Statsheroin stigmatiserer musliiimerne

Ahem...

– det gives nemlig som injektion, og en rettroende muhamedaner-junkie må – forlyder det nu som et lyn fra en klar himmel – ikke sprøjte sig, men skal ryge skidtet i stedet for, hvordan det så skal forstås, siden islam forbyder alkohol og alle andre rusmidler.

En haram handling, som ikke udføres halal nok? Jeg er målløs!

Uanset: Virkningerne af heroin rent farmaceutisk på længere sigt er nøjagtig den samme, om heroinet indsprøjtes eller ryges – bortset fra den kraftigt forhøjede risiko for at få lungekræft af at ryge heroin, og risikoen for blodmedieret smitte (HIV etc.) i  forhold til at injicere det. De farmaceutisk rene stoffer er stort set ufarlige, og narkomaner dør i højere grad af elendig kost, manglende socialt netværk (familie og venner), ofte ingen fast bolig, utilstrækkelig hygiejne, infektiøse sygdomme, nedsat immunforsvar og fejlernæring, end af overdoser. Uanset om de er Brian’er, jalla’er, rockstjerner, scientologer, socialdemokrater eller katolske præster.

Den primære ulempe ved at ryge heroin er, set fra et brugersynspunkt, at tabet af aktivt stof er stort på denne måde; 50 – 90 %. Derfor er det almindeligt, når forbruget pga. toleranseudviklingen er nået op på en vis økonomisk uholdbar størrelse, at gå over til indtagelse med sprøjte, med alle de ricisi der er forbundet hermed.

Læger, apotekere og sygeplejersker kan på den anden side leve et helt normalt liv som narkomaner, da de har adgang til de farmaceutisk rene substanser og råd til at opretholde en høj levestandard.

Fixerum

»Vi finder det problematisk, at man kun giver mulighed for at injicere heroinen. Man ekskluderer en hel misbrugsgruppe, når man vælger at fokusere på dem, der blot injicerer – og det er næsten alle nydanske heroinmisbrugere i København«, siger Robert Olsen, der er forstander i herberget ’Mændenes hjem’

A hvad for noget? Jeg er målløs! “Nydanske” heroinmisbrugere! Hvad var der sket med dem i f. eks. Saudi-Arabien, Iran, Kina eller Thailand? Her giver vi dem nu farmaceutisk ren heroin for at hjælpe, og så skal muhamedanerne selvfølgelig prøve oferrolle-grænserne endnu en tak af, støttet af danske nyttige idioter.

Hvad med reelt at ekskludere disse pragtfulde “nydanskere” ved at tvangsindlægge dem til en “kold tyrker” på et psykiatrisk hospital og derefter forære dem en enkeltbillet “hjem” med politieskorte? Om nødvendigt fratage dem deres danske statsborgerskab?

Robert Olsen gør iøvrigt et rigtig godt stykke socialt arbejde, som han er meget dygtig til og skal have tak og respekt for (jeg ville nødig bytte), men mht “nydanskere” og politik iøvrigt fristes man til at klassificere hans holdninger som mere naive end Anita Bay Bundegaards.

Mere om fixerum her

Det er selvfølgelig undskyldnings- og homo-organet Politiken, der frydefuldt og med  bæven i stemmen kolporterer denne godbid, som er oplagt til at desavouere ethvert tiltag, som ikke kommer fra Caffe Latte-paladserne.

Mon der går længe, før DRC slutter sig til koret af forargede?

Reklamer

Klemens Kappel: Vort kødforbrug er “etisk problem”

Klemens Kappel

Denne gang er det en læge og medlem af etisk råd, som vil mikro-manipulere os i Godhedens og Etikkens navn. Han er dog ikke længere læge, men lektor ved Institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet.

Klemens har fået lov at rulle sig ud i menighedsbladet:

Den amerikanske succesforfatter Jonathan Safran Foer lagde vejen forbi i anledningen af hans bog, der går i rette med et grundfæstet træk i næsten alle kulturer, herunder vores egen: vi dræber og spiser vores medskabninger, ikke vores artsfæller, men medlemmer af andre dyrearter. Det havde ikke kastet de store overskrifter af sig i danske aviser, hvis ikke det lige netop var en berømt udenlandsk forfatter, der sagde det. Derefter skete der, helt som forventet, ingenting.

Der er ingen grund til at forarges over den lokale mediedynamik. Men der er grund til at minde om, at vores indtag af kød er et etisk problem af enorme dimensioner, selvom de fleste af os af helt elementære grunde ikke bryder os om at tænke på det.

