“Undskyld”? Jeg har ikke noget at undskylde!!!

Godt der er folk som Farage!

Det britiske medlem af EU-parlamentet Nigel Farage har ikke noget at undskylde for.

(hvis der skulle være en enkelt, som ikke har set baggrunden, er den her:)

Det fastholder Farage, efter at han i sidste uge gik direkte til angreb på den belgiske EU-præsident, Herman Van Rompouy (øøøh – hvem???), som han kaldte »en lejemorder af europæisk demokrati« med en »karisma som en fugtig karklud og en fremtoning som en andenrangs bankfuldmægtig», som kommer fra et »ikke-land«

I dag var han så kaldt til samtale med præsidenten for Europa-Parlamentet, polakken Jerzy Buzek, der er presset af en række af de ledende politikker i parlamentet, som er utilfredse med Farages opførsel.

»Jeg er blevet bedt om at undskylde til Van Rompuy, til parlamentet og til det belgiske folk. Efter en kort overvejelse har jeg besluttet, at jeg vil give en undskyldning. Men de eneste, jeg vil undskylde over for, er bankfuldmægtigerne. Hvis jeg har fornærmet dem, er jeg ked af det«, siger Farage på et pressemøde i Bruxelles.

»I forhold til hvad der bliver sagt i parlamenter verden over, og i forhold til, hvad der er blevet sagt om mig i dette parlament, så var mine kommentarer milde. Det drejer sig om ytringsfriheden, om retten til at sige, hvad der ikke er populært hos den politiske elite, og retten til at repræsentere mine vælgere på den måde, jeg synes er passende«.

»Når alt kommer til alt, så er jeg – i modsætning til Van Rompuy – faktisk valgt til mit embede«, siger Farage, som er utilfreds med, at EU-præsidenten ikke er valgt af EU-borgerne ved en afstemning, men er udpeget af EU’s medlemslande.

I november modtog Nigel Farage en reprimande, da han kaldte de nyudnævnte europæiske ledere udenrigschef Caterine Ashton og præsident Van Rompuy for »politiske pygmæer«.

PS: Alle stavefejlene fra den oprindelige artikel skulle være rettet i ovenstående uddrag. Der var mange!

Kholgi i MetroXpress

– suverænt!

Muhammed (med indvoldene ude) i Helvede. Gustave Doré (1832-1883).

Muhammed rystede af angst og gled i sine svedige sandaler. Gud, den Almægtige, havde for første gang kaldt ham ind på sit kontor i himlen. Guds evige smil var erstattet af en dyster mine.

»Hej Gud… Øh… Du er stor… Allahu… akbar…« forsøgte Muhammed sig usikkert og slesk.

Gud afbrød ham.

»Ingen må dræbe i mit navn og slet ikke i dit navn. En af dine skæggede hooligans har forsøgt at dræbe en af min bedste venner, Kurt Westergaard. Hvis nogen vil dræbe ham, så må de også dræbe mig, for jeg har sandelig også tegnet en karikatur af dig,« råbte Gud og viste sin tegning frem.

»Undskyld,« sagde Muhammed. »Jeg har forsøgt at fortælle dem, at tiden har ændret sig, og at de regler, jeg tvang ned over hovedet på folk i den arabiske ørken for 1.300 år siden, er totalt ubrugelige nu, men de vil ikke forstå det,« forklarede Muhammed.

»Laver du nu taqiyah? Altså lyver du for mig?« spurgte Gud mistroisk.

»Nej, wollah, mand, jeg lyver ikke. Jeg sværger.«

Muhammed faldt grædende på knæ på gulvet og kom til at ligne en karikatur af sig selv.

»Jeg skabte hele universet i løbet af en lille uge og fik oven i købet tid til at holde weekend, så nu kan jeg da for h… også befri universet for disse terrorister på en nat,« sagde Gud beslutsomt og gik straks ud for at samle et lille hold.

Han ringede til sin ven Djævlen, men Djævlen var blevet politisk korrekt og sagde: »Nej, det er da intolerant. Der skal da også være plads til sådan nogen i verden.«

Så spurgte han Dødsenglen, men han sagde: »Nej tak, jeg vil virkelig ikke dø.«

Til sidst blev Job spurgt, og han svarede: »Synes du ikke, at du har nedkaldt ulykker nok over mig i tidens løb?«

Afvist af dem alle nedsteg Gud alene fra Paradis. I løbet af blot én nat fandt han frem til alle islamisterne på kloden. Han sendte dem alle – med eller uden vestligt statsborgerskab – ud på en øde ø, hvor de kunne dyrke deres sharia for sig selv.

