Holland: Ytringsfrihedens begravelse

Videoen er selvfølgelig arkiveret, hvis Google/YouTube skulle finde på at pille den af.

For i medierne har der intet været. Nul, nada, øresønderrivende tavshed.

SIAD stiller op til FTV

Kr. Dagblad:

De vil have indført et totalt indvandrerstop og smide ikke-selvforsørgende indvandrere ud af Danmark. Nu vil den politiske forening Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) også forsøge at komme i Folketinget.

Kandidat til byråd
– Jeg er helt sikker på, at det nok skal lykkes at komme i Folketinget. Hvis bare vores 500 medlemmer på Facebook (populært internet-forum) hver finder 40 underskrifter, så er vi på stemmesedlen – og så kommer vi også ind, siger landsformand Anders Gravers til dr.dk.
Foreningen har foreløbig navnet på én kandidat til byrådet, Gunni Jørgensen fra Kongerslev. Og inden en måned kommer tre andre navne, siger Anders Gravers. Han stiller ikke selv op til hverken Folketing eller Aalborg Byråd.

Indsamler underskrifter
– Jeg koncentrerer mig i stedet om at samle underskrifterne, og så har vi jo en avis, og der kommer også snart en net-radio, siger Anders Gravers.
SIAD har efter eget udsagn oplevet en massiv medlemstilgang den seneste tid, men Anders Gravers vil ikke oplyse, hvor mange medlemmer partiet har.

Konkurrence til Bæk-Simonsen og Tim Jensen

De to herrer fra Niebuhr-instituttet påstår jo i forvejen, at man ikke kan tale om “islam”, da dette begreb ikke eksisterer entydigt. Nu får de yderligere konkurrence fra en tysk konvertit, som stiller spørgsmål til selveste  “profeten” Muhammeds eksistens som historisk person.

Fra Kr. Dagblad:

Lederen af Islamiske Studier på universitetet i den tyske by Münster, Muhammad Sven Kalisch, har skabt røre blandt både kolleger og muslimer i Tyskland med udtalelser om, at man hverken kan bevise eller afvise profeten Muhammeds eksistens.

Udtalelserne har resulteret i, at den største muslimske organisation, Muslimernes Centrale Råd i Tyskland, har afbrudt samarbejdet med Muhammad Sven Kalisch’ afdeling på universitetet. For hvis profeten ikke eksisterer, så eksisterer Koranen heller ikke, som en talsmand udtrykker det.

Sådan ser Muhammad Sven Kalisch, der selv konverterede til islam som 15-årig, det ikke.

Han mener, at både jødedommen, kristendommen og islam har figurer, som har mere mytisk end historisk karakter. Udover Muhammed gælder det også Jesus og de gammeltestamentlige patriarker.

– Det er ikke respekt, når også ikke-muslimske forskere forholder sig tavse, når muslimer hævder, at Muhammed var profet og eksisterede i virkeligheden. Det er at behandle muslimer som børn, der ikke kan tænke selv, og hvis illusioner om Muhammed svarer til at tro på julemanden og påskeharen, siger han til Der Spiegel.

– Den Gud, jeg tror på, er ikke bogstavtro. Gud er det ultimative, og Han skrev ikke bøger. Alle hellige skrifter er et resultat af den menneskelige hjerne og erfaring. Religion burde aldrig modsige sund fornuft, og jeg kan ikke acceptere doktriner eller trossystemer, som strider mod min sunde fornuft, siger Muhammad Sven Kalisch, der oprindeligt blev tiltrukket af islam på grund af troens rationelle udtryk.

Ifølge Toronto Star har allerede én kollega på islamstudierne hævdet, at Muhammad Sven Kalisch’ udtalelser gør det svært for andre tyske forskere at arbejde i Mellemøsten. Men 30 andre tyske akademikere har med deres underskrift støttet Kalisch’ forsknings- og ytringsfrihed.

Muhammad Sven Kalisch er, siden han konverterede, aldrig holdt op med at stille spørgsmål til sin tro – og det er de spørgsmål, nu med en akademisk tilgang som også bruges til forskning i andre religioner, der har ledt ham ind på en ny vej i islamforskningen.

Han understreger også, at rygterne om, at han skulle være gået under jorden på grund af trusler, er usande.

Fra min indbakke

Problemet med profeten

Tilman Nagel skriver på den første store Muhammed-biografi i den vestlige verden i 50 år. Islam i Europa må forandre sig, så den ikke længere ligner udlægningen i Egypten eller Tyrkiet, mener han.