Du må sandelig være populær i landbrugskredse, Hr. Kappel. Og din indsigt i økonomiske forhold slår mig med ærefrygt. Er du medlem af PETA, den forening, som forlanger menneskerettigheder til aber?

Og så må vi hellere lige slutte artiklen med at spille nazi-kortet, bare for at være på den sikre side:

Det generelle problem her er, at nogle store moralske katastrofer netop er store, fordi de skyldes store sociale systemers måder at fungere på. Det gælder slaveri, ulighed mellem mænd og kvinder, apartheid, jødeforfølgelsen i Tyskland og andre dele af Europa i 30′erne, forholdet mellem de rige lande og fattige dele af verden, racisme og mange andre ting.

Mon det er den islamisk-arabiske slavehandel (som lever i bedste velgående i f. eks. Sudan og Golfstaterne) og den islamiske kvindeundertrykkelse, Klemens har i tankerne?

“Ungdomsklubben” Medina

Fremragende indlæg af Nicolaj Sennels på Obo’en:

Socialdemokratisk halal-pædagogik i aktion: Giv kriminelle indvandrere deres eget bandehus, skjul kriminaliteten for vælgerne, ansæt inkompetente til at holde opsyn.

“Politiet valgte i går, at ransage værestedet Medina (i Ishøj), og i den forbindelse fandt de skydevåben og skudsikre veste.”

Lad os kigge lidt på som den ser ud, hvis man lytter til “the word on the street”:

Læs resten

Ny i kvindegalleriet (gyys…): Ruth Theilmann

Det må vi ikke for BUPL

Det kræver kun få klik med computermusen at finde til de personer, der er rasende på børnehaveleder Ruth Theilmann, som har droppet svinekød i børnehaven. På den højreorienterede blog Uriasposten.dk (de kan ikke engang finde ud af at skrive den korrekte URL – journalister og research, tsk, tsk) bliver hun kaldt ‘en hjernedød kælling’.

Jamen det bliver hun skam også her. Hallo – jeg vil også i BUPL’s fagblad!

Af Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen, b&u@bupl.dk

Politiet behøver ikke lede langt efter folk, der er rasende på den århusianske dagtilbudsleder Ruth Theilmann efter, at hun har forklaret, hvorfor en række af byens børnehaver har droppet svinekød.

Det kræver kun få klik med musen at finde frem til de højreorienterede debatfora på internettet, hvor vreden mod Ruth Theilmann er størst, og hvor hun blandt andet udnævnes til at være landsforræder.

Uriasposten.dk (hædr) er et af de steder.

Gad vide, hvad det er for en side? Jeg kender den ikke….?

Her svømmer det i øjeblikket over med skældsord og hadefulde ytringer – og endog en helt utilsløret trussel. En af de aggressive (og anonyme) debatdeltagere gør således intet forsøg på at skjule, hvad han ønsker sig.

“Måske falder hun og brækker et eller andet,” skriver den pågældende, der underskriver sig med pseudonymet dommedag, og som omtaler Ruth Theilmann som en ‘hjernedød kælling’.

Jamen det var da et fromt ønske. Hvad tror Theilmann, at Pia Kjærsgaard må stå model til? Og synes hun at det er helt i orden? Hun har måske selv….? Nej. Ikke det pæne, pligtopfyldende menneske.

Jeg vil nøjes med at kalde hende en mimose-sart ultra-kapacitet inden for områderne oikofobisk inkompetence og stalinistisk metodik.

En anden linker i sit indlæg til telefonnummeret og e-mailadressen på Ruth Theilmann.

– som begge er offentligt tilgængelige. Hvad er problemet, venner?

“Her kan man skrive, hvad man synes om hendes lorteforslag,” lyder opfordringen.

Et råd, som en del har valgt at følge. I snart en uge er Ruth Theilmann således blevet bombarderet med aggressive e-mails, heriblandt flere med så truende et indhold, at det nu er meldt til politiet.

Det vil jeg ikke anbefale at gøre. Men det kunne nu være interessant at se eksempler på de emails, som man mener bør politianmeldes. Trusler på livet har selvfølgelig ikke noget at gøre i anstændig politik – den slags overlader vi til venstrefløjen.

På Uriasposten.dk omtales de seks århusianske daginstitutioners beslutning om at droppe svinekødet som det rene vanvid og som et knæfald for muslimerne.

“Er det her Danmark eller Gaza,” lyder spørgsmålet fra en af de vrede debatbidragydere.

En anden slår til lyd for, at børnehaverne og vuggestuerne i Århus hurtigst muligt får svinekød tilbage på menuen.