Der gik dog ikke lang tid, før de kom op at skændes indbyrdes og begyndte at beskylde hinanden for ikke at dyrke den rigtige form for islam. De begik selvmordsaktioner mod hinanden, til der ikke var én eneste tilbage.

Og dagen efter Guds aktion var hele verden befriet for islamisterne, og menneskeheden kunne leve i fred og fordragelighed sammen.

Farshad Kholghi, Skuespiller og debattør

Nu truer de også Lars Vilks, Somalierne!

Denne gang er det nok ikke PET’s skyld.

Rundkørselshund

Den svenske kunstner Lars Vilks, som også har lavet en karikaturtegning af profeten Muhammed, har fået telefontrusler fra Somalia.

Politiet i Helsingborg siger, at de tager truslerne alvorligt.

Truslerne mod Lars Vilks kommer tre dage efter, at en somalier angreb den danske tegner Kurt Westergaard i hans hjem.

Den første af de to opringninger kom mandag formiddag, har Vilks forklaret politiet.

Vilks siger, at han ved at tjekke nummeret, som blev vist i telefonapparatets display, kunne fastslå, at opkaldet kom fra Somalia.

Lars Vilks udstillede tegninger af Muhammed i sommeren 2007. En af tegningerne forestiller Muhammed som en ‘rundkørsels-hund’.

‘Rundkørselhund’ er et kunstprojekt, hvor anonyme kunstnere har opstillet farverige hundefigurer i rundkørsler rundt om i Sverige.

Vilks tegnede en figur, hvor profetens (eller rettere – en som ligner en profet  A.L.) hoved var anbragt på en hundekrop.

Temaer i kommunalvalget

Sunshine-partiets overbevisende kandidat (og eneste medlem)

Sunshine-partiets nydelige repræsentant - og eneste medlem. Giv ham en stemme!

Sunshine Partiet er et udbryderparti fra Kærlighedspartiet. Sunshine Partiet stiller op til Borger-repræsentationen i København for tredje gang. Første år fik de 86 stemmer, og sidste år fik de 38. I år er Peer J. Pedersen helt alene. De forrige år har han kørt partiet sammen med en kammerat.

– Navnet på partiet kommer sig af, at Peer J. Pedersen i gamle dage fik øgenavnet Sunshine af skuespillerne Erik Clausen og Leif Sylvester. »Og det passer så godt på mig,« siger Peer J. Pedersen: »Jeg er jo altid glad.«

Der er flere muligheder, hvis man ikke vil stemme på Venstrefløjen og se Spejder-Frank afløse Rittz som overborgmester:

Nihilistisk Folkeparti: ‘Det hele er alligevel ligegyldigt – spild din stemme på os’ står også bag alternative valgplakater med budskabet: ‘Stop kirkeklokker søndag morgen. Fuck jeres frelse! Vi har tømmermænd’.

Hampepartiet: ‘Fri cannabis til alle’. Om partiets politik hedder det blandt andet: ‘Ud med en pamper – ind med en hamper! Støt Hampepartiet, få fri cannabis i Københavns Kommune og Region Hovedstaden’.

Kærlighedspartiet: ‘Mere medmenneskelighed i Metropolis’. Ved kommunalvalget i 2005 havde Kærlig­­- heds­listen den spanske kanindræberracehund Foxy som overborgmesterkandidat. Andre dyr på listen var den blinde kat Totteflotte og hunden Django.

Den Lille Mand: ‘Stem på dig selv – stem på liste Y’. Partiet fører sig frem på at være ‘for dig, der er alene mod systemerne’.

Cykel Logisk Institut: Har som kerneformål at sammenkoble klimatilpasning og cykeltrafik. Partiet vil blandt andet overdække Københavns mest benyttede cykelrute fra Husum Torv til Sundbyvester Plads.

Liste P.I.K.:
Fra ‘Penge I Kommunekassen’ lyder det: ‘Ved at sætte skatten op, indføre tysk arbejdskraft, afbureaukratisere og fyre hårdt i den offentlige sektor, samtidig med at de arbejdsløse bliver sat til at bygge en ny hurtig togforbindelse mellem Århus og København, vil kommunekassen igen flyde med det pureste guld’.

Gordon eller Kaos: Har sloganet: ‘Mindre forbrug, mere ånd i Danmark. Vi har ting nok. Det skal være sjovere at være dansker’.

Pærepartiet: Mener, at den lokale politik trænger til et skud poesi. Partiet vil derfor opsætte korte digte i gadebilledet.

Hat tip: MetroXpress

Margrethe Monika S. Lir Hansen konverterer til Mosaisk Troessamfund

Her er et billede fra Monikas konversion. Arne Melchior står til højre, og Yoram Globus står til venstre. Margrethe er den lille uskyldige pige nederst til venstre. Man ser det straks – hun er ikke hvem som helst.