Af Michael Kuttner

Berlingske Tidende – sidst opdateret fredag den 28. juli 2006, 15:17

MÜNCHEN: Da Tilman Nagel var tolv år skete der et attentatforsøg mod Egyptens daværende regeringschef Gamal Abdel Nasser i Alexandria. Nagel var tysker, det var i 1954, og i efterkrigstidens forbundsrepublik var Egypten et eventyrligt og eksotisk land. Det var Nagels første, bevidste møde med den arabiske verden. Da han var 20, begyndte han med orientalske studier ved universitetet i Bonn. Det blev et livslangt forhold. I dag er han 64, en af Europas fornemste islamkendere og skriver på den tredje store Muhammed-biografi herfra i nyere tid, efter danskeren Frants Buhls i 1903 og briten W. Montgomery Watts i 1956. I Vesten skal der åbenbart gå et halvt hundrede år mellem hvert grundlæggende værk om profeten.
Nagel, professor i Göttingen, men i øjeblikket på orlov i München for at fuldende sit værk, er en god mand at gæste, hvis man vil have et kvalificeret – og temmelig bramfrit – syn på den skikkelse, der levede for snart 1.500 år siden og som tages til indtægt for såvel krig som fred i vor tid.
Professoren har et uromantisk billede af sit objekt. »Muhammed,« siger han, »var en mand, som var sig sin mission bevidst, og som med politisk snilde og brutalitet gennemførte sit forehavende.« Missionen var at udbrede den islamiske religion, men, siger han, der er gået to ting skævt siden da. For det første er den Muhammed, som de fleste muslimer henholder sig til i dag, ikke den rigtige Muhammed, men »et kunstprodukt, opstået efter hans død«. Og det er, mener han, »et kerneproblem, at de fleste muslimer betragter en kunstfigur, der er det stik modsatte af originalen, som den historiske sandhed.«
For det andet er udviklingen de seneste årtier gået anderledes, end man havde ventet. »Da jeg kom på universitetet i 1962, troede man, at de islamiske stater ville blive europæiserede, med rigtige parlamenter og partier, og at islam ville forsvinde, sådan som middelalderkulturen gjorde det i Tyskland eller Norden.«
»Det var,« siger Nagel, »en overraskelse, at det ikke skete. Tilbageslaget, om man vil, begyndte omkring 1960, da forventningerne til Nasser og hans vestliggørelse af Egypten ikke blev til noget.« I juni 1967 kom Seksdageskrigen mod Israel, som førte til et ydmygende, militært nederlag for egypterne. Siden er det gået ned ad bakke med det vestlige projekt i Arabien, og islam er gået frem, påpeger han. »I radioen høres koranvers døgnet rundt, og islam tilbyder et fællesskab, som unge uden fremtidsperspektiver bliver tiltrukket af. Det er ikke uforståeligt.«

Læs resten

Vejen til Damaskus

Fra Informations anmeldelse i dag:

Neden under konflikten løber der imidlertid også ifølge flere forskere en mere grundlæggende uenighed. Eller som én, der som flere andre helst ikke vil have sit navn frem i diskussionen, formulerer det: “Der findes to essentialistiske lejre: En, der mener, at koranen er rigid og gør muslimer disponible for fundamentalisme, og en, der mener, at koranen indeholder både tolerance, respekt og fleksibilitet. Møller og Hedegaard tilhører den første gruppe, og nogen mener, Bæk Simonsen tilhører den anden”.

Kim Møller trækker selv skellet op i starten af bogen, når han kritiserer Jørgen Bæk Simonsen for ikke at at acceptere en universalisme og for ikke at forholde sig komparativt til muslimsk kultur. Spørgsmålet er ifølge Møller, hvad der fungerer bedst, når man skal forstå islam: Kulturchauvinisme eller kulturrelativisme. Er min bedst, eller er de lige gode? Der er nok ikke nogen tvivl om, hvilken vej Kim Møller, Lars Hedegaard og kompagni hælder – og nok heller ingen tvivl om, hvilken vej Jørgen Bæk Simonsen gør. Og de bliver næppe enige lige foreløbig.

Vejen til Damaskus – dansk islamforskning 1995-2005 udkommer 31. Januar

Trykkefrihedsselskabet afholder et debatmøde med deltagelse af bl.a Kim Møller og Jørgen Bæk Simonsen 19. februar.

Update: Se Kim Møllers kommentarer til “Ugens Bogdebat” på Informeren.

Køb bogen her