“Danske børn skal lære at sætte tænderne i en god, saftig frikadelle og lære, at vores grisekultur med røde pølser, flæskesteg og rullepølse er værd at bevare,” lyder opfordringen.

En anden stiller et direkte spørgsmål til Ruth Theilmann: “Du er da dansk, er du ikke? Eller hader du os bare?”

Det er ikke kun Ruth Theilmann, der langes ud efter, men også pædagoger generelt.

Pædagoger og BUPL’er tilhører generelt den yderste venstrefløj. De er marxister, stalinister, KAP’er, SAP’er, enhedslistefolk, kommunister (i bedste fald radikale), så hvad skal man forvente andet end denne panik-adfærd fra den kant. Hvordan tror I, Kurt Westergaard, Ayaan Hirsi Ali, Salman Rushdie og mange andre har det? Men I overservicerer fortsat de islamtroende, så I har helt brune tunger.

Og på venstrefløjen politianmelder man folk for at ytre sig, samtidig med, at deres stormtropper, de autonome, smadrer folk rent fysisk, som tillader sig at stå frem med en anden mening. Jeg har selv prøvet at blive overfaldet af maskerede AFA-bøller til et lukket diskussionsmøde, som de tiltvang sig adgang til.

“De er nu underlige, disse gogger. De har jo i mange år plæderet for kulturberigelse, lige indtil en kollega fik tæsk af en kulturberiger. Nu er det et medlem af BUPL, der mener, at danske børn skal spise halal-slagtet kød, og dette kød må ikke være svinekød. Vedkommende kalder det imødekommenhed. Men hvem er det nu, der imødekommes? Igen kan det konstateres, at disse gogger er uden for rækkevidde. Konen er syg i hovedet,” skriver en debatdeltager, som underskriver sig “en rettroende.”

Der serveres i øvrigt slet ikke halalslagtet kød i de seks århusianske daginstitutioner. Ruth Theilmann har tidligere overfor Børn & Unge forklaret, at institutionerne netop ikke ønsker at efterleve den slags religiøse skikke. Ifølge hende er “svinekøds-beslutningen” truffet af rent praktiske årsager – blandt andet for at de muslimske børn ved et uheld ikke kommer til at spise svinekød.

Hvis der serveres kylling, serveres der halal, eftersom alle kyllinger i Danmark halal-slagtes (det kan kun undgås ved at købe fra private ved stalddøren).

Desuden ER det islam, der tages hensyn til. Hvad for eksempel med hinduerne, som ikke må spise oksekød, eller Sikh’erne, som via deres religion har forbud mod at spise halal-slagtet mad. Dem er man ragende ligeglade med.

BUPL er jo iøvrigt kendt som ivrig støtte til PFLP, FARC og alle mulige andre mærkelige diktatorer og terrorbevægelser, og er med i “Boykot Israel”-kampagnen, som benægter Israels ret til at bestå som selvstændig nation, pjækker fra arbejdet for at gå til hjernedøde CO2-demonstrationer eller for at drikke sig en pind i øret 1. maj etc. etc. Og sådan nogen overlader vi frivilligt vore børns opdragelse til?

Den sædvanlige grådighed

En ting er musserne suverænt gode til: nemlig at suge penge ud af dumme, vestlige multi-kulti-apparatniks ved hjælp af påstande om “racial profiling”:

Mand får 40.000 kroner for skidt jobsamtale

En 56-årig svensker fik stillet stødende spørgsmål til sin jobsamtale og er nu endt med at få en pæn kontant erstatning.

»Undertrykker du kvinder?«, spurgte chefen ifølge Aftonbladet.

Den 56-årige mand fortæller til avisen, at han blev noget chokeret over spørgsmålet, og straks efter samtalen meldte han derfor episoden til den svenske diskriminationsombudsmand.

Manden svarede dog alligevel nej på det stødende spørgsmål til samtalen og forsøgte så hurtigt at skifte emne.

»Jeg følte mig virkelig diskrimineret, for jeg er sikker på, at han spurgte om det på baggrund af min hudfarve og oprindelse«, skriver manden i sin klage til ombudsmanden og fortsætter sarkastisk:

»For du kan jo være helt sikker på, at alle asiatiske mænd er nogle, der undertrykker kvinder og ser ned på dem«.

Asiatisk? Jeg troede ellers at han var svensker? Men det kommer jo efterhånden også ud på ét.

Efter at have involveret ombudsmanden, nåede manden frem til en aftale med firmaet om, at han fik en erstatning på 60.000 svenske kroner – svarende til godt 43.000 danske kroner.