Stemningsfyldt omvendelse

Stemningsfyldt omvendelse

Q: Monika – hvad har dog fået dig til at blive jøde?

A: Man har jo lov at blive klogere. Jeg har opdaget, at Hamas er skurkene, og jøderne faktisk kun kæmper for at bevare deres demokratiske stat, og leve i fred og gensidig udvikling med deres nabolande. Det får de bare ikke lov til, fordi Hamas og Pia Kjærsgaard er så domme. Desuden har jeg insporeret Yoram her til flere af hamses films.

Q: Vi takker for interwievet. Det vil blive bragt i Nyhedsavisen i morgen.

Monika finder sine sande rødder

Monika finder sine sande rødder

– øvbøv, jeg gasser bare. Nånej, det Holdt vi op med i 1945.

Vid og visdom til eftertanke ved nytårstid

Fra min inbox:

Bert Prelutsky

Bert Prelutsky

Wit And Wisdom Through The Ages, by Burt Prelutsky

Today, while making my way through a supermarket parking lot, I nearly got clipped when I didn’t hear a car backing out from its space. I assume it was one of those silent hybrids. Once I got done thanking God for providing me with my cat-like reflexes, it occurred to me to wonder why every vehicle doesn’t come equipped with those back-up beepers one finds on trucks.
That, in turn, reminded me that a friend recently informed me that she and her husband had just purchased a hybrid and that it ran as silent as a tomb. When I commented that such cars must be particularly dangerous for blind people, she said, “Well, they shouldn’t be driving in the first place.”
It’s not often these days that I laugh out loud except at my own remarks, but that one got a full-fledged chuckle. This being the season for gift-giving, and few gifts being as precious or as inexpensive as laughter, I will take this opportunity to share a number of time-honored witticisms which should at least warrant a grin, if not necessarily a guffaw.

Among Mark Twain’s numerous sage observations: “If you don’t read the newspaper, you are uninformed. If you do read the newspaper, you are misinformed.” “No man’s life, liberty or property is safe while the legislature is in session.” “The only difference between a tax man and a taxidermist is that the taxidermist leaves the skin.” “There is no distinctly Native American criminal class save Congress.” And, my personal favorite, “Heaven goes by favor. If it went by merit, you would stay out and your dog would go in.”

Winston Churchill, when he wasn’t otherwise occupied trying to warn the world about Hitler and Stalin, and doing what he could to defeat both, found the time to declare “For a nation to try to tax itself into prosperity is like a man standing in a bucket and trying to lift himself up by the handle” and “The inherent vice of capitalism is the unequal sharing of the blessings, while the inherent blessing of socialism is the equal sharing of misery.”

George Bernard Shaw, although an avowed Socialist, was bright enough to acknowledge “A government that robs Peter to pay Paul can always depend on the support of Paul.”

G. Gordon Liddy, probably the only person to emerge from the Watergate scandal with his manhood intact, described a liberal as “someone who feels a great debt to his fellow man, which debt he proposes to pay off with your money.”

Douglas Casey, an economics guru and one-time college classmate of Bill Clinton, described foreign aid as “a transfer of money from poor people in rich countries to rich people in poor countries.”

P.J. O’Rourke, the American who’s probably done the most to promote the cause of booze, cigars and political cynicism, is the fellow who said “Giving money and power to government is like giving whiskey and car keys to teenage boys” and “If you think health care is expensive now, wait until you see what it costs when it’s free!”

Ronald Reagan, the last first-rate president we’ve had and very possibly, at the rate we’re going, the last one we’ll ever have, wasn’t called the Great Communicator for nothing. Among his many memorable comments: “Government’s view of the economy could be summed up in a few short phrases: If it moves, tax it. If it keeps moving, regulate it. And if it stops moving, subsidize it.” And the even more graphic “The government is like a baby’s alimentary canal, with a happy appetite at one end and no responsibility at the other.”

It was Thomas Jefferson who warned that “A government big enough to give you everything you want is strong enough to take everything you have,” while it was Pericles who, nearly 2500 years ago, uttered these rather blood-chilling words: “Just because you do not take an interest in politics doesn’t mean politics won’t take an interest in you.”

But you needn’t go back quite that far for honest, pithy words of wisdom. It was Steve Downs, of Wisconsin, who, in a recent e-mail to Townhall magazine, struck a resounding blow against the corrupting influence of politically correct speech when he insisted that “Words have meanings! Calling an illegal alien an ‘undocumented worker’ is like calling a drug dealer an ‘unlicensed pharmacist.’”

About The Author

W. Burt Prelutsky is an accomplished, well-rounded writer and author of “The Secret of Their Success: Interviews with Legends and Luminaries.