt system som islam, og hvordan konservative kan få sig selv til at stemme på en praktiserende radikaler, som kalder sig konservativ, går over min forstand.

Det må være fordi han er læge, og sådan en pæn mand – ovenikøbet med Det Rigtige Menneskesyn©, og intet aner om, hvad islam reelt står for.

En gruppe bestående af syv fremtrædende medlemmer af det konservative bagland udfordrer Lene Espersen i integrationsspørgsmålet.

»Vi er et uformelt netværk af folk, som synes, at vi ikke længere skal konkurrere med Dansk Folkeparti om at rakke mest ned på muslimer,« siger Peter Norsk, der er medlem af den konservative hovedbestyrelse.

Held og lykke med dit projekt. Det har ganske vist ingen væsentlig folkelig opbakning, da det er folket som nyder “godt” af dine muhamedaneres racisme, vold og totale ryggesløshed i forhold til dansk kultur og lovgivning.

En værdig sag!

Netværket kæmper bl.a. imod de konservative forslag om et forbud mod bederum på skoler, og at socialt bedrageri skal kunne koste statsborgerskabet.

Det er ikke dig, Peter Norsk, der bor som dansker på Amager, Vesterbro eller Nørrebro, men på en villavej i Århus-forstaden VelHøjbjerg – lige som de fleste andre konservative, som også bor – om ikke i “gated communities” (endnu da!!!), så i det mindste i priviligerede boligkvarterer, hvor I aldrig ser en muhamedaner bortset fra grønthandleren eller reklamebudet.

Den konservative ledelse afviser kritikken.

”Forlad dig ikke på mennesker, men frygt Gud og gør ret.”

Birgitte Gøyes motto: ”Forlad dig ikke på mennesker, men frygt Gud og gør ret.”

Birgitte Gøye var medstifter af Herlufsholm Kostskole.

Birgitte Gøe (Goye)

Kathrine Winkel-Holm i JP (læs det hele):


Men lad os følge Birgittes Gøyes opvækst. Den var ganske rigtigt ulykkelig: Hun mistede sin mor og fik i stedet en stedmor, der efter alt at dømme var ligeså ond, som sådan en forventes at være. Efter sigende var det stedmoderen, der sørgede for, at Birgitte uden at være blevet spurgt blev trolovet med adelsmanden Jesper Daa som 14-årig.

Dengang var det ikke spor usædvanligt, at rige adelsslægter arrangerede ægteskaber for deres børn. Store jordbesiddelser stod på spil, så man havde man ingen lyst til at overlade sagen til de unge selv. Derfor praktiserede man tvangsægteskaber, præcis som vi kender dem fra islamisk tradition.

Forskellen var, at det var ulovligt i datidens Danmark.

Ægteskabet skal finde sted med kvindens ”samtykke og vilje”, står der i Jyske Lov fra 1241. Uden det frivilligt afgivne ja-ord er ægteskabet overhovedet ikke indgået og dermed ugyldigt.

Nuptias enim non concubitas sed consensus facit, hedder det med en formulering, der går tilbage til romerretten: Det er parternes samtykke, ikke deres samleje, der stifter ægteskabet. Sådan var det i Middelalderen og sådan er det i dag. Derfor giver danske brudepar hinanden hånden – ikke et kys – efter vielsen. De stadfæster det løfte, de lige har afgivet.

Men for kirken var det afgørende, at løftet var frivilligt afgivet. Det er der lange teologiske grunde til, som jeg har beskrevet i bogen “Og Gud velsignede dem” og derfor ikke vil gøre her.

Det vigtige er, at den katolske kirke bekæmpede tvangsægteskaber – med svingende held. For det lykkedes de snu forældre at finde smutveje (Metock, anyone?) i lovgivningen mod tvangsægteskaber.

Tvangsægteskab – Birgitte Gøje kæmper imod

På dette tidspunkt var Birgitte avanceret til hofdame og stod derfor landets første lutherske konge, Christian III, nær. Det hjalp selvfølgelig på hendes sag, som kongen nu forelagde universitetets professorer.

Og det er af flere grunde tankevækkende at læse referatet af universitetets dom.

For det første fordi professorerne ikke er i tvivl: Vi kunne, hedder det, ”ikke andet mærke og forstå ud fra den hellige skrift, end at der ikke har været ret ægteskab for Gud imellem nævnte personer”. Birgitte havde jo aldrig selv givet sit samtykke.