Hvis jeg havde været i en sammenlignelig situation, ville jeg dreje direkte om på hælen og ganske simpelt gå min vej. Men mussen her skal selvfølgelig spille traumatiseret af oplevelsen, og må derfor have 60.000 svenske pap-penge til at trøste sig på. Forudsat da, at han ikke bare har opdigtet hele forløbet.

U-lands”hjælp” – Grønland

Fra Henrik Gade Jensens JP-blog:


P1´s Orientering
havde derfor interviewet den grønlandske oppositionsleder og socialist Kuupik Kleist fra partiet Inuit Ataqatigiit. Det var ægte politisk visdom. Jeg har nedenfor skrevet en
del af indslaget ud, men her er essensen af hvad Kuupik Kleist sagde:

  1. Det er forkert at udstille en særlig gruppe og så gøre politik til et spørgsmål om at hjælpe dem. For individerne skal ses i den sammenhæng de indgår i.
  2. Hvis man så alligevel fastholder en særlig gruppe som “sultne børn” og hjælper dem specifikt, vil det kun forværre problemerne.
  3. For det er et eksempel på den klassiske fejltagelse at tage ansvaret fra individerne og behandle dem som passive, viljesløse væsener.
  4. Ingen kan løse andres problemer. Og forsøget gør det værre.
  5. “Sultne børn” er ikke et specielt grønlandsk problem, men problematikken er den samme over hele verden.
  6. Det gælder om at se “sultne børn” i sammenhæng med de mekanismer og strukturer der fungerer.

De mildt forargede spørgsmål fra P1-journalisten viser også, hvordan “den gode sag” med de “sultne børn” styrer indslaget og skal forsøge at appellere til forargelse. Først de sultne og så uligheden. De fleste danske politikere havde utvivlsomt overgivet sig øjeblikkeligt ved begrebet “sultne børn” og straks åbnet statskassen og lovet lovindgreb. Men Kleist maner til besindighed og respekt for, at samfundet er mere trægt og bagvendt.

Kuupik Kleist udtrykker her den højeste politiske visdom, for det er svøben i vor tids politik med enkeltsager eller -grupper, der i medierne eksponeres til voldsom forargelse: socialt udstødte, hjemløse på gaden, enlige mødre, afviste asylansøgere, fattige i Afrika, rige og fattige osv osv. Vi skal se på mekanismerne og strukturerne, svarer Kleist. Hjælpes der med en pose penge her og nu, kan det let få negative virkninger på lang sigt.

Læs resten

COIN om U-landshjælp

Lidt mere debunking (fra 2006!) omkring den såkaldte U-landshjælp, som mere er en hæmsko – man kunne endda sige, at det mere har karakter af adfærdsregulering – end en inspiration for modtagerne, som reduceres til stakler uden selvværd, som alligevel langt fra i alle tilfælde modtager den ydede “hjælp”. Jeg giver ordet til Christian Bjørnskov, lektor, Ph.D. på COIN:

Vi kan uden at skabe problemer for de fattige afskaffe ulandsbistanden over en årrække.

I dette års finanslovsforhandlinger er de centrale parter – regeringen og Socialdemokraterne – enige om, at det er tid til at udvide ulandshjælpen igen, selvom ’ambitionsniveauet’ er forskelligt hos de to parter. VK-regeringen vil bruge 615 millioner kroner ekstra næste år, mens S ønsker at bruge 1,5 milliarder mere på en ulandshjælp, der derved når op omkring 14 milliarder. I det hele taget er opbakningen til støtten i den danske befolkning så stor, at disse forslag kun har meget få modstandere. Mens situationen på et vist plan sender et smukt signal om danskernes fornemmelse for solidaritet med den tredje verden, er den på et andet plan aldeles absurd for en nationaløkonom med interesse i udviklingsforskning.

Problemet er nemlig, at mens politikere og befolkning tydeligvis tror, at ulandshjælpen er et vigtigt bidrag til fattige landes sociale og økonomiske udvikling, viser 40 års international forskning i emnet noget helt andet. Litteraturen har naturligvis primært fokuseret på, om større mængder hjælp fører til hurtigere økonomisk udvikling, men har i de senere år også ledt efter andre problemområder, som hjælpen muligvis kunne afhjælpe. Mens enkelte forskerhold på særlig vis formår at finde en positiv effekt af ulandshjælp på den økonomiske vækstrate og andre på lignende vis dokumenterer, at hjælpen holder lande tilbage i deres udvikling, er den typiske erfaring helt enkel: Ulandshjælp har ingen som helst forbindelse med hvor hurtigt modtagerlande udvikler sig.

Læs resten